The Project Gutenberg EBook of Enkens søn, by Herman Bang
This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.org
Title: Enkens søn
Author: Herman Bang
Release Date: April 27, 2004 [EBook #12167]
Language: Danish
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK ENKENS SØN ***
Produced by Steen and Heidi Christensen and Distributed Proofreaders
Europe, http://dp.rastko.net
Transcribers note: bold - fremhævet = #/#
italics - skråskrift = _/_
Herman Bang
ENKENS SØN.
Første del af Stille Eksistenser
Til FREDERIK BJERING.
Da Rigsgrevinden af Waldecks Valg til Priorinde for Klosteret blev
bekjendt i Eisenstein, vakte det megen Kritik. Det var godt nok at
være Enke efter en Helt fra Gravelotte, men derfor omstyrtede man dog
ikke de ældste Ordensregler og blev Priorinde, naar man kun var et Par
og tredive Aar. Men saadan gik det, naar man var protegeret af Hoffet.
Harmen pustede sig op rundt ved Stiftsfrøknernes smaa Te'er og efter
Bibellæsningerne, naar alle var samlede. Frøken von Salzen strammede
sine Kappebaand og talte om en Adresse til hendes Durchlauchtighed
Protektricen.
Men da Grevinden--fin og bleg og lille var hun, saa hun næsten blev
borte under det lange Enkeslør--første Gang havde talt i
Ordensforsamlingen med sin Stemme, der lød som et frygtsomt, bedrøvet
Barns; og da de gamle Stiftsdamer en Uges Tid havde set Priorinden
vandre sin Aftentur op og ned i Lindealleen med sin Søn under Armen,
Otto Heinrich, en Krøltop, der kun var ti Aar og allerede lige saa høj
som sin Moder--hvor tæt gik de ind til hinanden--begyndte de gamle
Damers Sind at mildnes.
Og da Priorinden første Gang havde set Stiftsfrøknerne til Te og
stille hyggende havde gjort Honnørs i sin Salon, hvor de gamle Damer
spillede Whist rundt ved opslaaede Borde--paa Væggen hang Kaptejn von
Waldecks Billede med Flor og Krans af Immorteller; den lokkede Otto
Heinrich gav Kavaleren, bragte Skamler og en ny Kop Te--da var
Stiftsdamernes Modstand brudt.
Da de gamle Hjærter først var tøet op, blev den lille Priorinde snart
som en Datter, for hvem de alle blev Mødre, de gamle. Og Otto
Heinrich--han drev sit Spil med halvhundrede "Tanter".
Ikke deres ældste Kat, ikke en Gang Frøken von Salzens Moppe, levede
mere i Fred for hans Kaadhed. Hans lyse Drengelatter klang gjennem de
stille Gange.
-Det er Drengen, sagde de gamle Damer,--den Dreng ta'r Livet af En.
Der #maa# en Ende paa det.
Og den Dag, Otto Heinrich rejste--han skulde paa Kadetskolen i
Berlin, det var den høje Tid--græd hele Klostret.
Priorinden fulgte ham. Og da hun kom tilbage, tog hun atter stille op
sin Dont i de hvælvede, halvmørke Klosterstuer, hvor Frøknerne
strikkede uforstyrret og Yndlingskattene snurrede i Fred.
Nu var der blevet stille i Klostret.
Noget sjældnere saa Priorinden ogsaa Stiftsdamerne til Te nu, og kom
de paa Visit, tog Fru von Waldeck altid imod dem i den lille Stue. Der
blev ikke mere fyret i Salonen. Damerne lod, som om de ikke mærkede
det. Priorinden maatte jo spare: der kom en Tid, hvor "Drengen" skulde
bruge Penge.
I det stille Liv blev Mandag Ugens store Dag. Da fik Priorinden Brev
fra Otto Heinrich. Mange Gange læste hun de store, klare
Drengebogstaver--der stod næsten altid de samme Sætninger med de samme
Ord.--Først læste hun dem alene; men siden kom Stiftsdamerne for at
høre nyt om "Drengen", og Brevet blev læst igjen og om igjen--vel de
hundrede Gange.
Hver Jul og Sommer kom Otto Heinrich hjem. Hvor han dog voxede. Slank
og fin var han i Uniformen. Priorinden saa ud som hans Søster, naar
hun spaserede ved hans Arm.
Men den gamle Spilopmager blev han ved at være. Hvad han fandt paa!
Sidste Nyaarsaften, da han indhyllet i et langt Lagen gik gjennem
Kapelgangen--den hvide Dame viste sig der før et Dødsfald--havde han
nær taget Livet af hele Klostret.
God var han--ejegod. Hvor var han ikke glad Juleaften--rigtig et Barn
endnu--naar Stiftsdamerne, havde tændt "Drengens" Træ i den store Sal,
og den lange Kadet stod og skoggerlo, druknende under Svampeholdere og
de filerede Vasketøjsposer og Strømperne, som gamle Hænder havde
hæklet og strikket.
Han lo, og han sang, og han takkede. Og han svingede sin Mor.
-Otto Heinrich, Otto Heinrich! hvor du kysser mig ...
-Ha, ha! mærker du mit Skjæg, lille Mor.
-Ja, det kommer!
Sidste Juleaften havde han ogsaa kysset Frøken von Salzen. Med et
fly'er han til og tager hende om Hovedet--Frøken von Salzen havde sin
Strudsfjersturban paa, af ægte Fjer--og kysser hende ... midt paa
Munden.
-Tak, tak! sagde han.--Tusend Tak!
-Men Otto Heinrich! raabte Priorinden, Otto Heinrich dog!....
-Saa, saa! Frøken von Salzen slap løs. Den Dreng er dog for
_maladroit._ (Frøken von Salzen rystede af Fornøjelse) Aldrig bliver
han voxen, sagde hun til Stiftsdamerne.
Frøken von Salzen havde stukket "en Halvtredser" ind mellem Otto
Heinrichs sex broderede Lommetørklæder.
* * * * *
Tiden gik. Det var sidste Gang Otto Heinrich var hjemme som Kadet. Om
et Par Maaneder skulde han være Officer.
Moder og Søn sad den sidste Dag i Tusmørket i den lille Stue. Samtalen
var træget hen og gaaet i Staa, saa lidt efter lidt. Otto Heinrich
flyttede sig fra Chaiselonguen til Vinduespladsen og fra
Vinduespladsen til Klaverstolen. Han havde ikke Ro.
-Mor, sagde han, det kom som et Udraab, Mor, det var det--om
Regimentet?
-Regimentet?
-Ja, Mor ... vi maa ... tale om det ... Det nytter ikke....
-Det er jo afgjort, Otto Heinrich, du tjener, hvor din Fader tjente.
Kadetten rejste sig.--Men Mor, sagde han sagtere, det er saa dyrt i
Garden.
Grevinden førte Haanden ind mod sit Bryst:--Jeg har sparet i disse
Aar.
Otto Heinrich gik op og ned ad Gulvet. Det var saa mørkt, at de næppe
saa hinanden. Helt henne fra Krogen sagde han saa:--Mor--hvorfor skal
Paul Tjener rejse?
-Hvem har sagt dig det?
-Han fortalte mig det i Gaar. Han græd, Mor. Otto Heinrich tav lidt.
Han lukkede Fars Øjne, sagde han.
-Jeg har skaffet ham en Plads--Ordene skjalv lidt--, jeg behøver ham
ikke.
-Mor! Den lange Kadet kom hastig hen over Gulvet. Og al Ting for mig,
sagde han.
-Aa, men Mor!--Taarerne løb ned ad Otto Heinrichs Kinder--du #skal#
faa Ære af mig.
Priorinden gled med sin Haand blødt gjennem Sønnens Haar.
* * * * *
Otto Heinrich rejste. Et Par Dage efter kom Frøken von Salzen paa
Visit hos Priorinden.
Frøken von Salzen var #meget# besynderlig den Dag: Hvert Øjeblik
glemte hun Titelen, og hun løste sine dadelløse Kappebaand op tre
Gange.
Hun talte uafbrudt om Pligter og om at være unyttig og om gamle
Frøkener og' om Fædrelandet.--Grevinden sad og saa paa hende og
forstod ikke et eneste Ord.--Hvis Tanken havde været #mulig,# vilde
hun have sagt, Frøken von Salzen svedte.
-Mennesker som jeg, der sidder hen ... unyttige og maatte være glade
til, om de kunde faa Lov....
Frøken von Salzen tav stakaandet, og der blev en Pavse.
Priorinden forstod ingen Ting og vidste ikke, hvad hun skulde sige.
Men pludselig greb Frøken von Salzen begge hendes Hænder.--Men nu
kunde de jo blive til Nytte.
-Til Nytte? Jeg....
-Ja, Pengene (jo--Frøken von Salzen svedte)--mine Par tusind....
Priorinden forstod pludselig, og de blev blodrøde begge to.
-Ja, sagde Frøken von Salzen, De maa--ret forstaa. Man ved jo, saadan
en Ekvipering er dyr....
-Jeg ... Priorinden kunde knap faa Ordene frem--jeg har jo sparet,
sagde hun. Tak, men jeg har selv.--Tak!
Hun fandt ikke mer at sige, og Frøken von Salzen rejste sig forvirret.
Men da Frøkenen var kommen frem til Døren, gik hun efter hende.--Tak
sagde hun, tak skal De ha'! og hun lagde Hovedet ind til den gamles
Bryst, lige paa Kappebaandene.
Aldrig havde Paul Tjener set "Naaden von Salzen" skyde saadan Fart som
den Dag hen gjennem Gangen.
* * * * *
Otto Heinrich blev Officer og traadte ind i Garden. Det var om Vaaren.
Sommeren kom og gik, og det blev Vinter.
Nu stod der noget i Heinrichs Breve. Lange Beretninger skrev han,
ungdommelige og lykkelige om Fester og straalende Baller og Banketter
med uendelige Spisesedler og høje Herskabers Skøjtepartier ved Fakler.
Tit skrev han om Natten, naar han kom hjem fra Bal. Han kunde ikke
sove for Berusning og Lykke. Og Brevet--forvirret og ud og ind--blev
som fyldt af Musik og Ungdom og Lys og Liv.
Den lille Priorinde læste, om og om igjen. Og sart Rødme kom op i
hendes Kinder, og hun smilede, mens hun læste, og med Haanden under
Kinden drømte hun længe foran sin Søns Brev.
De gamle Stiftsdamer blev aldrig trætte af at høre.
-Det var Hofliv det!
-_Le monde_--det!
De slugte hvert Ord, og de standsede Læsningen ved hvert nyt Navn.
-En Felsenburg? En Felsenburg.--Hvem er det? Felsenburg?
-Felsenburg-Weisenstein--det er dem fra Rhinen.
-Hm, saa nu er #hun# ved Hoffet!--Og Strikkepindene gik igjen.
-Ja, Familierne skifter, sagde Frøken von Salzen, og hun fortalte
endnu en Gang Gehejmeraad Goethes Kompliment, da hun havde staaet i
Tableau, som Gretchen, ved det storhertugelige Hof i Weimar.
Til Julen kom Otto Heinrich hjem. Det var Dage. Der blev en Fortællen
ved Visiter;--alle de gamle fulgte efter Otto Heinrich i Stime, paa
Vejen fra Kirken;--ridderlig bøjede Otto Heinrich sig og bød den
ældste Stiftsdame Armen; ved de smaa Teer;--Otto Heinrich sang
Løjtnansviser og akkompagnerede sig med en Finger.
Der var især en Vise--om en Bændelorm. Det var Otto Heinrichs
Yndlingssang.
"Ich hab' im Leben keine Freude.
Ich hab' ein Bandelthier im Leib."
Frøken von Salzen sad noget stiv under Strudsfjerene: saadanne Viser
kjendtes ikke i Weimar.
"Und trink ich Wein, und trink ich Bier
Den Genuss hat stets das Bandelthier!"
De gamle Stiftsdamer saa ned i deres Skjød.
Priorinden var saa lykkelig. Hun sad, fin og lille, og sagde ikke
meget, men hørte kun og saa paa sin store Søn.
Og Otto Heinrich standsede midt i en Vise og rakte hende begge sine
Hænder:
-Mor, sagde han, hvem ser du paa?
-Et Søskendepar! sagde de gamle Damer,--og fem-seks Kapper trængtes
sammen i Vinduet bag Blomsterpotterne--naar Moder og Søn spaserede
sammen langs de snedækte Gange i Haven. Som et Par Søskende saa de ud.
Lidt ind i Januar var Løjtnant v. Waldecks Permission udløben, og han
rejste.
* * * * *
Brevene kom sjældnere nu, lidt sjældnere--et Par meget korte, saa et
længere. Tre, fire Uger slet ikke noget. Saa fik Priorinden endelig et
Brev--der var et "A" slynget af Roser paa Konvoluten ... en trekantet,
sær Konvolut.
Men hans Haandskrift #var# det.
Den lille Priorinde aabnede det, der var saadan en kras Lugt af
Parfume ved det røde Papir. Kun et Par ligegyldige Linier stod der.
Men med Et blev den lille Priorinde blodrød og slap sin Søns lyserøde
Brev.
Undertiden skrev Otto Heinrich ogsaa paa Brevkort nu. Da Priorinden
første Gang fik et Postkort og saa' der med sin Søns Haand det "Kjære
Moder!" som alle fremmede Øjne havde kunnet læse, følte hun som et
Stik i sit Bryst.
Hun viste aldrig Stiftsdamerne Kortene og talte aldrig om dem.--
Ud paa Sommeren sendte Priorinden Bud efter Paul Tjener. Han tjente
paa et Gods i Nærheden: Han skulde besørge noget for Priorinden.
-Det er en Kasse med Sølvtøj, sagde hun. Jeg har ikke Brug for det.
Paul vil nok besørge det. Man siger, i Harburg faar man det saa godt
betalt ... til Omsmeltning.
Paul tog Kassen uden at sige et Ord. Inde i sit gamle Kammer satte han
sig og tog op Stykke for Stykke. #Det# var den store Opsats, og
#det# Grevindens Sølvspejl. Pauls Hænder rystede, mens han sad, saa
Spejlet nær var faldet fra ham.
Men da han nederst paa Bunden af Kassen, pakket ind i mange skaansomme
Papirer, tog op de store Waldeckske Sølvkandelabre--de med det
ciselerede Vaaben, som altid havde staaet inde i Salonen, i Hjørnerne,
svor Paul Tjener en svær Ed. Han satte Kandelabrene fra sig og helt
rød i Hovedet kom han ind til Priorinden.
-Deres Naade, sagde han og blev mere "klein", da han stod foran
hende--Stemmen skjalv lidt. Deres Naade. Det er nok en Fejltagelse....
-Hvad er der, Paul?
-Deres Naade, de store Kandelabre laa i Kassen.
-Ja, Paul, Priorinden blev rød som en Tyv over det blege Ansigt,--jeg
ved det.
Paul vendte kort om og gik.
Han sad ude i Tjenerkamret med Kandelabrene i sine Hænder og følte op
og ned ad Stagerne, hen over Vaabenet paa Fodstykshjørnerne.--De var
blevne pudsede saa mange Gange. Længe sad han og holdt dem i sit
Skjød. Og Paul Tjener svor og smaagræd imellem hinanden.
Paa Ordensdagen var der Modtagelse hos Priorinden. Det var sjældent
nu. Men i Aften straalede Kronen i den store Salon, og Damerne
spillede deres Whist eller pludrede ved Strikketøjerne rundt i
Sofaerne.
Frøken von Salzen tronede i et Hjørne under sine Strudsfjer.
-Hvor de Græsbuketter er smukke, sagde Frøken von Bergstein. Ja,
Priorinden forstaar at pynte.
-Men hvor falder det "Barnet" ind? de skjuler jo aldeles de gamle
Sølvkandelabre.--Frøken von Salzen bøjede sig tilbage og blev meget
bleg. Hun havde set det: #Kandelabrene var der ikke.#
-Ja, sagde hun, et Par magnifique Buketter!
Hun sad længe stum. Hænderne rystede lidt i hendes Skjød.
* * * * *
Dagen efter tog Frøken von Salzen bort--med Jærnbanen. Det var først
tredje Gang i sit Liv, at Frøken von Salzen satte sig paa en Jærnbane.
Hele Klostret var forbavset. Om Aftenen kom hun tilbage. Hun talte
ikke om, hvor hun havde været--og ingen spurgte. Man #spurgte# ikke
Frøken von Salzen.
Otto Heinrich kom hjem Aftenen før sin Moders Fødselsdag. Han gjorde
megen Støj og kunde mange Garnisonshistorier. Næste Dag opholdt han
sig mest i Haven, hvor han dresserede et Par Hunde.
Om Aftenen skulde der være Selskab hos Frøken von Salzen.--Det er
meget nemmere nu, naar Løjtnanten er hjemme, havde hun sagt til
Priorinden. Hvad skal De ha' alt det Kvalm for paa Deres Fødselsdag?
Alle de gamle Damer var der. De sad pressede sammen i de to smaa Stuer
og talte om det ene, Otto Heinrich:
-For hver Gang, han kom hjem, blev han mere distingueret.
-Der saa man "Blodet"!
-Og hvor den Smule Bleghed klædte ham.
-Og saa munter han altid var--det var Ungdom!
Priorinden og Otto Heinrich var de eneste, som ikke var kommet og
Klokken var otte.
Saa meldte Lejetjeneren:--Hendes Naade Priorinden.
Det gav et Sæt i alle de gamle Damer, og Frøken von Salzen fik sig
næppe rejst.
-Ja. Priorinden kom alene.
Frøken von Salzen kunde ikke spørge. Hun tog blot med famlende
Hænder--hvor blev hun gammel, Frøken von Salzen--Priorindens Haand. De
stod midt i Stuen.
Den lille Priorinde tøvede et Øjeblik. Saa sagde hun rolig--men der
var slet ingen Klang i hendes Stemme:--Ja, Otto Heinrich beder hilse.
Han havde--desværre, kun Permission til i Aften.--
De gamle Frøkner sad langs Væggene og dukkede sig ned over deres
Strikketøj og vilde ikke se paa hinanden. Og hele Aftenen talte de
lavmælt og dæmpet--som om de var bange for at vække en, der sov--og
hver sagde lidt, ligesom paa Tur, af Frygt for Pavser.
* * * * *
Længe var Priorinden nu om sine Breve til Otto Heinrich. Hun sendte
ham ingen Bebrejdelser. Men der var som en sammenpresset Angest over
Ordene, og bange skrev hun tøvende og frygtsomme Sætninger, der saa
stille bad.
Og længe stirrede hun paa Brevet, hun havde skrevet og sukkede tit.
Frøken von Salzen havde faaet en ren Passion for at kjøre paa
Jærnbane. Om hun ikke tog afsted hvert Øjeblik. Og Himlen maatte vide,
hvorhen.
Som hun ældedes for Resten, Frøken von Salzen--hun gik altid med to
Stokke nu.
Men Tiden gaar og tager svært paa os alle. Selv Priorinden--"den
Ungdom"--begyndte at faa hvide Haar mellem de brune under Enkekappen.
En Morgen--Otto Heinrich havde været Officer fire, fem Aar--vækkede
Pigen Priorinden meget tidlig.
-Deres Naade, der er en Herre....
-Paa denne Tid? Du sagde dog vel, han maatte komme igjen.
-Ja, Deres Naade, men--Pigen var helt forfjamsket--han siger, han
#maa# tale med Deres Naade.
-#Maa?#
-Ja, Deres Naade ... jeg ... Deres Naade, sagde Pigen, jeg er saa
bange,--hun var helt aandeløs--han er fra Politiet....
-Fra Politiet! Priorinden satte sig op i Sengen. Hvor falder det dig
ind? Hvad har vi at gjøre med Politiet.--Sig, jeg skal komme.
Priorinden sad et Øjeblik op i Sengen med Hænderne for Øjnene. Saa
begyndte hun at klæde sig paa. Hun talte med sig selv om hvert
Klædningsstykke, hun tog frem.
-Ja, sagde hun, vi maa sende til Vask--at det ikke bliver glemt--vi
maa i Morgen sende til Vask....
-Hm--hvor det Spejl ser ud--hvor det ser ud--med Støv....
Hun kom ind i Stuen uden at have tænkt en fornuftig Tanke. En Herre
med store Whiskers rejste sig fra en Stol.
-Det er Grevinden af Waldeck, med hvem jeg har den Ære? sagde han.
Priorinden nikkede og satte sig paa en Stol ved Døren. Hun vilde være
falden ellers.
-Ja. Det er mig. De ønsker at tale med mig. Vil De tage Plads.
-Ja, Deres Naade. Det er en ren Bagatel,--Bagatel--men, det har nogen
Hast--ellers vilde jeg ikke have forstyrret Deres Naade saa tidlig.--
Priorinden saa et Papir mellem Mandens Fingre. Han havde saa mange
Diamanter paa Fingrene.
-Det er kun en lille Gjæld--af Løjtnant von Waldeck.
Priorinden strakte Haanden ud.
-Tillader De, sagde hun og vidste ikke, hvorfra hun fik Ordene.
-Ja det er kun--han holdt stadig Papiret mellem Fingrene--et lille
Bevis, Deres Naade--et lille uskyldigt Bevis--naar han smilte saadan,
saa man alle hans Tænder--Grev von Waldeck er i øjeblikkelig
Forlegenhed--og jeg skulde gjærne ... Det er bare et lille
#Æresbevis,# Deres Naade....
Manden rakte Papiret frem, og Priorinden tog det med Spidsen af to
stive Fingre. Haanden faldt tilbage i hendes Skjød.
Hun løftede Papiret igjen: hun kunde intet læse. Og med samme kolde
Stemme sagde hun:--Og naar skal De have Pengene?
-Aa, Deres Naade--forstaar sig--en Dags Tid kan man altid vente. Siger
vi i Morgen? Man er altid "kulant".
Priorinden vidste ikke, hvad hun havde svaret, om han havde taget
Papiret eller hvordan han var gaaet. Hun havde blot med en forfærdelig
Anstrængelse løftet dette blaa Papir igjen og læst #Summen,# han
skyldte.
Summen, Summen--fem tusend Mark.
Hun havde dem ikke. #Hun havde dem ikke.# Hun søgte ikke en Gang.
Hun vidste det: der var intet. Det var gaaet med, alt sammen med.
Men pludselig sagde hun: Frøken von Salzen! Hun tænkte ikke paa den
tidlige Tid. Hun maatte tale med hende strax.
-Frøken von Salzen!
Hun tænkte ikke andet end blot det, som naar man gaar frem, gjennem
langt Mørke, mod et Lys.
-Hendes Naade sover, sagde Pigen.
Priorinden gik forbi hende uden at sige noget, ind i Sovekamret. Hun
lukkede Døren efter sig og gik frem.
-Marie, sagde Frøken Salzen fra Sengen. Saa saa' hun Priorinden:
"Barn", raabte hun, Barn dog! Hvad er der? De udstrakte Arme faldt
kraftløse ned.
-Jeg maa tale med Dem. Det har Hast.--Og staaende foran Sengen, i en
Strøm, uden at standse fortalte Priorinden alt. At hun havde sparet,
og hvordan hun havde solgt og atter solgt....
-Men nu er der ingen Udvej længer....
Frøken von Salzen laa med lukkede Øjne. Hun virrede med Hovedet paa
Puden.
-Men #De# tilbød mig en Gang--
Der blev en Stilhed.
Den gamle laa som før, som om hun intet havde hørt.
Og stakaandet sagde Priorinden igen:--De tilbød mig Penge....
Frøken von Salzen blev ved at ligge med lukkede Øjne--Jeg har dem
ikke, sagde hun.
-Har ikke? Priorinden greb om hendes Arm.--Og hjælpeløst, saa stille,
saa der knap var en Lyd. mens to smaa Gammelkone-Taarer trillede frem
under de lukkede Øjenlaag, hviskede Frøken von Salzen:
-Han har jo faaet dem ... Det var #det,# jeg rejste om....
Priorinden stirrede et Øjeblik, som om hun ikke forstod. Saa faldt hun
henover Sengen med et Skrig og brast i Graad. Frøken von Salzen græd
ogsaa, stille og hjælpeløst, som de gamle græder....
Lidt efter lidt stilnede Graaden, og holdende hinanden i Hænderne,
begyndte de at overlægge med graadkvalte Stemmer.
Og op paa Dagen tog Frøken von Salzen atter med Jærnbanen, og om
Aftenen bragte hun Pengene.
Efter at hun var kommen hjem, sad de sammen i Frøken von Salzens Stue.
De var ligesom lammede af Angsten endnu.
Saa sagde den gamle Frøken:--Hvad han har gaaet igjennem, den Stakkel!
-Ja--den lille Stakkel.
Den lille Priorinde skjælvede; hun havde ikke nævnet ham siden i
Morges.
Sagte lagde hun sit Hoved ind til den gamles Bryst:--Tak, sagde hun.
Tak. Hvor De er god.
Den gamle Frøken klappede hendes Haar med de rystende Hænder.
Der blev til Natten redt for Priorinden i Frøken von Salzens
Sovekammer.
-Det giver mere Ro, sagde Frøken von Salzen, mere Ro, Barn, naar man
er to sammen....
* * * * *
Et Par Dage efter fik de Telegram fra Otto Heinrich. Han vilde komme
hjem om Aftenen.
De sad stille hen Dagen lang, i svimmel og afmægtig Angest: Om der var
sket noget nyt. De turde ikke tænke og ikke tale. De glemte Arbejdet i
deres Skjød, foldede mekanisk Hænderne og sukkede uden at vide det.
For hundrede Gang sagde Frøken von Salzen:
-Men han vil naturligvis blot sé Dem, Barn--bare sé Dem, og troede det
ikke selv.
Hen imod Aften kunde Priorinden ikke mere holde det ud i Stuen.
Det var, som skulde hun kvæles; der var ikke Plads til Hjærtet i
hendes Bryst. Hun gik op og ned i Gangene i Haven, blot med et
Tørklæde om Hovedet. Hun mærkede hverken Rusk eller Slud.
Men hun maatte gaa Plænen rundt og rundt.
Saa, da Tiden kom, da hun skulde hente ham, var alt pludselig forbi,
Uro og Angest. Hun følte kun en eneste overmægtig Længsel efter at se
ham. Hun skulde se ham igjen.
Og da Toget holdt, og hun saa hans Ansigt bag Vinduet, blegt og
bevæget, og hun følte hans Hænder skjælvende i sine, og han bøjede sig
ned over hende--hans Øjne var fulde af Taarer--og kun kunde
sige:--Lille Mor--lille Mor!....
-Min stakkels Dreng--min stakkels Dreng! sagde hun blot.
Ja, han var kommen for at se dem! Ikke for andet end at se dem.
Lykkelige Dage, de to, som kom. Ingen talte om det, som nys var sket.
Men som efter en stille Overenskomst droges Frøken von Salzen ind i
deres Liv.
Ellers vilde Otto Heinrich helst være alene--uden fremmede:--Lad os
være os tre, sagde han. Os tre--det er bedst.
De talte om gamle Dage, om hans Barndom, om Ferierne, da han var
Kadet.
Otto Heinrich talte, helst om det. Og de andre forstod det, og mildt
undveg de alt det, som kunde minde og saare, og talte kun om den gamle
Tid.
Stille, fortabt i Tanker saa Otto Heinrich ind i Lampen.
Ja--han havde lidt, den stakkels Dreng--han havde gaaet noget
igjennem. Naar han var gaaet til Ro, blev de to tilbage--stille Glæde
holdt dem sammen. De talte ikke saa meget, Priorinden syslede rundt i
Stuen, Frøkenen strikkede. En Gang imellem kun sagde de en
Sætning--spurgte og svarede, altid om ham.
Den sidste Aften spaserede Otto Heinrich ene med sin Moder i
Lindegangen.
Han gik tavs. Priorinden syntes, han var saa bleg i Halvmørket. Da de
vendte sig for at gaa bort fra Alleen, hvor der var ganske mørkt,
bøjede Otto Heinrich sig hastig ned og kyssede sin Moders Haand:
-Tilgiv mig, Mor, sagde han, og Tak for alt.--Priorinden følte en
Taare paa sin Haand.
Et Par Timer efter rejste Otto Heinrich.
* * * * *
--Fire Dage efter fik Frøken von Salzen et Brev fra Berlin.
Pigen stod hos og troede, hendes Naade havde faaet "Slaget"--saa
fortrukket blev hendes Ansigt.--Deres Naade! sagde hun angst, Deres
Naade!
Men hendes Naade blev ved at læse stirrende i Brevet, ubevægelig:
--Det er med oprigtig Sorg jeg bringer Budskabet om Løjtnant von
Waldecks saa pludselige Død. Hans Fader som ved Gravelotte heltemodig
gav sit Blod for Fædrelandet, var min Ungdoms Kammerat.--Det synes,
som om nylig en Del af Løjtnant von Waldecks Gjæld var betalt ved
Slægtninges Hjælp; men den større Del har vel truet uafvendelig.
Han beder mig i det eneste Brev, han har efterladt, underrette Deres
Naade om hans Død, at Deres Naade atter kan forberede Grevinden. Jeg
vedlægger til Fru Grevinden et Brev.
Det maa i hendes Ulykke være hende en Trøst, at hendes Søn ved sin Død
reddede sit Korps' Ære.
Med dybeste Højagtelse von Feldheim, Generalløjtnant.
Frøken von Salzen sad længe. Saa rejste hun sig og begyndte at gaa
rundt i Stuen. Hun gik uden Stokkene. Hun talte med sig selv og blev
ved at holde Brevet i Haanden.
Og med aaben Mund saa Pigen hende lukke Døren op og gaa hen ad Gangen.
Som gjennem et Slør saa Frøken von Salzen sig omgiven af Priorindens
lille Stue, og hun talte med hende og syntes, hun saa hende kun
ligesom langt borte ... og hun hørte Priorindens Svar utydeligt, som
var hun slaaet af Døvhed.
Og med ét havde Moderen forstaaet, og hun udstødte et Skrig, og stivt
strakte hun Armene frem for sig, og hæst sagde hun:--Brevet--Brevet!
... og hun smøg Frøkenens Hænder af sig og pegede paa Døren.
Og Frøken von Salzen havde sluppet hende, og hun saa Moderen knuge
Brevet ind til sit Bryst. Frøken von Salzen naaede Døren, og støttende
sig til Væggen vaklede hun tilbage hen gjennem Gangene.
End of the Project Gutenberg EBook of Enkens søn, by Herman Bang
*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK ENKENS SØN ***
***** This file should be named 12167-8.txt or 12167-8.zip *****
This and all associated files of various formats will be found in:
https://www.gutenberg.org/1/2/1/6/12167/
Produced by Steen and Heidi Christensen and Distributed Proofreaders
Europe, http://dp.rastko.net
Updated editions will replace the previous one--the old editions
will be renamed.
Creating the works from public domain print editions means that no
one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
(and you!) can copy and distribute it in the United States without
permission and without paying copyright royalties. Special rules,
set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project
Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you
do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose
such as creation of derivative works, reports, performances and
research. They may be modified and printed and given away--you may do
practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is
subject to the trademark license, especially commercial
redistribution.
*** START: FULL LICENSE ***
THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
distribution of electronic works, by using or distributing this work
(or any other work associated in any way with the phrase "Project
Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
Gutenberg-tm License (available with this file or online at
https://gutenberg.org/license).
Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
electronic works
1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
and accept all the terms of this license and intellectual property
(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all
the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be
used on or associated in any way with an electronic work by people who
agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few
things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
even without complying with the full terms of this agreement. See
paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project
Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
works. See paragraph 1.E below.
1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the
collection are in the public domain in the United States. If an
individual work is in the public domain in the United States and you are
located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
are removed. Of course, we hope that you will support the Project
Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
the work. You can easily comply with the terms of this agreement by
keeping this work in the same format with its attached full Project
Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern
what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in
a constant state of change. If you are outside the United States, check
the laws of your country in addition to the terms of this agreement
before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
creating derivative works based on this work or any other Project
Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning
the copyright status of any work in any country outside the United
States.
1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate
access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
copied or distributed:
This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.org
1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
and distributed to anyone in the United States without paying any fees
or charges. If you are redistributing or providing access to a work
with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
1.E.9.
1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
with the permission of the copyright holder, your use and distribution
must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked
to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
License terms from this work, or any files containing a part of this
work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
electronic work, or any part of this electronic work, without
prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
active links or immediate access to the full terms of the Project
Gutenberg-tm License.
1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary,
compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
word processing or hypertext form. However, if you provide access to or
distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
License as specified in paragraph 1.E.1.
1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing
access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
that
- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
you already use to calculate your applicable taxes. The fee is
owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
has agreed to donate royalties under this paragraph to the
Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments
must be paid within 60 days following each date on which you
prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
returns. Royalty payments should be clearly marked as such and
sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
address specified in Section 4, "Information about donations to
the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
License. You must require such a user to return or
destroy all copies of the works possessed in a physical medium
and discontinue all use of and all access to other copies of
Project Gutenberg-tm works.
- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
electronic work is discovered and reported to you within 90 days
of receipt of the work.
- You comply with all other terms of this agreement for free
distribution of Project Gutenberg-tm works.
1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
electronic work or group of works on different terms than are set
forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the
Foundation as set forth in Section 3 below.
1.F.
1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
works, and the medium on which they may be stored, may contain
"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
your equipment.
1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
liability to you for damages, costs and expenses, including legal
fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
PROVIDED IN PARAGRAPH F3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
DAMAGE.
1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
written explanation to the person you received the work from. If you
received the work on a physical medium, you must return the medium with
your written explanation. The person or entity that provided you with
the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
refund. If you received the work electronically, the person or entity
providing it to you may choose to give you a second opportunity to
receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy
is also defective, you may demand a refund in writing without further
opportunities to fix the problem.
1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth
in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER
WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied
warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any
provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
with this agreement, and any volunteers associated with the production,
promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
that arise directly or indirectly from any of the following which you do
or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
electronic works in formats readable by the widest variety of computers
including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists
because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
people in all walks of life.
Volunteers and financial support to provide volunteers with the
assistance they need, is critical to reaching Project Gutenberg-tm's
goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
remain freely available for generations to come. In 2001, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
and the Foundation web page at https://www.pglaf.org.
Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive
Foundation
The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification
number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at
https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg
Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
throughout numerous locations. Its business office is located at
809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
[email protected]. Email contact links and up to date contact
information can be found at the Foundation's web site and official
page at https://pglaf.org
For additional contact information:
Dr. Gregory B. Newby
Chief Executive and Director
[email protected]
Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg
Literary Archive Foundation
Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
spread public support and donations to carry out its mission of
increasing the number of public domain and licensed works that can be
freely distributed in machine readable form accessible by the widest
array of equipment including outdated equipment. Many small donations
($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
status with the IRS.
The Foundation is committed to complying with the laws regulating
charities and charitable donations in all 50 states of the United
States. Compliance requirements are not uniform and it takes a
considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
with these requirements. We do not solicit donations in locations
where we have not received written confirmation of compliance. To
SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
particular state visit https://pglaf.org
While we cannot and do not solicit contributions from states where we
have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
against accepting unsolicited donations from donors in such states who
approach us with offers to donate.
International donations are gratefully accepted, but we cannot make
any statements concerning tax treatment of donations received from
outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff.
Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
methods and addresses. Donations are accepted in a number of other
ways including including checks, online payments and credit card
donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate
Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic
works.
Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
concept of a library of electronic works that could be freely shared
with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project
Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily
keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
Each eBook is in a subdirectory of the same number as the eBook's
eBook number, often in several formats including plain vanilla ASCII,
compressed (zipped), HTML and others.
Corrected EDITIONS of our eBooks replace the old file and take over
the old filename and etext number. The replaced older file is renamed.
VERSIONS based on separate sources are treated as new eBooks receiving
new filenames and etext numbers.
Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
https://www.gutenberg.org
This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
EBooks posted prior to November 2003, with eBook numbers BELOW #10000,
are filed in directories based on their release date. If you want to
download any of these eBooks directly, rather than using the regular
search system you may utilize the following addresses and just
download by the etext year.
https://www.gutenberg.org/etext06
(Or /etext 05, 04, 03, 02, 01, 00, 99,
98, 97, 96, 95, 94, 93, 92, 92, 91 or 90)
EBooks posted since November 2003, with etext numbers OVER #10000, are
filed in a different way. The year of a release date is no longer part
of the directory path. The path is based on the etext number (which is
identical to the filename). The path to the file is made up of single
digits corresponding to all but the last digit in the filename. For
example an eBook of filename 10234 would be found at:
https://www.gutenberg.org/1/0/2/3/10234
or filename 24689 would be found at:
https://www.gutenberg.org/2/4/6/8/24689
An alternative method of locating eBooks:
https://www.gutenberg.org/GUTINDEX.ALL
