Stauder

By G. N. Brandt

The Project Gutenberg EBook of Stauder, by G.N. Brandt

This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.org


Title: Stauder

Author: G.N. Brandt

Release Date: November 23, 2003 [EBook #10218]

Language: Danish

Character set encoding: ISO Latin-1

*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK STAUDER ***




Miranda van de Heijning, Steen Christensen and the PG Online Distributed
Proofreaders.





STAUDER

af

G. N. BRANDT



Alfred Lichtwark, den nys afdode tyske Kunsthistoriker, udtalte gentagne
Gange i sine Skrifter om Havekunst, at dennes hojere eller lavere
Standpunkt var afhaengig af Amatorerne, og han sogte at bevise sin
Paastand ved Henvisning til den overlegne Havekunst i England, hvor det
vrimler med Haveboger og-tidsskrifter, ikke alene skrevne for
Amatorer--det har vi og Tyskerne ogsaa--men skrevne af Amatorer. Der er
naeppe heller Tvivl om, at Lichtwark har Ret; thi den forretningsmaessigt
drevne Tilplantning og Vedligeholdelse af Haver maa og skal fore til
Skabelonmaessighed og Routine, hvor dygtige Mennesker der end beskaeftiges
ved denne Gren af Havebruget. Hvis derfor det private Havebrug, der i
Forhold til Landets ovrige Kultur staar saa lavt, skal hojnes, maa det
ske ved at vaekke Interessen og skabe kundskabsrige Amatorer.

Som et beskedent Led i denne Bestraebelse, hvis Resultater naturligvis i
forste Raekke vil komme det faglige Gartnerarbejde tilgode, maa
naervaerende Bog ses og bedommes.

Forfatteren bringer sin bedste Tak til Det Kongelige Danske Haveselskab,
Messrs. Kelway & Son, Langport, d'Herrer Carl V. Lange og N.W. Larsen
for al velvillig Bistand, navnlig med Udlaan af Billeder. Docent ved
Landbohojskolen G. Becker har velvilligst gennemgaaet den botaniske
Nomenklatur; for denne vaerdifulde Hjaelp yder Forfatteren ham sin bedste
Tak.

At Forlaget ikke har skyet at give Bogen et Udstyr, som ellers ikke
bliver danske Haveboger til Del, vil sikkert finde Paaskonnelse i alle
haveinteresserede Kredse, og det maa onskes, at Publikums Modtagelse af
foreliggende Bog maa blive en saadan, at andre Dele af Havedyrkningen:
Roser, Stenhojs-og Vandplanter o.s.v. paa lignende Maade kan tages op
til Behandling ad Aare.[1]

[Footnote 1: Saadanne Boger er udkomne paa samme Forlag henholdsvis 1915
og 1917.]

Ordrup i April 1914. _G. N. BRANDT_.

I naervaerende 3die Oplag af "Stauder" er indfort en Del Rettelser og
Sortimentet er aendret, saaledes at det er tidssvarende. Da jeg selv ikke
laengere dyrker Stauder, og derfor ikke folger Fremkomsten af Nyheder saa
noje som tidligere, har jeg raadfort mig med forskellige Kolleger og
takker navnlig Handelsgartner Aksel Olsen, Kolding, for vaerdifuld
Bistand.

Ordrup, Juli 1918. _G. N. BRANDT_.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 1. En af de beromte Rabatter
i Haven ved Hampton Court, der har dannet Forbillede for tallose andre
Stauderabatter i engelske Herregaardshaver.]

[Illustration: Fig. 2. Stauderabat foran Mur i en engelsk Have.]

Det tyske Ord Staude har i Mangel af et dansk i mangfoldige Aar tjent
som Kollektivbetegnelse for en vis Klasse af Haveplanter, der botanisk
set er uden systematisk Samhorighed, men som danner et fysiologisk Hele,
en Gruppe af Haveplanter, der kan defineres som fleraarige, urteagtige,
haardfore Prydplanter. Trods denne tilsyneladende skarpe Begraensning
gaar Stauderne dog jaevnt over i tilstodende Dele af Planteverdenen.
Fleraarigheden kan for manges Vedkommende under visse Forudsaetninger
blive til Toaarighed, og paa den anden Side kan toaarige Planter under
visse fysiske Forhold eller ved Kulturens Indgriben forblive fleraarige.
Enkelte Stauder kan ogsaa af og til vise Tendens i Retning af traeagtig
Udvikling af de nederste Partier, og endelig er Haardforheden jo et
svingende Begreb: Hvad der er haardfort paa Taasinge, fryser vaek ved
Viborg, og de enkelte Aaringer og de enkelte Planters Forhold forrykker
stadig Graensen for Haardforheden.

Det bliver altsaa i mange Tilfaelde en Skonssag, om en Plante kan
henregnes til Stauderne eller ikke. Blandt de her i Bogen naevnte
Planter, vilde mange maaske ikke anerkende Digitalis purpurea,
Agapanthus umbellatus og Yucca filamentosa som Stauder, men kalder dem
henholdsvis en toaarig Plante, en Koldhusplante og en Busk. Naar
imidlertid en Plante i sin Kultur og sin hele Anvendelse ikke adskiller
sig fra Stauderne, saa kan man rolig benaevne dem som saadan, og det er
da heller ikke taget i Betaenkning i denne Bog, hvis Hensigt blot er at
bidrage til en storre Anvendelse af disse Prydplanter navnlig i de
almindelige Villahaver. Denne sidste Begraensning har medfort, at de
egentlige Rabat-og Gruppestauder, som i Reglen er de anvendeligste i en
mindre Have, har faaet en langt mere udtommende Behandling end Stenhoj-,
Vand-og Sumpplanter, Bregner, Logvaekster, for hvilke der dog alle er
medtaget typiske Repraesentanter for derved at give Bogen en vis
Afrunding. En Del af disse Planter er behandlede i et saerligt Bind i
"Vand-og Stenhojsplanter", der er udkommet under Forf. Redaktion.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 3. Paeonrabat langs en Gang.]

Naar man for at vurdere Stauderne som Haveplanter sammenligner dem med
Udplantningsplanterne: d.v.s. Pelargonier, Begonier o.s.v. og med
Roserne, der jo i det vaesentlige udgor Havens Udsmykning med Blomster,
vil det, hvad Prisen angaar, vise sig, at Stauderne gerne vil falde lidt
dyrere ud end Roser, naar det samme Areal skal tilplantes, medens de
selvfolgelig i Laengden vil vaere langt billigere end
Udplantningsplanterne, der kun varer en Sommer. Hvad Udgiften til
Arbejdet med Vedligeholdelsen angaar, vil et Staudeareal i Reglen koste
det meste Arbejde, naar det da ikke drejer sig om en af de saakaldte
naturlige Plantninger, der selvfolgelig slet ikke bor vedligeholdes i
almindelig gartnerisk Forstand. Medens enhver, der overhovedet vil, kan
passe Rosenplantninger og almindelige Blomsterbede, vil der i Reglen
fordres en vis Sum af Kendskab baade ved Tilplantningen og ved
Vedligeholdelsen af Staudeplantninger. Men til Gengaeld for denne storre
Indsats af Penge eller Arbejde--ogsaa Tankearbejde--, giver Stauderne
rigtignok ogsaa Skonhed og Glaede tilbage i et helt andet Omfang og langt
mere mangfoldigt end andre Blomster.

Det, Folk soger hos Blomster, og Grundene, hvorfor de dyrker dem, kan
vaere saa ganske forskelligt; nogle Mennesker glaeder sig navnlig over
Blomsterbedenes rent dekorative Virkning, medens andre staar i et ganske
anderledes intimt Forhold til Planterne og navnlig glaeder sig over de
enkelte Individers Skonhed og over det hele vegetariske Liv; for disse
sidste er netop Stauderne de Planter, der mere end nogen andre giver
Udtryk for Dognets og Aarstidernes Vekslen; en Stauderabat med mange
Arter er i stadig Udvikling, skifter Udseende omtrent hver Dag; med
naesten dramatisk Kraft giver disse Planter Udtryk for Livets Kredslob:
Spiring, Udvikling, Blomstring, Visnen og Fald, medens et Pelargoniebed
er ganske stillestaaende hele Sommeren igennem, dets Opgave er den rent
dekorative, og den, der soger andet, kan ikke afvinde et saadant Bed
storre Interesse. Der er heller ikke til det almindelige Blomsterbed
knyttet den Forventningens og Gensynets Glaede som til Stauderne, der
kommer igen af sig selv, saa sikkert som Foraaret kommer. Det er navnlig
denne AEvne til at vaekke Interesse og til at komme i et mere intimt
Forhold til Menneskene end andre Planter, der i disse sidste Aar har
lettet Stauderne deres Sejrsgang. De er i allerhojeste Grad den private
Haves, Hjemmets Blomster, og det er da ogsaa saerlig England og
Nordamerika, med disse Landes hojt udviklede Boligkultur, at Stauderne
pranger i Haverne, medens de i Frankrig, hvor Havekunsten vaesentlig
tager Sigte paa det repraesentative og ikke paa det hjemlige, er naesten
ukendte udenfor Liebhavernes Kreds--i hvert Fald i deres moderne
Anvendelse. Den endelose Variation baade i Farve og Form og i det Hele i
alle Forhold giver Stauderne den mest alsidige Anvendelsesmulighed, og
ogsaa derigennem en AEvne til at vaekke Interesse, som
Udplantningsplanterne aldrig kan naa.

[Illustration: Fig. 4. Stauderabat foran Mur i en engelsk Have.]

Naar en Plantegruppe, med saa overdaadige Muligheder for at blive
populaer og anvendt i storre Udstraekning, dog forst i de allersidste Aar
er begyndt at indtage den Plads i Haverne, der tilkommer den, og det
skont Stauderne egentlig aldrig har savnet Talsmaend indenfor Havebrugets
Literatur, saa maa det naturligvis have sine ganske saerlige Grunde, som
maa soges og paapeges, om ikke den pludselige Skiften fra Havens
Skammekrog til dens Haedersplads skal forekomme ganske uforklarlig, eller
kun Udslag af en Mode. Disse Aarsager, til at Stauderne i de mange Aar
har fristet en saa trist Tilvaerelse, findes tre Steder: nemlig hos
Stauderne selv, i deres hidtidige mangelfulde Behandling og endelig i
visse havearchitektoniske Forhold.

Selve Staudematerialet har i de sidste ti a femten Aar gennemgaaet en
indgribende Forbedring, ikke saa meget ved Introduktion af nye
Arter,--denne Kilde, der tidligere flod saa rigeligt, er nu, da hele
Jordkloden efterhaanden er bleven bogstavelig trawlet for dekorative
Planter, naesten ophort at rinde; kun fra Vestkina er der i de senere Aar
kommet en Del gode Stauder,--men ved den gartneriske Forbedring af aeldre
Arter. Ved Krydsbefrugtninger har man skabt Hundreder og atter Hundreder
af nye Former, og ved Udsaed i Titusindevis af samme Plante har man
udsogt et enkelt Individ, der udmaerkede sig i en bestemt Retning, ved
Farve, Blomsterstorrelse, opret Vaekst eller ved lignende Fortrin; en
saadan Variation har man forfulgt gennem mange Generationer for at ende
med en Varietet, tilstraekkelig distinkt og fikseret til at sendes i
Handelen. Gennem en imponerende Anvendelse af Kapital, Intelligens og
Taalmodighed er det sket i Virkeligheden, som Maeterlinck giver poetisk
Udtryk gennem Blomsternes Forvandling i Merilns Have:[2] det er de samme
gamle Blomster, som vi kender fra vor Barndoms Haver, fra Grofter og
Gaerder, fra Moser og Skove; men Stilkene er blevne hojere og rankere,
Blomsterne er blevne storre, af aedlere Form og klarere og dybere Farve,
langt mere straalende. Alle de gode gamle Bekendte: Valmue, Potentil,
Spiraea, Natlys, Perikum, Tjaernenellike, Oksetunge, Klokkeblomst,
Engblomme, Paeon, alle disse og mange andre at de velkendte Slaegter har
vokset sig konnere og har faaet en Holdning og en Glans, de ikke for har
kendt, og dog har det hele Udseende bevaret det hjemlige, gammelkendte
Praeg. Denne gennemgribende Foraedling af store Dele af Staudeverdenen
horer til de staerkeste Aarsager til at de nu kommer frem i forste Raekke.
Mange af de gamle mest udbredte Stauder er behaeftede med Fejl, som
altfor kort Blomstring, Tilbojelighed til at vaelte, Omfindtlighed for
Frost og m.m., som deres altfor beskedne Skonhed slet ikke kan veje op.
Samtidig med at Skonheden i og for sig er foroget, har man ligeledes ved
Tiltraekning af nye Former faaet borteliminere en Del af den Arts
praktiske Mangler.

[Footnote 2: i "Jovzelle"]

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 5. Paeoner i Skyggen af aeldre
Traeer.]

Grunden til at Stauderne hidtil i Reglen har faaet en fejlagtig
Behandling og Anvendelse maa soges--foruden i den manglende Interesse,
der er forstaaelig ligeoverfor de mange kedelige Sorter, der findes
udbredt overalt--tillige vistnok ogsaa i, at Stauderne navnlig er blevet
anbefalede med, at de kunde passe sig selv, og ganske stille stod og
voksede sig konnere og konnere. Saadanne Doktriner er, naar de engang
har faaet Indpas i Amator-havebruget, naesten uudryddelige, og dette er
saa meget mere beklageligt i foreliggende Tilfaelde, som intet er mere
fejlagtigt end den naevnte indgroede Anskuelse. Stauderne kraever under
visse Forhold ganske vist kun liden Pasning, men i Reglen dog mere end
f. Eksempel Roser, og selv om enkelte Stauder helst skal lades urorte i
mange Aar, saa vil det store Flertal ikke som paastaaet vokse sig
konnere, men vil, overladte til sig selv, gaa jaevnt tilbage efter det
forste Par Aars Forlob. I Maengder af Villahaver er det eneste
Kulturarbejde, der foruden Lugning ofres paa Stauderne, en Foraars-eller
Vintergravning mellem Blokkene og dette Arbejde er kun til Skade (se
nedenfor under Omtalen af Rensning mellem Stauderne). Under disse
Omstaendigheder bliver Stauderne, saerlig naar de tillige er fejlagtigt
anvendte, kun kedelige og komme ufortjent i daarligt Ry. En Fejl ved
Anvendelsen har vaeret, at man naesten altid plantede for faa sammen af
samme Art. Det er forst naar adskillige sammenplantes, at de tiltraekker
sig nogen Opmaerksomhed; den Fejl begaas naesten aldrig med
Udplantningsplanter, der altid anvendes mange samlede. Endelig har et
Artsvalg afpasset efter de forhaandenvaerende Jordbundsforhold vist
hidtil vaeret ret sjaeldent, og det er netop kun gennem et saadant, at der
opnaas den rigtige Frodighed og Glans i Plantningen.

Den tredie Art Aarsager til den hidtidige ringe og fremtidige udstrakte
Anvendelse af Stauder, maa som naevnt soges i de havearchitektoniske
Forhold.

Som man vil vide var forrige Aarhundrede lige til Halvfemserne behersket
af den saakaldte landskabelige Havestil, det vil sige, at Parker og
Haver anlagdes og beplantedes med det naturlige Landskab som Forbillede;
navnlig det typiske engelske Landskab med bolgende Graesflader,
fritstaaende Traeer og Buskgrupper blev efterlignet. Anvendelsen af de
rigtige prangende Havestauder var i et paa den Maade anlagt Areal
principstridigt og kunde kun finde Sted ved en fremtraedende
Inkonsekvens. Forst i Slutningen af Aarhundredet aendredes Smagen som
bekendt i den Retning, at Haven, navnlig den mindre, blev anlagt som en
Have og ikke som Landskab, og derfor naturligvis blev beplantet med
Haveplanter. Denne nyere Retning i Havekunsten, har med Iver kastet sig
over Stauderne, som det allerbedste Blomstermateriale, ikke alene paa
Grund af Skonheden i og for sig, men ogsaa fordi mange af Stauderne
horer til vore aller aeldste Haveplanter, og derfor har en vis gammeldags
og hjemlig Hygge over sig, som netop passer i de nutidige Bestraebelser
paa Haven og Husets Omraade, der paa enhver Maade soger Tilknytning til
Boligkulturen for et Par Generationer siden,--vore Oldrefaedres Have og
Hus.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 6. Hvide Lupiner i Skygge.]

Samtidig med at denne moderne, mere rationelle, i Reglen retlinede Maade
at anlaegge Haver paa, har sejret og skaffet Plads for Stauderne, saa er
der--gloria victis--opstaaet en Art "nylandskabelig" Bevaegelse, der
naesten helt og holdent bygger paa Staudeanvendelse. Den aeldre Have med
hele sit konventionelle landskabelige Apparat, de lange Perspektiver, de
kulisseagtigt opstillede Buskadser og Traegrupper, led--dens ovrige gode
eller daarlige Sider ufortalte--i hvert Fald af den Mangel, at dens
Anvendelse paa smaa Haver kraevede en saa lille Maalestok, at det hele
ofte blev ganske meningslost. I mere eller mindre bevidst Folelse af
dette begyndte man for en Del Aar siden i England at skabe naturlige
Landskabsbilleder mindre Vegetations Scenerier, der kunde fremstilles
uden at reducere Maalestokken.

Denne den saakaldte "wild gardening" fik sin fortrinligste Forkaemper i
den bekendte Havebrugsforfatter W. Robinson, og navnlig i de senere Aar
i den ikke mindre bekendte Haveaestehtiker Miss Gertrud Jekyll. Omkring
en Dam, i en Lysning, i et Krat eller paa andre velegnede Steder, hvor
Synet af fremmedartede Omgivelser ikke kan genere, skabte man vaesentligt
ved Hjaelp af Stauder, der ikke havde et altfor kultiveret Praeg og som
ifolge deres Vaekst egnede sig dertil, et Stykke Have, hvor alt groede
som var det hjemmehorende, og derfor fik det vildtvoksende tiltraekkende
Praeg.

[Illustration: Fig. 7. Dobbelt Stauderabat i et Gartneri. Plantet i Nov.
1912; Billedet er taget i Aug. 1913. Gangen er 4 m og Rabatterne 3 m.
brede.]

Lidt senere, i Begyndelsen af dette Aarhundrede, viste en lignende
Bevaegelse sig i Tyskland; men medens man i England ad Forsogenes og
Erfaringens Vej naaede til at fastslaa Maal og Midler for den Art
Havekunst, saa var det i Tyskland en enkelt Mand, Willy Lange, der
vaesentlig ad Taenkningens Vej og paa videnskabeligt Grundlag--de Tyskere
bliver jo sig selv lig alle Dage--fastslog Regler for en landskabelig
Havekunst, der i Modsaetning til den aeldre kan passes ind i en lille
Ramme. Lange, hvis Hovedskrift, Gartengerstaltung der Neuzeit, udkom
1904, og som senere er trykt i flere Tusinder end nogen anden tysk Bog
om Havekunst, gor ganske overordentlig stort Brug af Stauder til at
skabe sine smaa Vegetations-Scenerier.[3])

[Footnote 3: En Hovedsag for Lange er Hensyntagen til Planternes
naturlige Samhorighed, det vil sige, at Planter, der horer hjemme, eller
ser ud som de horte hjemme i et bestemt fysisk Milieu ikke plantes
jaevnsides med Planter fra et ganske andet. For Eksempel bor en Plante,
der baerer de torre, sandede Steders Karaktermaerke, ikke saettes ved Siden
af en Plante, hvis store, saftige Blade viser, at den horer hjemme under
fugtige Forhold; ved at folge denne Regel skaffes en typisk
Plantebestand og typiske Vegetationsbilleder, der dog udmaerket kan
bestaa af Planter, der er foraedlede ved Kultur, naar de kun har bevaret
deres oprindelige Karakter; Meningen er jo ikke at illudere. Skont Lange
har en stor og troende Menighed og Miss Jekyll talrige Efterlignere, vil
denne Form for Havekunst, dog naeppe faa Betydning udover en meget stor
indirekte--bl. a. ved at vaekke Interessen for Stauder--idet den, der
planlaegger en saadan Plantning, i det vaesentlige ogsaa selv maa udfore
den; Tankerne kan jo nemlig ikke, som ved et andet Haveanlaeg, gives en
koncis, latent Form i en Tegning; det vil desuden altid vaere et
forholdsvis ringe Antal Mennesker, der paa en Gang vil vaere i Besiddelse
af tilstraekkelig Faerdighed og Viden og tilstraekkelig Forstaaelse til at
kunne udfore Vedligeholdelsen i Anlaegets Aand. En Del Plads kraeves jo
ogsaa, saa denne wild gardening altid vil vaere forbeholdt de faa. I
populariseret og skematiseret Form har denne Art Havekunst iovrigt
Betingelser for at udarte til noget meget slemt. I Tyskland, hvor de jo
har ondt ved at holde Balancen, ses allerede Gravsteder (!) i Willy
Langes Maner.]

Naar saaledes Stauderne i den senere Tid er blevne staerkt forbedrede, og
Fordom med Hensyn til deres Kultur er ved at fjernes, og endelig
Forholdene inden for Havekunsten er de gunstigst mulige, vil man
forstaa, at disse Planters staerke Fremrykning ikke er tilfaeldig, og at
Pelargonierne maa glaede; sig over, at de i hvert Fald har Storstaedernes
Altankasser at falde tilbage paa. Denne unaturlige Form for
Blomsterdekoration er vist det eneste, Stauderne ikke lader sig anvende
til.

[Illustration: Fig. 8. Plantning at Funkia og andre Stauder i en Gaard
ved et engelsk Landsted.]




STAUDERNES ANVENDELSE.

De vidt divergerende Former hos Stauderne, der rummer baade buskformede,
taeppedannende, opretvoksende og krybende, pudeformede og sivdannede
Planter, og deres vidt forskellige Krav til Livet, samlet sammen som de
er fra al Verdens Marker og Moser, Klipper og Skove, giver deres
Anvendelse en Udstraekning og en Alsidighed, som er ukendt inden for
andre Samfund af Haveplanter. Naesten enhver Tanke, der gaelder
Haveudsmykning med Blomster, kan finde Udtryk gennem dette mangeartede
Materiale, og naesten hver Plet Jord, hvor andet forsager, kan klaedes med
en eller anden Art Stauder.

_Rabatten_, det vil sige et langstrakt Bed, i Reglen langs med en Gang,
er vel det forste og oprindeligste formelle Udtryk for Havens Udsmykning
med Blomster og er stadig den Form, som lettest lader sig underordne
Havens Plan og som bedst forener Glaeden ved Besiddelsen og Betragtningen
af de enkelte Planter, men den rent dekorative Effekt. Rabatten er det
Grundlag, hvorpaa den rent umiddelbare Kaerlighed til Blomsterne,
Liebhaveriet, Samlerglaeden bedst kan modes med den rent architektoniske
Straeben efter at skabe Skonhed af Helheden. Og den er ikke Udtryk for et
Kompromis, hvor de to i Reglen staerkt modstridende Saet Interesser har
maattet slaa af paa Kravene for at modes. Tvaertimod byder Rabatten langs
en Gang den bedste Lejlighed til at betragte de enkelte Blomster, medens
paa den anden Side den vegetative Fylde bunden af Rabattens klare
enkelte Form bedre end nogen anden Blomsterdekoration formaar baade at
fremhaeve og at underordne sig Havens Linier. Intet Under at man derfor i
England, hvor baade Liebhaveriet og Havekunsten har faaet sit hojeste
Udtryk, altid har plantet Stauder fortrinsvis i Rabatter og har drevet
Kunsten at arrangere saadanne--rent aestetisk set--op til en her i
Landet ukendt Hojde og forovrigt ogsaa--som det altid gaar med den store
Iver--et godt Stykke ud over Maalet.

Staudernes Fejl, de enkelte Arters korte Blomstringstid, lader sig
lettest bekaempe ved en Anvendelse af mange til forskellig Tid
blomstrende Arter, og denne Mangfoldighed lader sig igen lettest
beherske under Rabattens Form. I smaa Villahaver, hvor Gruppernes Antal
maa vaere begraenset, vil disse, der sjaeldent kan sammensaettes af mere end
et Par Arter, lade Haven i alt for hyppige og lange Perioder vaere uden
Blomster, og Tyngdepunktet i Havens Udsmykning vil flyttes snart hid
snart did, eftersom de enkelte Grupper kommer i Blomst; ganske
anderledes med Rabatten, der i lang Tid viser Blomster og altid i hele
sin Udstraekning er til Pryd, saaledes at Ligevaegten ikke forrykkes. Det
er paa Grund af Rabattens Velegnethed til netop at vaere den lille Haves,
Villahavens Form for Staudedyrkning, at dens Sammensaetning og
Tilplantning--i Overensstemmelse med denne Bogs Plan--bliver Genstand
for en mere indgaaende Behandling end de andre Former for
Staudeanvendelse.

Ved Valget af Stauderabattens Plads maa der tages Hensyn til
Vaekstbetingelserne (se under Staudernes Kultur), og til at Rabatten kan
komme til at tage sig saa meget som muligt ud til sin Fordel, set fra et
bestemt Punkt i Haven. Den ideelle Beliggenhed er saaledes, at Rabatten
fra vedkommende Punkt, det vaere sig nu Havens Indgang, Husets Veranda
eller et Lysthus, ses vaesentligst paa langs; naar den ligger vinkelret
paa Synslinien, virker den selvfolgeligt langt mindre fyldigt; af samme
Grund er krumme Rabatter uheldige, og jo skarpere Kurven er, desto
mindre virker de. Den fordelagtigste Beliggenhed kraever endvidere, at
den ses mod Solen; Blomsterne drejer sig som bekendt naesten alle i meget
hoj Grad efter Solen, og selv om denne Tilbojelighed ikke gor nogen
saerlig Virkning for den enkelte Blomsts Vedkommende, saa er en let
Drejning af en Rabats Blomstermyriader af maegtig Virkning, hvad enhver
vil kunne overbevise sig om ved en Sommerdag at betragte den samme Rabat
fra Nord og fra Syd.

Virkningen kan yderligere foroges, ved at Rabatten har en let Haeldning
mod Gangen og mod Iagttagerens Standpunkt. Det vil naturligvis vaere
forholdsvis sjaeldent, at alt saaledes kan forenes til at skabe en saa
koncentreret Effekt set fra et Punkt, og det vil jo i Reglen ogsaa
betyde en Svaekkelse af Virkningen iagttaget fra andre Steder af Haven.
Hvis Rabatten er dobbelt d.v.s. at to Rabatter flankerer en Gang, og
hvis de har samme Bredde og blomstrer samtidigt, saa vil en Beliggenhed
i Nord og Syd vaere meget at foretraekke, eller maaske rettere udtrykt: to
symmetriske Rabatter bor--saerlig naar de har Haekke som Baggrund--ikke
laegges i Ost-Vest, idet den nordlige da vil opnaa meget storre Glans end
den sydlige paa Grund af, at de hojere Stauder og Baggrunden vil skygge
over Dele af den sydlige Rabat. Uligheden vil altid vaere folelig og
virke uheldigt. Naar Forholdene er ugunstige for symmetriske Rabatter,
bor man overveje Muligheden af en asymmetrisk Ordning. Hvis Gangen,
hvortil Rabatterne skal slutte sig, lober i Havens nordlige Del og i
Retningen Ost-Vest--det drejer sig naturligvis om en mindre Have--vil
det ofte vaere smukt at have en Haek eller anden hoj Baggrund bag den
nordligste Rabat, og saa beplante denne med vaesentlig hoje Stauder,
medens den sydlige Rabat beplantes med lutter lavere Planter og laegges,
uden Baggrund af Haek eller andet, direkte op til Plaenen. Alene en staerk
fremtraedende forskellig Bredde vil hjaelpe over Ulemperne ved den
dobbelte Rabat i Ost-Vest Retningen. Hvis der ikke findes en Baggrund
for Blomsterne, men Rabatten fores tvaers over en aaben Plaene eller
gennem en Kokkenhave, vil man, forudsat man undgaar storre
sammenhaengende Plantninger af hoje Stauder, og der ellers ikke kastes
Skygger ind over Rabatterne, vaere ret frit stillet med Hensyn til
Beliggenheden i de forskellige Vindhjorner.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 9. Blandet Stauderabat,
tilplantet med stor Dygtighed.]

Belysningen af Rabatten maa vaere ensartet; hvis en Bygning eller et Trae
kaster Skygge over den ene Ende, medens den anden ligger i fuld Sol, vil
man faa en utiltalende Uligevaegt i Blomstens Fylde og Glans. Denne
Ulempe kan modvirkes i ikke ringe Grad, naar der til de skyggede Pladser
vaelges Stauder, der taaler at undvaere Sol, men at traeffe et saadant Valg
og faa det til at passe med de ovrige Dele af Rabatten, er ikke hver
Mands Sag.

Med Hensyn til Bredden, saa kan den variere fra en ganske smal Stribe
til en maegtig Bredde; kun maa der naturligvis vaere Forhold i Tingene,
for at en smuk Virkning skal naas. Billedet (Fig. 1) viser en maegtig
bred Stauderabat, der imidlertid staar i udmaerket Forhold til Gangen og
til Hampton Courts vidtloftige Slotsfloj. Foruden de tilstodende Ganges
Bredde og hele Havens Karakter, maa selvfolgelig Forholdet til Laengden,
d.v.s. det fra et Sted synlige Del af Rabattens Laengde, tages med i
Betragtning. Selve Plantematerialet og Arrangementet deraf spiller en
stor Rolle ved Fastsaettelsen af Dimensionerne, eller maaske snarere
omvendt; en urolig, staerkt vekslende Beplantning kan lettere fylde en
bred Rabat end et i Form og Farve monotont Arrangement. Af Hensyn til
Beplantningen kan en almindelig Sommer-og Efteraarsrabat ikke godt vaere
under 2 m bred, medens en Foraarsrabat kan vaere betydelig smallere paa
Grund af de i Reglen mindre Planter. Man er altid noget tilbojelig til
at anlaegge Gangene ved en Rabat lidt for smalle, man maa jo erindre, at
de, foruden deres egentlige Bestemmelse, tillige har den, at virke med i
Helheden, at danne en rolig Flade som passende Modsaetning til al
Blomsternes overvaettes Fylde og Liv i en vellykket Plantning. I Stedet
for en gruset Gang, kan man paa engelsk Maner have en graeslagt Gang, men
en saadan kraever Vanding, Tromling og Maskinslaaning og i det Hele en
Pleje, som sjaeldent bliver danske Plaener til Del. Hvis dette i
Forbindelse med et omhyggeligt Jordarbejde ved Anlaegget ikke ofres, vil
en saadan "Graesgang" hurtig blive grim og luvslidt. Rabatterne langs en
saadan Gang behover ingen Afgraensning eller Kant, hvad ellers enhver
Rabat maa have, med mindre den forreste Raekke Planter er lave eller
pudedannede Planter, der i sig selv danner en Afgraensning mod Gangen; en
saadan Kant bliver dog ifolge Sagens Natur uklar og uregelmaessig. Kanter
kan dannes af en Maengde forskellige Stauder, idet de fleste lave
Planter, der beholder nogenlunde kont Lov hele Aaret, eller i hvert Fald
hele Sommeren igennem, egner sig til dette Brug. Disse Kantplanter
kraever imidlertid en hyppig Omplantning for ikke at blive for brede og
uregelmaessige; mange af dem har ogsaa den Fejl, at Frosten borttager
Planter hist og her og derved bryder Raekken, og i det hele er Stauder
som Kant behaeftede med den meget vaesentlige Fejl, at de ikke traekker
Linien skarpt op. Hvor Rabatten bestaar af lutter hoje Stauder, kan der
anvendes en Kantning af Smaahaekke af storbladet Buxbom, Bog, Eg eller
Tax, Graeskanter kan med passende Breddeforhold danne en flatterende
Ramme om Blomsterne, men de er vanskelige at vedligeholde og navnlig i
smaa Flader kommer Graesset sjaelden til sin Ret og kan heller ikke
anbefales til almindeligt Brug. Lavendelkanter er noget helt for sig
selv; Lavendelhaekke langs Kokkenhavens Hovedgang er en af de meget faa
Traditioner for Planteanvendelse, som vi direkte har arvet fra vore
Oldeforaeldres Tid og Lavendelhaekke er i Kraft af den ekstra gammeldags
Charme, der omgiver dem, nu selvfolgelig tip-top moderne. De egner sig
dog egentlig kun sjaeldent til Kant om Staude-Rabatter og i hvert Fald
kun for Rabatter med ret hoje, isoleret stillede Stauder (eller
Georginer). Den mest anvendelige og absolut bedste Kant, Planteverdenen
yder os, er almindelig Buxbom. Kulturen af Buxbom er den lettest mulige,
og den er aldrig for fremtraedende, som de blomstrende Kanter til Tider
kan vaere, den indskraenker sig til at fungere som Afgraensning og gor
dette mere skarpt og mere klart end nogen anden plante. Buxbom vil vaere
den Kant, der under alle almindelige Forhold vil vaere at foretraekke.

Hvor det drejer sig om en almindelig af mange forskellige planteformer
sammensat Rabat, det vil sige en Plantning, der vil vaere jo mere
vellykket jo storre dens Frodighed og Fylde, dens Overdaadighed i
vekslende Former og Farver er,--gaelder det netop at have en enkelt,
sober og klar Kant, hvilket igen vil sige, at en Stenkant vil virke
bedst. Netop Modsaetningen mellem Indholdets, d.v.s. Staudevegetationens
uregerlige Fylde og den strenge lige Kantlinie er af den allerstorste
Virkning. Dette er ganske analogt med saa mange Tilfaelde, hvor
Vegetation og Architektur modes; enhver kender det ualmindelig smukke
Syn af Ranker, der haenger ud over en Havemur; det er Modsaetningen mellem
Rankernes blode, oploste Linier og Murens faste, haarde Konturer, der
tiltaler os saa umiddelbart. De mosgroede Sten og de vedbenddaekte Mures
kendte Charme beror paa ganske det samme, i det vaesentlige da. Man bor
derfor ikke ved Stenkanter vaere bange for at plante de yderste Planter
naer Kanten, saaledes at en eller anden pudedannende Plante kryber over
Kanten, og ej heller skal man, om en Staude bryder ud af Geleddet,
vaelter sig frem i forste Raekke og stikker Blomsterhovederne ud over
Kanten, straks vaere parat med Stokke og Bast. Paa den anden Side maa man
vaere forsigtig med ikke at arrangere noget saadant; den Slags Ting
ordner Naturen altid bedst selv. Mursten--maaske helst Munkesten
--anbragte enten i Loberskifte eller i Kopskifte danner en fortrinlig
Kant, og det er vel den eneste Art Stenkant, man her i Landet kan faa
for en rimelig Penge. De i Handelen vaerende lange, smalle Cementkantsten
er ogsaa gode, men mange Mennesker naerer jo en maerkelig Uvilje mod dette
fortrinlige Materiale. Hvis Forholdene ellers tillader det, saa danner
almindelige Fliser mellem to Rabatter paa samme Tid Kanter og Gang.
Virkningen er i Reglen meget smuk, hvad den derimod ikke bliver, naar
der anvendes een Raekke Fliser midt i Gangen; saerlig naar Gangen er
staerkt rundet, ser det haesligt ud, og Gangen danner ikke laengere den
rolige ensartede Flade, som er onskelig for at fremhaeve Plantningen.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 10. Rabat med pudedannede
Planter og Stenkant i Forgrunden.]

Rabatten i sin enkleste Form bestaar kun af en Planteart, enten i samme
eller i flere Varieteter, og i denne Form er Rabatten egentlig kun en
langstrakt Gruppe og altsaa behaeftet med Staudegruppernes Fejl:
Blomstringens Kortvarighed, der gor den mindre vaerdifuld for de ganske
smaa Haver. Det, der maa kraeves af en saadan Rabat, er at Planterne i
saa lang Tid som muligt uden for den egentlige Blomstringsperiode ser
nogenlunde tiltalende ud, d.v.s. enten at de blomstrer sent--for
Blomstringen ser de fleste Stauder meget tiltalende ud--eller at de som
Paeoner og Lupin bevarer Lovet kont laenge efter Afblomstringen, eller
endelig, at de som Pyrethrum, Viola cornuta og Bellis remonterer hen paa
Sommeren. Der er enkelte Planter, der som Paeon og Pyrethrum egner sig
mindre godt for den sammensatte Rabat, og som derfor helst maa staa for
sig selv. Heldigvis har netop disse to Slaegter et Par Arter, Paeonia,
albiflora og Pyrethrum roseum, der er saa uendelig rige paa Varieteter,
at en saadan Rabat kan oplives ved det rigeste Spil af Farvenuancer. Det
sidste Tiaar har bragt en Raekke Forbedringer paa baade Pyrethrums og
Paeonernes Omraade, som man ikke havde dromt om tidligere, hundredevis af
de pragtfyldte Sorter staar til Publikums Raadighed, og der drives i
England og Amerika en sand Luksus med disse Blomster, og der betales
ofte en Snes Kroner for Stykket af de nyeste og smukkeste Sorter. Man
kan trostigt sammensaette disse Rabatter, som man lyster, alle Farverne
klaeder hverandre udmaerket. Dette gaelder derimod ikke, hvis man danner en
Rabat af Phlox paniculata, der iovrigt ogsaa egner sig til en
"Enartsrabat". Denne Plantes Sortiment spaender nemlig over et Par
Farver, blaalilla og skarlagenrodt, der ikke saa godt passer til de
ovrige; man maa her enten undgaa disse Farver eller mildne de vaerste
Sammenstod f. Eks. mellem lysviolet (Antonin Mercie) og brunligt purpur
(Reichsgraf von Hochberg) ved at stro rigeligt hvide eller meget lyse
Farver imellem, lovrigt skal man ikke vaere for aengstelig, der opstaar
ofte ganske uforvarende pikante Disharmonier, der virker pudsigt uden at
odelaegge Helheden. Det eneste, man skal undgaa--og det gaelder naesten i
hele Staudeverdenen--, er at det rene skarlagenrode (Phlox Dr.
Koenigshoefer), denne knaldrode Pelargonie-Farve afstedkommer naesten altid
Ulykker.

Denne Rabat med kun en Art kan udvides til to, tre, fire og flere Arter,
der kan aflose hverandre. Eksempelvis kan en Paeonrabat gennemvaeves med
Paaskelilier, men der maa ligge mindst en halv Snes Log samlede i
Klumper. Naar disse blomstrer--det skal vaere af de tidlige Sorter--vil
Paeonerne netop staa med unge brune Spirer godt over Jorden og vil danne
en smuk Helhed sammen med de gule Narcisblomster. Til Aflosning af
Paeonfloraen kan der mellem Planterne laegges Lilier, Paeonernes Blade vil
da skjule, at Lilierne ofte er nogne og visne paa det nederste Stykke af
Stilken. En saadan Rabat kan ligge urort i en halv Snes Aar eller
laengere uden at tiltraenge Omplantning, idet de tre naevnte Staudeslaegter
horer til dem, der ikke ofte behover Omplantning (se Kulturen). Iris, og
i det Hele alle Slaegter med stort Farvesortiment, egner sig til den Art
Rabatter, idet Formens Ensartethed klaeder Farvernes Vrimmel, og det
forholder sig naesten altid saa, at Farvevariationerne indbyrdes
harmonerer, Phlox danner som naevnt en Undtagelse.

Gamle Dages Stauderabat bestod gerne af en eller to Raekker Planter
anbragte med samme indbyrdes Afstand ligesom Knapperne i en Frakke; men
denne Maade, den ganske vist lader de enkelte Planters Habitus traede
tydeligt frem, har den Fejl, for det forste, at den, grundet paa de alt
for faa Planter, ikke giver Rabatten nogen videre Betydning som
Udsmykning af Haven, og for det andet, at den lader den nogne Jord se
alt for meget mellem Planterne. Mulden kan vaere smuk, naar den er
nyvendt, men naar den forst er klasket af Regn og hvidnet af Sol, er den
alt andet end tiltalende, og man foretraekker da ogsaa nu i Almindelighed
at folge Naturens Eksempel og altid lade Vegetation daekke Mulden; den
kan jo kun holdes nogen ved Arbejde og i Naturen finder man Klipper og
Sten og Sand nogent, men aldrig udaekket Muld, i hvert Fald er det da
daekket af Lov. De naevnte gammeldags Rabatter egner sig bedst til
videnskabelige Plantesamlinger, hvor en straeng Sondring mellem Planterne
er nodvendig, og hvor det dekorative Moment kommer i anden Raekke.

En af de storste Fejl, der kan begaas ved Ordningen af Blomsterne i en
Have, er at sprede dem jaevnt over hele Haven, dels er det upraktisk, og
dels gaar naesten al dekorativ Virkning tabt; det gaelder fremfor alt at
koncentrere saa meget som muligt. Hvis man har mere end en Rabat, eller
hvis Ejendommen kun bebos en Tid af Aaret, kan man mangedoble
Blomsternes dekorative Effekt ved i den enkelte Rabat at samle Planter,
der alle blomstrer samtidigt og saaledes i nogle faa Maaneder
vedligeholde et forstaerket Flor.

De egentlige Stauder overvintrer jo i Reglen ikke noget videre af deres
overjordiske Del, og det ligger derfor i Sagens Natur, at alle de
Planter, der baerer Blomsterne hojt til Vejrs paa lange Stilke, maa have
en vis Tid til at udvikle sig, og derfor vil man ogsaa se, at naesten
alle hoje Stauder er ret sildigblomstrende, medens de foraarsblomstrende
i Reglen bestaar af lavere Planter, heraf folger at en Foraarsrabat i
Blomst fra April til Juni lettest fremstilles som en lav Plantning af
alle mulige "alpine", krybende og pudedannende Planter, medens en
sommerblomstrende lettest dannes af mellemhoje og en Efteraarsrabat af
meget hoje Stauder; der findes dog en Maengde Undtagelser fra denne
Hovedregel.

En lav Foraarsrabat kan, af Hensyn til den Vaekstejendommelighed ved de
pudedannede Planter, at de blomstrer rigest paa Pudens Sider, ikke
plantes helt taet; man vil staa sig ved at lade de enkelte
Plantegrupper--hver "Pude" maa selvfolgelig i Overensstemmelse med den
almindelige Regel for Staudeplantning bestaa af en lille Koloni af
Planter--mere eller mindre isolerede, selv om man for Afvekslings Skyld
af og til gor Brud paa denne Regel og endda lader et Par Arter blande
sig mellem hverandre. Den frie Plads, der opstaar mellem
Plantegrupperne, er det ikke let at udfylde. Man kan lade den graa
Antennaria brede sig som et Taeppe i Mellemrummene, men det vil, da dette
Taeppe stadig skal klippes og navnlig ikke maa genere Rabattens egentlige
Bestand og derfor maa holdes i Ave, foraarsage et stort
Vedligeholdelsesarbejde. Bedre er det at anvende Sten, saaledes at
Rabatten bliver et "Stenbed" af Lighed med dem, der anvendes i
Gartnerier til Udskoling af "Stenhojsplanter" og forsyne dem med storre
eller mindre Sten, trykkede let ned i Jorden. Rabatten bor i saa Fald
helst ligge rigeligt over Gangen og vaere noget oprundet mod Midten. De
hvide Skaerver, som faas ved Kalkbrud, kan ogsaa anvendes i deres
forskellige Storrelser, og skont det vist aldrig har vaeret provet, er
Forfatteren tilbojelig til at tro, at et Lag groft Grus over Jorden vil
vaere anvendeligt, i hvert Fald at foretraekke for den nogne Jord, der som
naevnt ovenfor kun i ny behandlet Tilstand er smuk. Dette Foraarsflor
skal i Reglen have megen Sol og helst ligge paa et ikke fugtigt Sted,
udsat for frisk Luft; er Forholdene anderledes, kan man dog af Primula,
Aurikler og mange Slags Logvaekster danne en tilsvarende Rabat, der
taaler lidt Skygge og mere indelukket Luft.

Paa Grund af Planternes lave Vaekst, bor en saadan Rabat selvfolgelig
ikke have den Bredde, som vil vaere passende for hojtvoksende Blomster,
O,5 a 1,5 Meter vil under almindelige Forhold danne henholdsvis Minimums
og Maximums Bredde. I Resten af Aaret ser de fleste af disse
Foraarsplanter nydelige ud, naar de da ellers behandles rigtig med
Afskaering af visne Blomster o.s.v., idet mange af dem er Planter, der
som Ajuga, Aubrietia, Iberis, lave Phlox, Arabis, Alyssum o.s.v.
beholder deres Lov uskadt, og endogsaa med de mange brunlige, graalige
og gronne Schatteringer danner det sarteste Farvespil, naturligvis af en
hel anden Karakter end den, der udfoldes under Blomstringen, men ofte af
en blid Ynde, der en solet Efteraarsdag kan virke ganske betagende.

Med en Beplantning af Juli-og Augustblomstrende Stauder, en
Skaersommerrabat, kan man med Delphinium i Hovedrollen vel nok fremstille
den maegtigste Virkning, der overhovedet kan naas med Blomster; men en
saadan Rabat har den Fejl, at den efter Afblomstringen ser grim ud, og
den vil i Almindelighed kun vaere at anbefale, hvor der findes adskillige
Rabatter eller tilstraekkelige gartneriske Hjaelpemidler, saaledes at der
kan dyrkes et Saet Chrysantemum og Aster Amellus, der i Slutningen af
August kan henplantes i Rabatten og fortsaette Sommerens Flor. Ejere af
Sommerhuse, der kun bruges i Ferien, vil naturligvis netop have Glaede af
en saadan Plantning.

Til mere almindeligt Brug, eller rettere til Brug i det videst mulige
Omfang, egner sig derimod en Rabat sammensat af baade Sommer-og
Efteraarsblomstrende Planter, idet den kan holdes i Flor lige til Frost
og Vaede laegger alt ode. I Tiden indtil St. Hans vil en saadan Rabat
aldeles ikke virke skaemmende, selv om den er ganske uden Blomst, idet
netop disse unge spirende, saftspaendte Planter er i Besiddelse af en
frisk og lofterig Skonhed, som de samme Planter ganske savner efter
Blomstringen.

I storre Haver og under storre Forhold vil en bred Rabat af
Efteraarsasters og sildige Gyldenris, Chrysantemum og andet
sildigtblomstrende Materiale vaere til stor Glaede, navnlig hvis vi er saa
heldige at faa et sommerligt Efteraar, ellers er disse i Meget sildige
Blomster her i Landet ofte tilbojelige til at "snadske" vaek i de lange
Naetters Regn, uden at den magteslose Sol formaar at live dem op igen om
Dagen; isaer er det slemt naar Rabatten ikke ligger frit, hvor Sol og
Vind kan torre lidt paa Blomsterne. Ogsaa i den almindelige Sommer-og
Efteraarsrabat skal man give Afkald paa det allersildigste, ellers vil
Rabattens sidste Dage blive et altfor langvarigt og pinligt Farvel til
den svindende Sommer.

Naar man paa en Gang skal naa to Maal, en fri, let og malerisk
_Gruppering_, saaledes som det nu en Gang bedst klaeder dette
Blomstermateriale, og paa den anden Side opnaa en vis Ro og Orden i
Fordelingen, en vis Ligevaegt, saa bliver det selvfolgelig som ved de
fleste aestetiske Sporgsmaal en Sejlads mellem Scylla og Karybdis med
Fare for at styre for naer skematisk Stivhed paa den ene Side og planlos
Uorden paa den anden.

Bestaar Rabatten kun af faa Arter, saa er Fordelingen selvfolgelig
ganske ligetil: den bor vaere jaevn og ensartet, hvis man derimod, hvad
der i Almindelighed vil vaere Tilfaeldet, sammensaetter sin Rabat af en
Maengde af Stauderigets Slaegter, bliver Fordelingen vanskeligere. Den bor
ske under tre Hovedpunkter: Blomstringstid, Vaekst og Farve.

Med Hensyn til Blomstringstid er der naeppe delte Meninger om, at kun en
Vej er den rette, nemlig at fordele de Blomstringstider, som Rabatten
spaender over, saa jaevnt som muligt over hele Laengden. Man vil naesten
aldrig paa dette Omraade lobe Fare for at faa Fordelingen altfor
omhyggelig, idet Planterne i saa Henseende dels er meget forskellige de
forskellige Aar og dels i Lobet af deres Alder forskyder
Blomstringstiden lidt, men naesten alle i forskellig Grad. Hvad
Fordelingen efter Vaekst angaar, saa er Sporgsmaalet her vanskeligere,
idet man her, hvis man er noje kendt med sit Materiale, kan lobe den
Risiko ved en for omhyggelig Opstilling, at berove Rabatten det Liv som
Planternes store Formrigdom kan give. At de store Planter i
Almindelighed skal bagest og de smaa forrest folger af sig selv, ellers
vilde de jo skjule hverandres Blomster og vaesentlig forringe
Vaekstbetingelserne for de lavere Planter. Naar det ikke overdrives vil
det vaere af fortrinlig Virkning af og til at gore et rask Brud paa denne
Hovedregel og lade en mellemhoj Plante af karakteristisk Vaekst, f. Eks.
en Kniphofia eller en Yucca blive anbragt naer Kanten. Alle Slags
Planter, som Chelone, Campanula persicifolia og andre, hvor den
egentlige Plante er en lav Roset, og som kun opnaar deres Hojde ved
selve Blomsterstilkens Laengde, egner sig ogsaa til fremskudte Pladser;
hvorimod Planter med Tilbojelighed til at blive visne og nogne forneden,
som Althaea, Aconitum, visse Delphinium o. fl. naturligvis ikke maa
rykkes frem, men maa skjule deres Fejl i de bagerste Raekker. Planter,
der har en lidt rund Vaekst, som Anthemis Kelwayi, kan ogsaa
undtagelsesvis faa Lov at vaelte sig ud over Kanten. Der kan fremkaldes
Variation i Rabattens Indre, ved at man f. Eks. lader en stor Gruppe
Phlox paniculata, som en vaeldig Bug naerme sig Forgrunden paa et Sted,
hvor Plantningen ellers er holdt ganske lav. Forsidens lave Planter kan
man lade skyde Fjorde ind mellem de hoje Planter og endogsaa lade dem
naerme sig Baggrunden, naar ellers Naboernes Habitus tillader dette. Alle
disse naevnte Tilfaelde bor vaere Undtagelser, og Hovedreglen bor vaere den
naturlige, at de hoje er bagerst og de lave forrest. Man skal nodig
anvende en Art, der rager paafaldende op over de andre; i saa Fald maa
den da plantes gentagelsesvis flere Gange, dog ikke med nojagtigt
ligestore Mellemrum og heller ikke i ganske nojagtig samme Antal i hver
Gruppe.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 11. Fra Bredden af Dammen i
det Kgl. danske Haveselskabs Have.]

Anvendelsen af kun en Plante paa hver Plads var en af Hovedfejlene ved
Staudeplantningen i tidligere Tider og er det tildels endnu. Man kan
nemlig aldeles ikke vente nogetsomhelst andet end et ret trosteslost
Resultat af en Rabat, hvor Planterne ikke er anvendte flere af hver
samlede i Smaagrupper eller Kolonier. Det er en Egenskab ved Stauder--og
det gaelder vistnok for naesten al Blomsterdekoration--at forst i Flok
formaar de at yde en vis Virkning. Man ser da heller aldrig Begonier,
Lobelia eller andre Udplantningsplanter anvendte enkeltvis; hvorfor man
har negligeret denne fundamentale Regel for Staudernes Vedkommende, naar
den er bragt i Anvendelse for Sommerplanternes, er egentlig
ubegribeligt; maaske skyldes det Liebhaveriet. Imidlertid er det jo
meget, tilladeligt, om man ogsaa paa den Maade oger Variationen, at man
her og der planter en enkelt Plante af een Sort. Grupperne eller
Kolonierne maa nodig i for hoj Grad blive lige store, bor ikke heller
vaere for kompakte eller runde; tvaertimod vil en lidt langagtig Gruppe,
der i sine Ekstremer oploser sig lidt, saaledes at Nabogruppernes
Forlobere kan finde en Plads i dens Udkanter, ofte vaere det heldigste;
man beholder paa den Maade den Virkning, som Massen frembringer og
undgaar det klumpede i Arrangementet. Den Faerdighed, der skal udoves ved
Tilplantningen af en Rabat, er den samme, som den maa besidde, der skal
binde en Krans eller pynte en Vase smukt og frit, kun at den, der
planter Rabatter, gaar og arbejder med nogle ret ensartede og uanselige
Rodklumper og Smaaplanter, hvis fremtidige Vaekst og Farvepragt han maa
nojes med at genkalde i Erindringen. For at kunne gore det med blot
nogenlunde Sikkerhed, kraeves der baade et solidt Plantekendskab og en
klart arbejdende Fantasi, der ved Synet af en Etikette med et latinsk
Navn nojagtigt genkalder Billedet af Planten paa de forskellige
Udviklingstrin, Det er selvfolgeligt meget vanskeligt, og det er da
ogsaa en Trost for os alle, at det vist er grumme faa Mennesker, der kan
tumle med et saadant Fantasistof, og det er en anden og bedre Trost, at
Naturen er saa uendelig barmhjertig; naar Mennesken blot gor lidt og
viser den gode Vilje, saa gor den Resten, saaledes at Resultatet i
Reglen bliver godt.

Ikke mindst ved en Foraarsrabat af lave og pudedannende Planter maa man
netop paa Grund af Staudernes Lavhed og ofte kompakte Form passe paa
ikke at danne en Raekke ensartede, runde Klumper. Aflange Kolonier, helst
lagte saaledes, at deres Laengdeakse danner en spids Vinkel med Rabattens
Kanter, og saaledes at de kun undtagelsesvis stoder direkte op baade til
Forkant og Bagkant, vil vaere at foretraekke, idet Rabatten ellers let,
set paa langs, kommer til at se ud, som om den var afdelt i Striber paa
tvaers. For alle de blandede Grupper gaelder det, at der skal vaere store
Flager af Farver, ellers gor den ingen Virkning i sin Helhed, men den
bliver selvfolgelig saa meget mere vaerd, om man mellem denne
Hovedbestand har drysset enkelte Planter der, efter at man har nydt
Skuet af Rabatten i sin Helhed, kan fremkalde en fornyet og dybere
Interesse ved en Betragtning i Detailler. Hvis der ikke er Stof til et
saadant Detailstudium, vil Rabatten let for et mere kultiveret
Havepublikum reduceres til et havearchitektonisk Paradenummer. Mange
Blomster er jo interessante og vidunderlig skonne, selv om de mangler
den Intensitet i Farven, der gor dem egnede til at vaere Baerere af den
store Virkning, "Fjernvirkningen"; dette gaelder f. Eks. mange Blomster,
der ikke er ensfarvede, men danner en Kombination af Farver; saadanne
staar man sig ved at anvende for "Naervirkning".

Naar man i en ellers velgrupperet Rabat fordeler Farverne jaevnt i en
ikke for smaalig Blanding, vil man i Reglen opnaa en malerisk og munter
Farvesymfoni, som vil glaede de fleste Mennesker, fordi de fleste
Blomster nu engang klaeder hverandre ret godt. Denne umiddelbare Glaede
over de uordnede Farver betragtes imidlertid i England, Stauderabattens
Hjemland, i vide Kredse som Tegn paa en aldeles ukultiveret Smag. Man
betragter den Art Rabatter som et overstaaet Stadium, og man har sogt at
anlaegge et mere artistisk Synspunkt for Farvernes Fordeling. Man har
tilplantet Rabatter i kun en Farve i forskellige Nuancer og Grader; f.
Eks. Orange schatteret af hen imod Gult til den ene Side og Skarlagen
til den anden, eller Rabatter af kun to Farver, f. Eks. Hvidt og Blaat
(man undgaar dog saa gerne det rene Blaa, som det findes i Anchusa og
visse Delphinium, idet det kun vanskeligt staar vel til det mere
violetblaa i de ovrige blaa Stauder: Lupin, Campanula o.s.v.). Man har
ogsaa taget Hensyn til Bladenes Farve og dannet Sammensaetninger af
udelukkende graabladede Planter eller i hvert Fald af Planter med
graagronne Blade; man har endogsaa vaeret saa langt ude i Effektjageriet,
at man planter Rabatter af Planter med graaligtfarvet Lov og udelukkende
hvide Blomster, de saakaldte "Maaneskinsrabatter", der i den Belysning
eller ved elektrisk Lys skal vaere meget ejendommelige. I en stor Have
kan man jo nok tillade sig den Art Eksperimenter, men de er jo uden
Interesse for en almindelig dansk Villahave. Mere interessant og som Ide
sundere er en Sammenstilling af Planter, der har et ensartet
Hjemmestedspraeg, f. Eks. se ud som om de havde hjemme paa saerlig torre
Steder. Planter som Gypsophila, Eryngium, Echinops, Statice vilde vaere
anvendelige i saadanne Tilfaelde. Denne Folelse for det fysiologisk
Samhorige er forstaaelig og naturlig; det maa indrommes, at for den, der
blot har noget Plantekendskab og Oje for Planter i det hele taget, er
der noget utiltalende og tvungent i at se Planter med udpraeget
Mosekarakter jaevnsides med Planter, der baerer Strandvegetationens Praeg.
Det er denne Folelse, der som ovenfor berort er baerende i den
nylandskabelige Retning i Havekunsten.

Det absolut ejendommelige Udtryk, som denne forfinede Kultivering af
Farvefordelingens Kunst har faaet, er imidlertid "Regnbuerabatten", det
vil sige en Rabat, hvor Planterne er arrangerede efter Farve, saaledes
at disse er ordnede i en bestemt Raekkefolge.

[Illustration: Fig. 12. Stauderabatter i Hellerup Strandpark.]

Den tidligere naevnte Dame, Miss Gertrude Jekyll, har behandlet dette
Emne udforligt baade i Boger, Tidsskrifter og i Praksis, og navnlig
Gartnerfirmaet J. Kelway & Son i Langport, et forende Firma paa
Staudernes Omraade, rimeligvis det betydeligste i Verden, har med
kunstnerisk Bistand sammensat disse Regnbuerabatter i alle Storrelser og
passende til alle Jordbunds- og Klimaforhold, og saadanne Rabatter for
endelig er det hele gennemvaevet af Bladenes Gront. De forskellige
Udviklingstrin, Planter gennemgaar, gor jo endvidere enhver Beregning
vanskelig. Det drejer sig ved en Stauderabat kun sjaeldent om jaevne
Flader, som ved de naevnte Gruppeplanter, d.v.s. Udplantningsplanter,
hvis Form sjaeldent gor sig saa meget gaeldende. Staudernes rigt
varierende Former giver yderlig staerkt bevaegende Flader, om dette Ord
overhovedet kan anvendes.

Disse engelske "artistic Borders" har i hoj Grad Krav paa Studium, idet
de sikkert kan virke befrugtende og idegivende ved Planlaeggelsen af en
Rabatbeplantning, men en direkte Efterligning vil afgjort i forste
Omgang skuffe, og kun en ihaerdig og aarelang Eksperimenteren og Flytten
omkring med Stoffet vil give et Resultat. Omstaaende Plan (Fig. 13) er
dannet udelukkende af de forholdsvis faa i denne Bog naevnte Sorter.

Ved Valget af et eller andet Beplantningsprincip maa man dog naturligvis
erindre, at man gor klogest i i sin Have at ordne alt, som man selv
synes, og som man selv har Glaede deraf uden at tage Hensyn til Regler,
der gaelder for Folk med helt andre Forudsaetninger baade for at kunne
udfore Planen og for at kunne nyde Resultatet.

[Illustration: Fig. 13. En af de saakaldte "Regnbuerabatter", hvor
Planterne er ordnede efter Farver. Rabatten er m 48 X m 3. Navnene er
forkortede. Rabatten er kun sammensat af Planter, der er blandt de her i
Bogen naevnte. Se Side 34]

For at give en praktisk Anvisning, der direkte kan folges af Folk med
blot noget Begreb om Planter og under normale Forhold, skal nedenfor
fremsaettes de i Virkeligheden meget simple Principper, hvorefter en
Sommer-og Efteraarsrabat, som den er vist paa Figur 7, er plantet. Med
Hensyn til Fordelingen efter Aarstid og Vaekst er fulgt de ovenfor
fremsatte Regler, og Farverne er fordelte jaevnt over hele Laengden, idet
dog de "ledende" Planter er valgt i Hovedfarverne. Rabatten deles i
mindre Dele paa f. Eks. en halv Snes Meters Laengde, og i hvert af disse
plantes en Gruppe af Delphinium, der dog ikke i hver Sektion eller Fag
ligger nojagtigt paa samme Sted, men lidt varierende, saaledes at
Afstanden ikke bliver nojagtigt den samme. Selve Gruppen varierer
ligeledes, saaledes at den ene er lidt storre end den anden og saaledes,
at den ene springer lidt mere frem end den anden. De bor heller ikke
bestaa af een Varietet, men hver Gruppe af et Par forskellige Varieteter
af forskellig Hojde og Vaekst og Farvenuance; de hoje dybblaa vil vaere
lidt mere fremtraedende i en Gruppe, de lavere og lyseblaa i en anden
o.s.v. Derefter planter man i hver af Rabattens Sektioner en Gruppe af
lyserode Phlox, varierer Gruppernes Plads, Storrelse og Sammensaetning af
Farvenuancer lidt paa samme Maade, som naevnt ovenfor. De andre ledende
Grupper kan vaere Chrysanthemum indicum Varieteter, Solidago o.s.v. Naar
der paa denne Maade er givet Rabatten en vis Struktur, et Skelet, kan
den resterende Plads let udfyldes med andre Planter, uden at man behover
at gore sig storre Bekymringer, thi det vigtigste af alt ved
Fordelingen, d.v.s. Ligevaegten, opretholdes af de ledende Planter, der
dominerer i Kraft af deres Antal og iojnefaldende Skonhed, og som
afloser hverandre som Baerer af en vis rythmisk Inddeling, der sikrer, at
Rabatten i hele sin Udstraekning til enhver Tid er i nogenlunde samme
Grad smykket med Blomster. Det kan paa denne Maade ikke undgaas, at en
enkelt Farve vil blive den dominerende i en bestemt Tid. I Juli vil de
blaa Delphinium herske, i August de rode Phlox, der afloses af alt det
meget Gule, der blomstrer i Sensommer og Host, og tilsidst vil Aaret
sluttes af med Asterssorternes mange lilla Nuancer, som den dominerende
Farve. Dette saerlige Praeg for hver Aarstid er saa langt fra en Ulempe,
at det netop er et Udtryk for Staudeplanternes storre Vaerdi i
Sammenligning med Udplantningsplanter og Roser.

Med en saadan rythmisk Gruppering er Rabatten med de hoje Stauder i
Anlaegget ved Hellerup Lystbaadehavn tilplantet, (Fig. 12) og efter alt
at domme vil den blive af god om end ikke saerlig fin Virkning, og paa
den Maade vil sikkert de fleste, naar de har skaffet sig noget Kendskab
til Stoffet, lettest faa arrangeret en Rabat. Om et Par Planter her
eller der misklaeder hinanden, er ganske uden Betydning, og lader sig let
ordne et folgende Aar. Der er egentlig kun en Farve, man skal vaere
forsigtig med, det er som for naevnt den ren
skarlagenrode--Pelargoniefarven som den findes i enkelte Phlox og hos
Lychnis--denne knaldrode Farve har en egen AEvne til at gore sig uheldigt
gaeldende og falder udenfor Staudernes egentlige Farvegebet.

Ligesom Sporgsmaalet om Grupperingen i en Rabat under Hensyn til de tre
Hovedmomenter--Vaekst, Blomstringstid og Farve--egentlig kun rummer
Vanskeligheder ved Rabatter sammensatte af mange Arter, saaledes rummer
ogsaa Sporgsmaalet om _Planteafstanden_ kun Vanskelighed i den Art
Tilfaelde. Hvor der kun anvendes to eller tre Plantearter, der vil, selv
om Varieteternes Antal er aldrig saa stort, Planteafstanden naturligvis
vaere den samme i hele Rabatten og vil let kunne fastslaas for den
enkelte Art. Ved den artsrige Rabat kan der derimod slet ikke opstilles
almindelige Regler; man maa kende hver enkelt Arts Voksemaade og
derefter tildele den Pladsen. En Ting er i hvert Fald nodvendigt, der
maa plantes taet, langt taettere end man saedvanligt ser, og taettere, end
hvis det gjaldt om at opnaa saa velkultiverede Eksemplarer som muligt.
Den her omhandlede Beplantningsmaade har--selv om det selvfolgelig ikke
drejer sig om en Imitation af Naturen--dog i mangt og meget sit
Forbillede i den vildtvoksende Plantebestand og soger at bibeholde
Plantens naturlige Vaekst og at laere af den yndefulde Maade, hvorpaa de
indbyrdes grupperer sig. Noget af det mest iojnefaldende ved
vildtvoksende Planter er, at de staar taet, d.v.s. at Jorden mellem dem
slet ikke ses; Klipper, Sten og nogne Sandbrinker ses, men aldrig
Mulden; det er imod dens Natur at vaere udaekket. Man skal derfor altid
lade lave og krybende Planter daekke Bunden i Rabattens Forgrund, bagved
behoves det ikke, og det vilde ogsaa i altfor hoj Grad besvaerliggore
Arbejdet, om al Jord var daekket med Planter. Ved brede Rabatter skal der
endogsaa helst lobe en Sti, en couloire de service, hvor man kan faerdes
under Arbejdet. En saadan Sti kan ogsaa lobe mellem Rabatten og
Baghaekken, saa denne kan faa Lys forneden og blive klippet. Hvis en
Rabat udelukkende bestaar af hoje Stauder, og der foran er en Kant af
Buxbom, vil man ofte gore klogt i at plante en indre Kant af Ajuga eller
Cerastium, der holdes i Ave med Saksen paa den mod Buxbommen vendende
Side, men faar Lov at lobe frit ind imellem de forreste Planter, paa den
Maade kan Buxbomkanten skaanes for en altfor generende Naerhed af store
graadige Planter.

For at der ikke ved en Plantes Henvisnen og Nedskaering skal opstaa et
Hul, bor man beregne det saaledes, at de mere tidligtblomstrende Planter
anbringes paa en i Forhold til deres Hojde noget tilbagetrukken Plads;
paa den Maade skjules de lettest af senere blomstrende Naboer.

Alle Stauder, der har en uregerlig navnlig halvslyngende Vaekst som
Galega Hartlandi og Clematis recta bor helst udelukkes af en almindelig
Rabat; de passer bedre i "the wild garden" end i Rabattens velordnede
Samfund.

Naar en Rabat er beregnet paa mange Maaneders Flor, maaske fra April til
November, vil der ifolge Sagens Natur fremkomme bare Pletter, hvor en
Gruppe Stauder er afblomstrede, maa man derfor paase, at Planter, der
efter deres Blomstring ser grimme ud, ikke plantes i for store udelte
Grupper, men mellemplantes med sildige Arter. I en Rabat med lang
Blomstring kan man, hvor omhyggeligt man end ordner alt, dog ikke
undvaere Supplementsplanter, der i Lobet af Sommeren hjaelper
Hovedbestanden med at holde Rabatten i tilfredsstillende Flor; nedenfor
skal naevnes nogle af de Planter, der bedst egner sig til dette Brug.

Mange af de eetaarige Planter, der saas direkte paa Blivestedet, er
ganske fortrinlige Supplementsplanter og dertil saerlig lette at have med
at gore. De skal saas i umiddelbar Naerhed af de foraarsblomstrende
Stauder, de kan saa ofte sprede et helt Blomstertaeppe over disses
nedskaarne Stubbe. Blandt de allerbedste er de saakaldte Shirley
Valmuer, (Papaver Rhoeas), Godetia, Salpiglossis og Nigella, alle
velkendte og meget smukke. De spirer villigt, naar de saas i Slutningen
af April og daekkes ganske let med Jord og skaanes for Udtorring,
saalaenge Spiringen finder Sted. I Reglen kommer Planterne taet op, og maa
da gerne udtyndes meget.

[Illustration: Kelway & son, Langport Fig. 11 Shirley Valmuer; etaarige
Planter, der saas mellem Stauderne til Supplement.]

I et Reservebed kan der dyrkes adskillige toaarige Planter, der, saaede
og priklede den foregaaende Sommer, om Foraaret vil vaere tjenlige til at
henflyttes i Rabatten og udfylde Mangler ved denne. Blandt de bedste
regnes Campamila Medium i blaa, hvide og navnlig smukke lyserode Farver.
Gyldenlak baade brune og gule. Oenothera Lamarckiana, o. m. a. Paa et
saadant Reservebed kan der med suppleringen for Oje dyrkes en Maengde
Stauder, naar blot det er Planter, der taaler at flyttes i en mere
fremskreden udvikling. Chrysanthemum indicum varieteterne egner sig
saerlig godt til dette brug, dels fordi de taaler at flyttes i Knop (ikke
saa godt inden Knopdannelsen har fundet Sted), og dels fordi den sildige
Blomstring gor, at der er saerlig mange Huller at fylde, naar
Chrysanthemum staar i Flor. Under storre Forhold, hvor den
tilstraekkelige gartneriske Hjaelp er tilstede, kan denne Supplering af
Rabatterne finde Sted i udstrakt Grad ved Hjaelp af Reservestauder,
dyrkede i Staaltraadskurve. Ved disses Hjaelp kan naesten alle Arter
Stauder flyttes til enhver Tid. Almindelige Udplantningsplanter, som
findes i Handelen er naturligvis det bekvemmeste Materiale at anvende
for den almindelige Villaejer, og mange af disse Planter egner sig ogsaa
udmaerket til at stoppe Huller med; men det maa naturligvis vaere Planter
med "Staudekarakter", saaledes vil Pelargonier og Begonier ikke gore
Fyldest, mens derimod almindelige Margueritter, Verbena (saerlig Arten
venosa), Cuphaea, Agathaea, Antirhinum, Gazania, Pentstemon, Salvia patens
og mange andre er fortrinlige. De lave Dvaergtropaeolum har den Egenskab,
at de i den kraftige Rabatjord baerer Blomsterne under Bladene, saa at de
skjules, hvorfor disse Varieteter af Tropaeolum er uanvendelige til
Supplering i kraftig Jord. Af andre fremmede Planteelementer, der under
visse Forhold kan faa Plads i Stauderabatten er Georginer, saerlig de
opretvoksende Pompongeorginer, baade de yndefulde smaablomstrende og de
moderne, storblomstrende engelske Pompongeorginer. Almindelige
Kaktusgeorginer egner sig ikke til dette Brug. Lathyrus
"AErteblomsterne"--Sweet Peas--har jo den saerlige AEvne at dele
Havevennerne i to Lejre, enten kan Folk ikke doje at se og lugte dem,
eller ogsaa kan de slet ikke undvaere dem. Hvem der har det paa den
sidste Maade, men ikke har meget Plads, kan saerdeles vel anvende dem i
en Stauderabat; baade Farver og Habitus passer smukt ind mellem Stauder,
men de volder nogen Ulejlighed ved at visne Blomster og Baelgene stadig
skal afpilles, ellers bliver det hele en stakket Glaede.

Ligesaa fejlagtigt det vilde vaere ganske doktrinaert at holde sig til den
rene Staudebestand med Udelukkelse af de naevnte Supplementsplanter og
ved ikke i givet Tilfaelde at drage Nytte f. Eks. af Buske, der--som
Buddleja og Hydrangea--egner sig til storre Stauderabatter, ligesaa
forkert vilde det naturligvis vaere at forskaertse Staudekarakteren ved
for megen Indblanding af fremmed Stof. Saerlig vil en storre Indblanding
af Roser ofte vaere uheldigt.

Medens der med Hensyn til selve Plantningen iovrigt skal henvises til
Kapitlet om Kulturen, skal her blot naevnes, at den letteste Maade at
udfore en Beplantning paa efter en given Beplantningsplan er at inddele
Planen i Kvadrater paa l m2 og derpaa i Rabatten anbringe Smaapaele
saaledes, at de danner tilsvarende Kvadrater. Paa den Maade kan man
kontrollere, om man af Bedet bruger netop det i Beplantningsplanen
forudsatte Areal, saaledes at man hverken faar for faa Planter eller
faar tilovers af dem. Men af denne skematiske Inddeling maa man
naturligvis ikke lade sig forlede til at ordne Planterne raekkevis, det
vilde i de blandede Rabatter vaere ganske forkasteligt.

Den raekkevise Ordning kan iovrigt vaere smuk, fordi der derigennem opnaas
en Massevirkning ligesaa god, men blot paa en anden Maade end ved den
gruppevise, og den har yderligere ved de lange lige Raekker Blomster
noget vist roligt og fornemt ved sig, som den blandede Rabat maa savne.
Men denne Ordning begraenser selvfolgelig Arternes Antal til nogle ganske
faa.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 15. Rabat med Iris pallida
i Blomst i Knuthenborg Have.]

Foruden Rabatten, der som naevnt saerlig i sin blandede Form er den mest
anbefalelsesvaerdige Anvendelse af Stauder for den mindre Villahave, kan
man paa mangfoldige Maader gore Brug af Stauder, og hvert nyt Krav, der
stilles, vil give Havearchitekten, Gartneren eller Havevennen Anledning
til stadig paa nye Maader at frugtbargore det rige Stof. Dette, at hvert
enkelt Tilfaelde egentlig gor Krav paa sin selvstaendige Losning,
vanskeliggor det i hoj Grad at give almindelige Regler, og intet er
heller naeppe mere skadeligt for Haveanlaeg end den direkte og
uselvstaendige Anvendelse af Forskrifter og Skemaer, idet der
bogstaveligt i hvert eneste Tilfaelde er saerlige Forhold, der gor sig
gaeldende.

Blandt de almindeligste Staudeanvendelser er _Kantplantningen_, der i og
for sig naturligvis er en simplificeret Rabat. Hertil egner sig snart
sagt alle lave Stauder, der bevarer Lovet nogenlunde smukt ogsaa udenfor
Blomstringstiden. Et Par af de allerbedste er: Viola cornuta, paa Grund
af deres lange Blomstringstid, Dianthus plumarius og Aubrietia i Sol,
Primula i Skygge og Arabis paa torre Steder og Vinca under Traeer for
Eksempel langs en Alle, hvor det ellers kniber med at faa en Kant til at
gro. Naesten alle Saxifraga og Sedum egner sig til Kant, hvor der er
tilstraekkelig Sol. Lavendel er omtalt ovenfor. Jo bredere og hojere
Kanten kan vaere, jo storre bliver Udvalget. I mange Bondehaver ser man
ofte ret store Staudearter anvendte til Kant, og den derved fremkomne
Massevirkning forfejler jo sjaeldent sin Virkning, men en Kant af
Geranium--der er ret almindelig--er jo rigtignok ogsaa kun smuk ca.
fjorten Dage af Aaret, og der er i det hele taget al Anledning til at
fraraade saadanne Kanter i en lille Villahave. Paa Taasinge anvendes
ofte Kanter af Astilbe japonica, der i den frugtbare Jord og milde Klima
naar en maegtig Udvikling, og selv udenfor Blomstringen er disse brede
morkegronne Haekke udmaerket smukke.

Ved Foden af en Pergola, saaledes som vist paa de to Billeder (Fig. 15
og 16) af den samme Pergola fra Knuthenborgs Have, kan der plantes
Raekker af Stauder, der blomstrer til forskellig Tid; ligeledes rundt en
Dam eller et Bassin.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 16. Samme Rabat som Fig.
15, senere paa Aaret, Lilierne blomstrer.]

Saerlige _Staudehaver_ er der jo kun sjaeldnere Plads til, og en
almindelig Anvisning kan, hvad det formelle angaar, selvfolgelig ikke
gives, idet de stedlige Forhold maa vaere ganske bestemmende. Hvad
Tilplantningen angaar, saa er en saadan Have jo i sine Bestanddele ikke
andet end et Antal afbrudte Rabatter, og de Synspunkter, der er gjort
gaeldende ovenfor vil naturligvis ligesaavel her kunne laegges til Grund
for Beplantningen. De meget hoje Stauder maa som Regel kun anvendes i
Yderkanten, og det vil maaske oftest vaere smukkest, om en saadan lille
Have i Midten forsynedes med et Bassin til Vandplanter eller at Gangene
lob sammen i et Braendpunkt, der markeredes med en Figur, en Solskive,
eller lignende. Det vil altid vaere heldigt, om den Art Saerhaver danner
et Rum for sig afgraenset tydeligt til alle Sider, det forlener altid et
saadant lille Anlaeg med en saerlig Hygge. En saadan Have yder en
fortrinlig Koncentration af Blomsternes Virkning, der yderligere
foroges, hvis man ogsaa kan opnaa en Samtidighed i Blomstringen, ved for
Eksempel at plante en Foraarshave med en Samling af alle de lave og
pudedannede Foraarsplanter som Hovedbestand og med morke, stedsegronne
Traeer som en lunende hoj Haek om det hele. Med nogle faa hojere,
foraarsblomstrende Stauder i Udkanterne vilde en saadan lun Plet
allerede i det tidligste Foraar kunne blive aldeles fortryllende.

I store Haver har i umindelige Tider Rosariet vaeret en fast Bestanddel,
andre Saerhaver har man sjaeldent anvendt; men netop Stauderne yder det
fortrinligste Materiale til dette Brug; hvor vilde ikke en Irishave vaere
smuk; rigtig plantet vilde den vaere i Blomst i maanedsvis, og vilde, med
jaevn Anvendelse af Slaegtens mange Arter og Varieteter og med forstaerket
Brug af nogle af de mest rigtblomstrende og iojnefaldende Sorter, danne
en vidunderlig Helhed og samtidig byde Plantesamleren og Liebhaveren
rigelig Naering for hans stilfaerdige og fornemme Passion, Glaeden over
Arters og Variationers Mangfoldighed.

Der findes en Klasse Haveplanter, som vi paa dansk betegner med
Kolektivnavnet "Stenhojsplanter". Baade paa Fransk, Engelsk og Tysk
kaldes de samme Planter for Alpeplanter, hvad der naturligvis for saa
vidt er misvisende, som baade Pyrenaeernes og Appeninernes hojtliggende
Bjaergskraaninger har ydet omtrent det samme Bidrag til denne Flora som
selve Alperne. Men Navnet "Stenhojsplanter" er ikke alene misvisende, da
disse Planter ikke behover en Hoj for at kunne vokse, men det er yderst
uheldigt, fordi der ved det klaeber Forestillingen om Stenhoje, som for
mange staar som Toppunktet af den Raekke Misforstaaelser og Smaglosheder,
der indtil de allersidste Aar har vaeret raadende, navnlig i den lille
Haves Anlaeg. Af disse Planter, der maaske kan betegnes som
"Stenplanter", kan der ogsaa dannes en Saerhave, uden at man behover at
straebe efter at faa stablet et lille Materhorn op. Man kan dyrke
Planterne paa Stenbede, det vil sige saerlig veldraenede, noget oprundede
Bede, belagt med jaevnstore Sten, der trykkes halvt ned i Bedet i
liggende Stilling; man maa ikke, som det ses ved Stenhoje, saette Stenene
paa Enden. Mellemrummene udfyldes med Planterne, hvis blode, blomstrende
Taepper og Tuer fremhaeves af de haarde, kolde Sten. Dette Mode mellem
organisk og uorganisk, enten det er paa mosgroede Sten, vedbendklaedte
Mure eller blot lidt Ukrudt mellem Fliser, forfejler aldrig sin Virkning
paa Menneskenes Sind. Ved saadanne Stenbede faar Planterne de
Betingelser for deres Vaekst, de skal have, og man slipper for at faa
Stenene til at optraede som selvstaendige Dekorationsgenstande, som ved
den gammeldags Stenhoj.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 17. Typisk Stenhojsplante,
Iberis sempervirens.]

Andre Saerhaver, som Haver af duftende Blomster eller Haver med Blomster
udelukkende i en Farve, som der af og til plantes, vil--bortset fra
hvorledes saadanne Ekcentrisiteter ellers forliges med Havekunst--altid
netop kunne soge deres bedste Materiale i Staudernes uendelige Rigdom af
Variationer.

Ved Plantning af Stauder i _Grupper_ kommer deres Brist d.v.s. de
enkelte Arters korte Blomstringstid staerkest frem, denne Fejl kan
naturligvis modvirkes ved at man planter to eller flere til forskellig
Tid blomstrende Arter sammen, men dette vil selvfolgelig i Reglen betyde
en Svaekkelse af den Massevirkning, som er Gruppens vaesentligste raison
d'etre. En Gruppe Delphinium som den paa Fig. 18 viste, vil man dog
kunne gore fornojelig uden at forringe Antallet af Delphinium ved at
laegge den fuld af Narcisser, og senere paa Aaret, naar Delphiniumerne er
visne og nedskaarne, kan den tilplantes med Chrysanthemum, der dog maa
fjernes igen. Hvor der er Skygge, kan en Gruppe af Strudsevingebregner
mellemplantet med Darwin Tulipaner anbringes. I staerk Skygge taber
Tulipanblomstens Storrelse sig dog i Lobet af et Par Aar. Hvor der er
Sol, kan laegges en Irisgruppe, hvori der om Foraaret laegges Gladiolus
til at fortsaette Floren. Naesten hver Staude kan, naar der ellers er
Forhold mellem dens Storrelse og Gruppens Dimensioner, anvendes og med
jo mere Held jo bedre Planten tager sig ud udenfor Blomstringstiden.
Disse Grupper er og bliver dog behaeftede med den Fejl, at Tyngdepunktet
i Havens Udsmykning med Blomster ikke bliver paa samme Sted, hvis der er
flere Grupper, og er der kun en enkelt, saa vil Haven vaere uden Blomster
alt for laenge ad Gangen.

En Haveven kunde taenkes at more sig med at danne Farvegrupper ved f.
Eksempel foran et Buskads at samle en Del af Foraarets gule Blomster:
Doronicum, gule Tulipaner, Euphorbia polychroma, gule Iris, Trollius og
mange andre, eller i en anden Gruppe at forene alle de mange hoje gule
Hostblomster: Helianthus, Rudbeckia, Solidago o.l. Vurderingen af de
mange gule Nuancers Intensitet og deres forskellige Flimmer i Solen er
en Nydelse for de rigtige Plantevenner, og den Art Fornojelse er langt
billigere at opnaa med Stauder, som for storste Delen vil vaere for
Haanden fra Omplantningen, end med andre Planter, der enten kobes hvert
Aar eller besvaerligt overvintres.

Som _Udplantningsplanter_ kan Stauderne ogsaa anvendes, dog kun de der
let lader sig flytte i Knop eller er ganske tidligtblomstrende. Har man
et almindeligt Blomsterbed foran Havedoren, kan det tilplantes om
Efteraaret med Arabis, der knap er afblomstrede omkring forste Maj, for
et Hold Trollius, maaske med en Kant af Phlox divaricata, kan indtage
Pladsen. Naar disse omkring 1ste Juli er afblomstrede, kan et Hold
Sommer-Phlox traede til, for endeligt lidt ind i September at vige for et
Hold Chrysanthemum, der igen folges af Arabis eller andet tidligt
foraarsblomstrende. Med et Reservebed og lidt Omtanke lader denne--eller
en lignende--Succession sig let opretholde. Det er i det hele
forbausende, saa lidt Stauder anvendes til Udplantning, trods det, at
Publikum dog stadig lader en Folelse af Kedsomhed ved de evindelige
Begonier og Lobelier komme til Orde, og man altsaa skulde tro, der var
Jordbund for noget nyt. Ved Slotte og kommunale Gartnerier, hvor der
stilles store Krav til Afvekslingen, og hvor den nodvendige Arbejdskraft
er til Stede, er man i de senere Aar begyndt at anvende Stauder til de
vekslende Udplantninger, idet Planterne dyrkes i de tidligere naevnte
Staaltraadskurve, der muliggor en skadeslos Transport til og fra
Reservebedene. Dette betyder naturligvis en maegtig Forogelse i
Afvekslingsmulighederne, men det er paa den anden Side ogsaa et temmelig
kostbart og omstaendeligt Arbejde at slaebe omkring med de ofte store
Blokke.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 18. Gruppe af hoje
Delphinium. Etter Nedskaeringen kan den tilplantes med Aster, Amellus
eller Chrysanthemum.]

[Illustration: Fig. 19. Rabat af Iris germanica langs et Buskads.]

Enkelte Stander med passende Vaekst egner sig til at stilles alene, eller
maaske tre sammen, frit i Graesset. I den aeldre landskabelige Havekunst,
var saadanne _Solitaerer,_ baade traeagtige og urteagtige, meget yndede.
De anvendes nu sjaeldnere, maaske fordi disse fritstaaende Planter,
navnlig under smaa Forhold og hvis Motivet gentages for ofte, virker
uroligt, men det er ikke desto mindre en udmaerket Maade at lade en
Plante udvikle sig til et beundringsvaerdigt Pragteksemplar, hvilket ikke
kan naas i Rabat eller Gruppe. Bocconia, Rudbeckia laciniata, Gunnera,
Yucca og Kniphofia er blandt dem, der tager sig bedst ud fritstaaende
paa en Plaene. Lejlighedsvis kan der ogsaa i den moderne architektoniske
Have findes Anvendelse for saadanne Solitaerer af anseelig Habitus til at
fremhaeve og betone Hjorner eller andre Punkter af Betydning i Anlaegget.
Til dette Brug kan man i Anlaeg med nogen Pretention anvende en
Opstilling af store Stauder i Baljer eller Kasser og kan ved at have
flere Saet opnaa en konstant Virkning. Denne Kultur af Stauder og andre
Planter i Baljer eller Kasser burde anvendes langt oftere for at
delagtiggore Steder, hvor Vaekstbetingelserne er ugunstige, i Glaeden over
Blomster. I Gaarde eller Restaurationshaver kunde der skaffes et ofte
haardt tiltraengt Skaer af Skonhed ved at saadanne Beholdere med Planter
skiftedes et Par Gange i Sommerens Lob. Langt flere Stauder, end man
aner, kan vokse og tage sig ud i saadanne Baljer. Chrysanthemum maximum,
Helenium pumilum, Achillea Millefolium, Aster Amellus, Astilbe,
Chrysanthemum indicum, Doronicum, Erigeron speciosus, Iris, Agapanthus,
Lupinus, Monarda, Trollius, Veronica o. m. a. egner sig til dette Brug,
men de stiller selvfolgelig store Krav til Vanding og Ernaering, og
Beholderen maa vaere vel draenet. Det er ikke heldigt, naar Solen braender
for staerkt paa Beholderens Sider, og dersom Planterne er fritstillede,
bor de drejes af og til for at blive regelmaessige i Vaeksten.

Det der adskiller den _"naturlige" Staudeanvendelse_ fra de hidtil
omtalte er, at man ved Plantningen tilstraeber en Efterligning af det
vildtvoksende i enkelte Tilfaelde vel endogsaa en ligefrem Illusion. I
blandede, "malerisk" grupperede Rabatter forsoges ganske vist som naevnt
ovenfor at laempe Plantningen lidt efter de Maader, hvorpaa vildtvoksende
Planter breder sig mellem hverandre, man opnaar paa den Maade tidligere
det hjemmevante bodenstaendige--Udseende, som Vegetationen ellers bruger
Aaringer om at opnaa. Den Bevaegelse mod at udviske Sporene af
Gartnerarbejdet, som Planterne altid foretager, naar de lades urorte,
benytter man ganske vist ogsaa i Rabatten for saa meget som muligt at
bibeholde den Ynde i Grupperingen, som kun Naturen selv formaar at
fremkalde, men man tilstraeber dog alligevel slet ikke det, der tilsigtes
ved den landskabelige Plantningsmaade.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 20. Naturlig Plantning af
Spiraea m.m. i det Kgl. danske Haveselskabs Have.]

I den landskabelige Have var der, som tidligere naevnt, ikke megen Plads
for Stauder og egentlig kun for de ganske "vilde"; Anvendelsen var
knyttet til Sobredder, Baekke og saadanne lignende Forhold, som aldrig
findes i mindre Haver. Man kan snarere vente, at den tidligere naevnte
nyere, naturlige Staudeanvendelse, trods sin relative Vanskelighed kunde
finde Dyrkere mellem Ejere af middelstore Haver eller Haver med
Naturforhold, der vanskeliggor en mere kultiveret Udformning af
Blomsterbede.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 21. Ornithogalum som
"vildtvoksende" i det Kgl. danske Haveselskabs Have.]

Hvor og hvordan kan der naturligvis ikke svares paa i Almindelighed ved
Sporgsmaalet om en saadan "Wild gardening"; kun kan der gives et Par
vejledende, nogenlunde almengyldige Grundsaetninger. Man bor i Reglen kun
saette saadanne Planter sammen, som blomstrer samtidigt, da en Del
visnede Stauder--det visne afskaeres selvfolgelig ikke regelmaessigt i
saadanne Plantninger--ofte kan odelaegge Synet af de blomstrende. Naar
derimod alt er visnet, vil vedkommende Plet ikke tiltraekke sig nogen
Opmaerksomhed, denne vil under nogenlunde store Forhold soge andet Steds
hen, hvor noget blomstrende paakalder den. Man bor i Reglen plante
storre Maengder af samme Art og Varietet, ellers er Resultatet selv paa
en lille Afstand, at Farverne taber i Kraft. Endelig bor der vaere et
vist Forhold mellem Storrelsen og Maengden af Planter og Stedet. Skal der
paa en lille Plet dannes et "Vegetationsbillede", kan man naturligvis,
selv om Forholdene ellers er ensartede, ikke anvende det samme Materiale
i samme Omfang, som hvor Forholdene er storre og alt ses paa Afstand. At
man ved selve Grupperingen af Stauderne maa aflure Naturen saa meget som
muligt er en Selvfolge, men naar man ellers anvender velegnede Planter,
d.v.s. Planter, der breder sig selv ved Fro eller Udlobere, og som er
saa kraftige, at de selv nogenlunde kan holde sig Ukrudtet fra Livet,
saa kommer i Lobet af et Aarstid i Reglen den naturlige Ligevaegt
tilstede, og det eftertragtede vildtvoksende Praeg breder sig over
Plantningen. Baade af Hensyn til Trivslen og af Hensyn til Virkningen
maa man naturligvis soge Stauder, der passer til Stedets Karakter.

Til disse naturlige Plantninger regnes ikke den meget almindelige
Placering af Stauder langs Buskadser, det ser i Reglen ikke godt ud, og
Planterne trives sjaeldent saadanne Steder, kun ganske enkelte som
Hemerocallis kan klare sig nogenlunde under de Forhold, der findes i
Kanten af et Buskads. Ej heller medregnes eller anbefales den ogsaa
anvendte Metode at forlaenge Buskadsernes fremspringende Tunger ud i
Graesset med en Plantning af Stauder, der ofte yderst ude oploses i en
Del mere fritstaaende Planter; selv om Betingelserne for Vaeksten
saadanne Steder kan vaere gode, saa er det dog naermest en grim og
misforstaaet Plantningsmaade, saerlig hvis der bruges mange Arter.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 22. Naturlig Plantning af
Foraars-phlox paa Stenhoj i det Kgl. danske Haveselskabs Have.]

Det er ikke i den flade, veldyrkede Del af Haven, at den naturlige
Staudeplantning horer hjemme, snarere i Havens "Overdrev" paa torre
Skraenter, hvor intet Graes kan gronnes, ved fugtige Hulninger i
Terrainet, under Traeer, langs en Groft eller et Vandlob, rundt en Dam,
ved Moser og Ellekaer, paa Stengaerder og i forladte Grusgrave, om
saadanne Lokaliteter skulde traeffe sig, hore til eller kunne drages med
ind i en Haves Omraade. Saadanne Steder passer the wild gardening, og
der kan skabes Vegetationsbilleder af den, der kender sit Stof og ellers
forstaar at holde sig til det naturlige, uden at det hele bliver
fuldkommen Vildnis og taet Jungle. Et af Billederne Fig. 21 viser
Fuglemaelk, Ornithogalum nutans som forvildet under Traeer i
Haveselskabets Have, et udmaerket Eksempel paa, hvorledes en ellers ret
uanvendelig Plads kan udnyttes, saaledes at den i hvert Fald en Tid af
Aaret er et stort Plus til den Have, hvori den findes. Paa torre solede
Skraenter, hvor det vilde blive Fortvivlelse at slaas med Graesset for at
faa det gront, kan man opnaa et pragtfuldt Daekke af Dianthus plumarius,
Arabis, Sedum spurium, enkelte Saxifraga, Ajuga, Iris pumila,
Buphthalmum salicifolium, Achillea millefolium, Veronica longifolia og
mange andre Torstekunstnere blandt Stauderne. Under Traeer er det navnlig
Primula, Bregner, Vinca, Funkia, der, foruden mange tidligblomstrende
Logvaekster, kan komme i Betragtning. Paa Skraenter og langs Udkanten af
Traeplantninger, hvor der er rigelig Plads, kan man faa Anvendelse for de
mange gode Stauder, der er vanskelige at holde i en Rabat paa Grund af
Rodstokkens vandrende Tendenser, d.v.s. Rudbeckia, Monarda.
Chrysanthemum uliginosum, Helianthus rigidus, Solidago og Asters; under
Forhold, hvor der er Plads, vilde disse Planter i Maengder udvikle en
Skonhed, som aldrig opnaas inde i selve Haven. Mere eller mindre
klatrende Stauder som Lathyrus, Galega og Clematis recta, der ser grimme
ud som opbundne--i hvert Fald er det vanskeligt at binde dem smukt
op--er paa deres rette Plads overst paa en Skraent, hvor de kan faa Lov
at haenge ned og samtidig boje Blomsterne op ad: saadan tager de sig ud.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 23. Alpeplanter paa en Mur
i Knuthenborg Have.]

Steder ved Mose og Vand og i det hele fugtige Steder er naturligvis de
mest taknemmelige at arbejde med. Der er jo i Reglen den indfodte Flora
i sig selv smuk nok og bor vel ogsaa i de fleste Tilfaelde bevares og kun
beriges med manglende danske Planter eller med fremmede Stauder, der
egner sig til at gaa ind i Ensemblet uden at virke forstyrrende. Man kan
erstatte de almindelige danske Arter af Spiraea og Iris med smukkere og
navnlig mere holdbare Former.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 24. Trollius, Engblommer i
en Vase.]

Hvorfor gores der i det Hele saa sjaeldent Brug af _den danske Floras
Stauder_ paa Steder, hvor Forholdene egner sig dertil. I en almindelig
Have vil de altid blive til Ukrudt, men hvor Jordbunden umuliggor en
frodig Trivsel af Kulturplanter, vilde de dog vaere paa deres Plads. Ved
Jyllands Vestkyst og paa Skagen forer en Maengde Villaejere en fortvivlet
Kamp med at faa Graes og Roser til at makke ret, fordi de synes, at det
nu engang horer med. Hvorfor dog ikke plante den lille gule Sedum, der
gror udenfor Doren eller Gyvel eller Strandtidsel, der vil vise sig
taknemmelige for en ringe, men forstandig Pleje. Alfred Lichtwark har i
et lille livligt Skrift "Der Heidegarten" [4]), som burde laeses af mange
Villaejere, behandlet det urimelige i at anvende Kulturjordens
gartneriske Praksis og Materiale paa den sandede Lueneburg Heide--det
samme vilde naturligvis gaelde Klitnatur--og den Lethed, hvormed man faar
noget ud af den stedlige Vegetation. Lichtwark taler dog kun om lige,
architektonisk formede Bede; han var ingen Ven af landskabelige
Arrangementer.

[Footnote 4: Park-und Gartenstudien, Berlin 1909.]

Ordet _Stenhoje_ og Stenhojsplanter er berort ovenfor ved Omtalen af
Stenbede, og denne Del af den naturlige Staudeanvendelse skal som
tidligere naevnt kun berores i denne Bog. Der raser i England i
Ojeblikket indenfor Havebruget en sand Mani for
Stenhojsplanter--Rockgardening--en Bevaegelse, som snart vil naa her til
Landet, og som skylder de mange smaa nydelige, nyere Alpeplanter sin
Styrke. De egentlige Stenhoje i gammeldags Forstand vil der naeppe blive
dannet flere af; den Ramme, hvori nuomstunder disse Planter anbringes,
vil i Reglen ikke vaere nogen Hoj, snarere en Fordybning i Jordsmonnet,
en Hulning omgiven af stedsegronne Traeer, med de store stenlagte
Skraaninger fulde af de mange herlige Alpeplanter, det hele indelukket
som et Rum for sig i Haven; saadan er snarere Typen paa den moderne
"Stenhoj". De Sten, vi har til vor Raadighed her i Landet--undtagen paa
Bornholm--egner sig meget daarligt til Fremstilling af den Art
Stenarbejde; man kan ikke i en Skraaning med de almindelige Rullesten
fremstille de naturlige Lag, som Klipper i Reglen ligger i, og som
falder mere naturligt end store Partier af Rullesten. Langt bedre lod en
Efterligning af det gode gamle danske Stendige, saaledes som det hegner
Sjaellands Skove, sig udfore, navnlig da dette jo i Modsaetning til
"Stenhojen eller -dalen" kunde indgaa i Havens Plan som fornuftigt,
organisk Led.

Den yndefulde Vegetation, der findes paa gamle Murruiner, kan man ogsaa
prove at indfange i Haven. Hosfojede lille Billede, Fig. 23 fra
Knuthenborghave, giver et Indtryk af Udseendet. Muren, der godt kan vaere
lav, er fyldt med fast stampet Jord. Stenene paa Billedet er Kalksten,
men almindelige Munkesten kan ogsaa anvendes. En Maengde Planter, navnlig
dem, der staar de "alpine" naer, kan trives og blomstre ved det Minimum
af Fugtighed, de faar paa en saadan Plads. Muren ligesom alle Sten er jo
en Akkumulator baade for Fugtighed og Varme, hvilket betinger Trivsel
under disse ejendommelige Forhold.

For Fuldstaendigheds Skyld skal naevnes den Staudeanvendelse, som bestaar
i at opgrave og i Stue om Foraaret at drive visse Stauder og at
arrangere Staudernes Blomster som afskaarne i Vaser. Fremgangsmaaden
behandles korteligt nedenfor under Kulturen af Stauder. Selve
Arrangementet af Blomsterne i Vase er underkastet Regler, der maerkeligt
nok intet har tilfaelles med Ordningen i Bede. En Plante, hvis Blomster
skal ses i Maengde samlede paa Friland, tager sig ofte netop ud nogle faa
i et Glas.

[Illustration: Fig. 25. Nymphaea.]




STAUDERNES ALMINDELIGE KULTUR.

De Resultater, man almindeligvis har for Oje, giver ikke Indtrykket af,
at de fysiske Forhold i Danmark er Staudedyrkningen gunstige; ikke desto
mindre er Forholdet dog det, at mange Planter som Kniphofia og
Agapanthus er haardfore her, medens de i Tyskland ikke henregnes til de
egentlige Stauder, fordi de maa tages op og gemmes om Vinteren. Selv
overfor et af Naturen saa begunstiget Land som Frankrig har vort Klima
vaesentlige Fortrin, idet Phlox og mange andre af vore bedste Stauder
lider af, at Solen forkorter Blomstringstiden og odelaegger
Blomsterne--ikke at tale om sydligere Lande, hvor Stauderne i snaevrere
Forstand slet ikke horer hjemme. I Virkeligheden er Antallet af
haardfore Planter, og dermed af Stauder, naturligvis meget storre i
sydligere Lande, men de Arter, der saerlig har vaeret Genstand for
Foraedling, egner sig i Reglen ikke for et varmt Klima. I England er det
en almindelig Anskuelse, at de sommerblomstrende Stauder naar deres
hojeste og pragtfuldeste Udvikling i Skotland paa Grund af de lange lyse
Sommerdage--og dem kan Danmark jo ogsaa glaede sig over. Det, der gor
vore hjemlige Staudeplantninger fattige og kedelige, er i Reglen den
daarlige Kultur, Planterne er Genstand for, hvad enten dette nu skyldes
manglende Kendskab eller for ringe Indsats i Arbejde eller Penge.

Selv om Stauderne--i hvert Fald Flertallet af de moderne--er
Kulturprodukter, der i Udseende adskiller sig ikke saa lidt fra de
oprindelige Former, saa har disse Planter dog sjaeldent aendret deres
naturlige Tilbojelighed for hver sit bestemte fysiske Milieu. Planter
trives i Reglen netop i samme Maal, som man formaar at efterkomme deres
Onsker og Krav i den Retning, enten ved kun at vaelge Planter, der ynder
det Klima og den Jordbund, man har at byde dem, eller ved saa vidt
gorligt at aendre de fysiske Forhold efter Planterne. Hvad enten man nu
forsoger det ene eller det andet--eller, hvad der er det almindeligste,
lidt af hvert--saa kraever det noget Kendskab baade til Planterne og til
de forskellige Kulturmethoder at opnaa et Resultat. Og endelig kraeves
der en vis--efter Forholdene meget varierende--Sum af Arbejde og Penge,
og hvis denne ikke ydes, kan man ikke, saa lidt som paa Livets andre
Omraader, vente at hoste noget.

Nedenfor skal naevnes de Betingelser og de Fremgangsmaader, der gaelder
for det store Flertal af Stauderne, medens der med Hensyn til de enkelte
Arters Saerkrav maa henvises til Bogens specielle Del. Naar der
overhovedet lader sig opstille nogenlunde almengyldige Regler for et saa
uensartet Plantesamfund som Stauderne, er det fordi en Plante i Reglen
kun optages til almindelig Kultur, og kun gaelder for en god Staude, naar
den ikke er kraesen, men tager til Takke og trives under forskellige
Forhold.

Der er i Almindelighed ikke Tale om at vaelge saerlig gode Pladser eller
saerlig Jordbund til Dyrkningen af Stauder; Stedet og Forholdene er jo
gerne givne. I de smaa Haver er der i hvert Fald sjaeldent meget at vaelge
imellem. Hvis der endelig er et Valg at traeffe, er det gerne mellem Sol
og Skygge, og man bor da undgaa det sidste, thi selv om der findes en
antagelig Raekke Stauder, der taaler Skygge eller Halvskygge, saa opnaar
man dog aldrig noget smukt Resultat uden Solens kraftige Hjaelp, i det
mindste det meste af Dagen. At der i Middagstimerne glider en Skygge
over Stauderabatten, er naermest af det gode, da det i hoj Grad tjener
til at foroge Blomstens Holdbarhed under Midsommerens staerke Solbrand.

[Illustration: Fig. 26. Gammel Klump af en Lilie for Omplantningen.]

[Illustration: Fig. 27. Hvorledes Delene af Planten (Fig. 26) ordnes ved
Omplantningen.]

Den ugunstigste Plads for de fleste Stauder er den, der saa ofte anvises
dem, nemlig Pladsen under eller klods opad storre Traeer og Buske. I den
Kamp om Naering og Fugtighed, der udspinder sig saadanne Steder, ligger
Stauderne selvfolgelig altid under, og af den Hjaelp, man gennem Vanding
og Godskning yder Stauderne, tager Traeernes og Buskenes Rodder Lovens
Part, og Hjaelpen kommer altsaa naermest Fjenden til Gode og lokker
yderligere Traerodderne hen under Stauderne. Man kan--hvad der
naturligvis er dyrt og omstaendeligt--anbringe Tagpap lodret i Jorden
eller endog stobe en smal Mur for at begraense Traeroddernes Vaekst.

[Illustration: Fig. 28. En velopbunden Staude, Gyldenris; den samme
Plante som Fig. 29.]

[Illustration: Fig. 29. En daarlig opbunden Staude; den samme Plante som
Fig. 28.]

Mange Villaejere mener ikke at have anden Rabat tilovers for Stauderne
end en saadan Pinebaenk langs et gammelt Buskads; det er naturligvis
Indbildning, for der findes i de fleste aeldre Haver en Maengde Buskads,
der hverken i sig selv er kont, ejheller tjener til noget som helst ud
over at gore Haverummet uklart i sine Omrids, den med Buskadsplantning
tilsigtede Virkning, at lade Haven synes mindre nogen de forste Aar og
maaske storre end den egentlig er, er jo i aeldre Haver dels ikke laenger
onskelig og dels i Reglen aldrig opnaaet. I mange Tilfaelde er
Anbringelsen af Busketter sket ganske hensigtslost. En Maengde af disse
kedelige og unodvendige Busketter kan ryddes og give Plads for Stauder
og det Liv og Lys, som folger hermed. Mangen Gang vil ogsaa et lille
Indgreb i Graesplaenen eller en behaendig Omlaegning af en Stump Gang skabe
fortrinlig Plads til Stauder, hvor man for mente ikke at have Rum
tilovers. Rosengrupper af Thea-og Remontantroser er jo saerlig; paa let
Jord ikke komme laengere, naar de har staaet en 8 a 10 Aar, og der findes
sikkert mange saadanne aeldre, lumsk kedelige Rosenrabatter, der til
Glaede for alle Parter ogsaa for de virkelige Rosenvenner kunde ofres og
genopstaa med Fylde og Liv af Blomster og Farver.

Den bedste #Jordbund# for Stauderne er almindelig god Havejord i saadan
Kulturtilstand, at den holder noget paa Fugtigheden om Sommeren og ikke
lader Vintervaeden stagnere. Hvis Jorden er for sandet og let, saaledes
at Regnen lober lige gennem den, kan den forbedres og bringes til at
holde paa Fugtigheden, dels ved Tilforsel af svaerere Jord eller af
Godning og da navnlig Kogodning og dels ved Iblanding af Kompostjord.

[Illustration: Fig. 30. Del af aeldre Iberis med 2 Skud, egnede til
Stiklinger.]

[Illustration: Fig. 31. Skud af Iberis, som det er taget fra Planten, og
efter at det er gjort i Stand til Stikning.]

[Illustration: Fig. 32. Rodstikling af Romneya, der er begyndt at gro.
Overskaeringen finder Sted ved de hvide Maerker.]

[Illustration: Fig. 33. Gammel Plante af Lychnis.]

For de Haveejere, der til deres egen Skade ikke ved at vurdere
Kompostjorden, og derfor ikke skaffer sig saadan, skal kortelig oplyses
om denne fortrinlige Jordarts Behandling: I en passende afsides Krog af
Haven samles alt muligt navnligt organisk Affald fra Haven og Huset, som
Ukrudt, visne Plantedele, afslaaet Graes samt alt Kokkenaffald,
Fejeskarn, Sod, Trae-og Torveaske, Vejskrab, gl. Murkalk, Kloak-og
Grofteoprensninger m.m. Som Kompostmateriale anvendes ogsaa Torvejord og
Muld. For at fremskynde Forraadnelsen iblandes af og til lidt Kalk,
hvilket ogsaa skal have en desinficerende Indflydelse overfor
Plantesygdommes Smitstoffer. Bunken skal holdes paent firkantet, mindst 1
Meter hoj og med stejle Sider og flad ovenpaa, saaledes at den af og til
kan overhaeldes med Latrin eller anden flydende Godning, om da Havens
Dimensioner er af den Art, at sligt lader sig gore uden at genere. En
saadan Kompostbunke lugter ikke maerkbart, naar ikke netop Solen bager
paa friskt Affald. Naar Bunken har naaet en passende Storrelse afsluttes
den, og der samles saa sammen til en ny. Bunken omstikkes et Par Gange i
Aarets Lob, saaledes at alle Stoffer blandes godt, og efter ca. to Aars
Forlob vil alt vaere fuldt forraadnet og vil danne en ualmindelig
naerende, alsidig og kraftig Jord, der i de fleste Tilfaelde maa harpes,
for den anvendes. Denne Kompostjord, der i Gartnerierne anvendes med en
vis reserve, idet den menes at indeholde Sygdomskim af forskellig Art,
er ganske fortrinlig til at forbedre Staudebedene med, da disse Planter
forholdsvis sjaeldnere lider af nogen Sygdomme. Kompostjorden indeholder
altid Ukrudtsfro, men denne Ulempe tiltrods er den alligevel den
billigste Plantenaering, man kan skaffe sig.

Kompostjorden, der gor den lette sandede Jord mere bindig, saaledes at
den bedre holder paa Fugtigheden, udover den modsatte, men ligesaa
gavnlige Virkning paa den svaere, lerede, for staerkt sammenhaengende Jord
ved at skorne den og gore den lettere gennemtraengelig for Luft og Vand.

[Illustration: Fig. 34. Planten Fig. 33 delt til Formering.]

Godskningen paa svaer Jord bor helst ske ved Hestegodning, og paa let
Jord ved Kogodning; men i Reglen er man jo ikke saa heldig at kunne
vaelge. En passende Tilforsel af Kalk vil navnlig i aeldre Haver, hvor
Jorden ofte er sur, vaere en god Jordforbedring.

Den Dybdebehandling af Jorden, der anses som selvfolgelig ved en
Vinrabat, vil forekomme mange selv ret havekyndige Mennesker aldeles
urimelig, naar det drejer sig om en Stauderabat: men mange af Stauderne,
tilmed af de bedste, som Delphinium, Phlox, Helenium m.m., er saa
graadige Planter, som der overhovedet findes i Kultur, og lige saa lidt
som man hoster gode og smukke Druer paa en mangelfuldt ernaeret Vinstok,
ligesaa lidt vil underernaerede Stauder vise sig i deres Pragt. En god
Rabat eller Gruppe skal i Reglen vaere taet plantet, og det Krav, der
derved stilles til hver Arealenheds Ydeaevne, er meget storre end ved
andre Kulturer, og det er derfor kun rimeligt, at Rabatten godes og
dybbehandles i et Omfang, der staar i Forhold til den Kraftanstraengelse,
man forlanger af den paagaeldende Jordstrimmel. M. 0,8 a 1,0 er en
passende Dybde, idet man dels derved skaffer Plads til tilstraekkelige
Maengder Naeringsstoffer og dels foranlediger Rodderne til at soge dybt,
et Forhold, der har den allerstorste Vaerdi i Sommerens Torkeperioder, en
Vaerdi, som kun vanskeligt, hvis overhovedet, kan erstattes ved
besvaerlige Vandinger.

[Illustration: Fig. 35. Aconitum Napellus bicolor.]

Hvis Jordbunden er af den Beskaffenhed, at Vintervaeden er tilbojelig til
at blive staaende laengere Tid, vil et Draenlag under Gruppen eller
Rabatten vaere nodvendig. Et saadant kan bestaa af Slagger, Murbrokker,
Afharpning fra Kompostbunken eller lignende.

Ved Plantningen af unge Planter, navnlig om Foraaret, vil det vaere til
stor Gavn at iblande Jorden noget Torvestroelse, saaledes at der
anvendes et Lag paa fem Centimeter til en 80 a 100 Centimeter dyb Rabat.
Dette Stof, der holder godt paa Fugtigheden, og som er en Substans, som
de unge Rodder med Begaerlighed borer sig ind i, maa dog anvendes uden
Overdrivelse, idet dens Virkning senere hen formenes at vaere uheldig for
Planternes Vaekst, der let bliver for blod og los.

Hvorvidt man lettest fremstiller Rabatten ved Reolgravning med et Par
Spadestik, en Opskovling og en Omgravning af Bunden og under dette
Arbejde soger at iblande de gjodskende Stoffer, eller den lettest
fremstilles ved at udgrave hele Bedet og derpaa fylde det med en
passende Jordblanding, beror paa Forholdene i de enkelte Tilfaelde, og
navnlig vil Valget af Fremgangsmaade vaere afhaengig af Muldlagets
Tykkelse og af om Draening er nodvendig.

[Illustration: Fig. 36 Ajuga reptans var atropurpurea.]

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 37. Aethionema
grandiflorum.]

[Illustration: Fig. 38. Alyssum saxatile fl. pl.]

At der ikke, som for andre Planters Vedkommende, kan fastslaas en eller
to Aarstider, der er de bedste som #Plantetid# for alle Stauder, ligger
i Sagens Natur, men man kan fastslaa en Tid, som for det store Flertals
Vedkommende er, om ikke den bedste, saa dog god Plantetid; det er
September Maaned. Saa er nemlig Sommertorken forbi, og de korte Dages
Sol formaar ikke at skade de nyplantede Planter, medens Jorden og Luften
dog endnu er tilstraekkelig varm til, at navnlig Roddannelsen kan gaa for
sig. De Stauder, der daarligst lader sig plante paa denne Tid er dels
de, der blomstrer allertidligst om Foraaret og de der, som saa mange
smaa Stenhojsplanter, lider af Fugtighed om Vinteren paa svaerere Jord.
De sildige, d.v.s. de oktoberblomstrende, lider en Del under
Plantningen, og selvfolgelig gaar det paagaeldende Aars Blomstring jo
tabt. Det er nodvendigt at fastsaette et saadant faelles Tidspunkt, idet
man jo af praktiske Grunde ikke ved Tilplantningen af en Rabat kan
efterkomme de enkelte Arters meget forskellige Krav i den Retning; hvis
man, hvor det drejer sig om Plantning af en enkelt eller et Par Arter,
er i Stand til at rette sig efter Planternes Natur, saa gaelder den
almindelige Regel, at de foraars-og sommerblomstrende Stauder bedst
plantes et Par Uger efter Afblomstringen, og de Efteraarsblomstrende
bedst lige naar Vegetationen begynder, i Reglen i April Maaned. Der er
jo ofte mange Hensyn at tage, der gor, at man ikke kan plante til de
ovenfor angivne Tider, men heldigvis er det i Virkeligheden ogsaa muligt
at flytte og plante Stauder naesten hele Aaret med Undtagelse af de
Hindringer, som Frost og staerk Torke laegger i Vejen. Navnlig naar
Planterne ikke skal underkastes en Forsendelse, men kun skal flyttes
indenfor samme Have, er man i Virkeligheden meget mere frit stillet med
Valg af Plantetid for Stauder, end Tilfaeldet er med andre Planter. Kun
maa man vaelge godt Vejr, hvad der i denne Forbindelse vil sige Graavejr
eller let Regn.

[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 39. Anchusa italica Dropmore
Variety.]

Den for al #Plantning# gaeldende Regel, at Planterne hverken maa saettes
for dybt eller for hojt, gaelder naturligvis ogsaa for Stauder. De skal
staa nojagtig en lille Kende dybere, end de har staaet paa deres
tidligere Plads. Forsyndelser mod denne elementaere Regel kan svaekke
visse Stauder, f. Eks. Paeoner, saa det maerkes gennem lange Aar. Der maa
rystes findelt Jord ind mellem Rodderne, der ikke maa bojes, men
hellere, om de forekommer for lange, maa afstudses med en Kniv. Dette
sidste kan man dristigt gore, navnlig ved Planter, der er fremkomne ved
en umiddelbar forudgaaende Deling, idet de gamle Rodder i Reglen er
vaerdilose. Rodder, der er udtorrede som Folge af en Forsendelse eller
paa Grund af sjusket Behandling, skal altid helst fjernes. Man skal
vande grundigt om nyplantede Planter, selv sent paa Aaret og i Regnvejr,
idet man kun paa den Maade sikrer sig, at Jorden slemmer taet ind om
Rodderne. Det vil vaere gavnligt, for ikke at sige nodvendigt, at Jorden
mellem nyplantede Stauder daekkes med et kort Lag Mistbaenkegodning, Tang,
Torvesmuld eller lignende Materiale for at hindre Udtorring om Foraaret
og Opfrysning om Vinteren. Denne Daekning maa finde Sted saaledes, at
selve Planten ikke daekkes, hvad der navnlig for adskillige
Stenhojsplanters Vedkommende vil vaere forbundet med Livsfare; mange af
disse Planter taaler heller ikke Daekning med Godning, men foretraekker
Tang eller Lov.

[Illustration: Fig. 40. Anemone japonica, forskellige Varieteter.]

Nogle af Stauderne danner maegtige, et Par Meter hoje Buske, nogle er
Planter, der er ganske lave og taeppedannende, andre sender meterlange
Rodskud til Siderne, og atter andre forholder sig rolig paa samme Plet
Aar ud og Aar ind. Denne Uensartethed i Vaekstens Omfang og Hurtighed
unddrager sig naturligvis enhver almindelig Regel om hvilken Plads, der
maa indrommes hvert Individ. Hvis man ikke kender Planten, men gennem
Omstaaende Liste eller et Katalog kender dens Hojde, har man for saa
vidt en Rettesnor, som de hojeste almindeligvis kraever storst Plads, og
de lavere mindre; men uden virkeligt Kendskab til Planternes Vaekst, vil
man uvaegerligt begaa en Raekke Fejl, som man saa naeste Aar maa rette ved
at fylde Hullerne og tynde ud, hvor der er plantet for taet. Man har
opstillet en Regel, der dog er af meget begraenset Gyldighed, gaaende ud
paa, at den Plads, der indrommes hver Plante, udmaales for de hoje
Stauders Vedkommende med en Diameter af 2/3 Plantens Hojde, for de
mellemhoje med Diameter lig Hojden, og for de lave med Diameter to Gange
Hojden.

[Illustration: Fig. 41. Anemone silvestris.]

En Hovedbetingelse for en vellykket Plantning er at Plantematerialet er
godt. Dermed menes ikke i denne Forbindelse gode aegte Sorter, men sunde,
kraftige Planter i passende Storrelse.

[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 42. Artemisia.]

Hvis det drejer sig om Planter, der er fremkomne ved Froformering, skal
de have vaeret udpriklede en Sommer eller i det mindste et Par Maaneder,
det samme gaelder om Planter, der er tiltrukne ved Stiklinger; disse to
Kategorier af Planter kan man--naar de da ellers er unge--kun onske sig
saa store som muligt. Anderledes med delte Planter, de maa naturligvis
for at vaere vaekstsikre have en vis Storrelse, men ellers er smaa Planter
at foretraekke for store, d.v.s. endnu delelige. Vi rorer her ved et
Punkt, hvor der i Tidernes Lob er begaaet tallose Forsyndelser mod
Stauderne. Hvis man planter en stor Blok f. Eks. af sommerblomstrende
Phlox uden at dele den, vil den naesten ikke nyde godt af Omplantningen
og vil ikke tage fat med fornyet Kraft, saaledes som det altid sker,
naar man planter smaa, kraftige Skud. Hvis man piller tre gode Skud af
en stor Blok, der ved Delingen maa antages at ville give en Snes
saadanne Skud, saa vil de tre enkelte Skud i Lobet af et eller to Aar
danne en Blok storre og kraftigere end den store Moderplante, hvis denne
samtidig plantes udelt. Vil man hurtigt have store, fyldige Planter, kan
man opnaa dette ved at plante flere Smaadele naer hverandre, men med
ti1straekkelig Jord imellem, saaledes at de smaa Skud kan fore deres
selvstaendige Tilvaerelse og sende Rodder til alle Sider. Det er nemlig
dette, som navnlig alle de indre Skud i den store Blok ikke formaar, og
derfor vokser de saa slet. De bedste Planter er unge, nyformerede
Planter, der en Sommer paa et Skolebed har dannet deres eget Rodnet, og
saaledes har laert at sorge for sig selv, og de daarligste Planter er
gamle Planter eller store Dele af saadanne, hvis Skud kun med deres ene
Side formaar at komme i direkte Beroring med den nye naerende Jord. Naar
man derfor fra gavmilde Naboer faar foraerende store Klumper af Stauder,
maa man dele dem ud i smaa og plante Delene som enkelte Planter, og
dersom man kober Planterne og forlanger, at de straks skal fylde i
Bedene, maa man kobe flere Eksemplarer af samme Art.

[Illustration: Fig. 43. Aquilegia coerulea hybrida.]

Planter, der er plantede om Efteraaret, daekkes som naevnt altid for at
undgaa Opfrysning, men saadan #Vinterdaekning# er i det Hele altid
tilraadelig og bor danne et fast Led i Kulturen af Stauderne. En Del af
disse hidrorer ligefrem fra Egne med meget mildere Klima end vort, og en
meget stor Del fra Steder, hvor Frosten ganske vist er haard og
langvarig, men hvor Snedaekket er mere paalideligt, og hvor navnlig den
danske Vinters lunefuldt vekslende Spil af Frost og To er ukendt. Dette
gaelder bl. a. de fleste Alpeplanter. Selv vore indfodte danske Stauder
ude i Naturen faar jo i Reglen nogen Daekning af nedfaldende Lov, vissent
Graes, og i hvert Fald danner deres egen Top jo noget Daekke.

[Illustration: Fig. 44. Astilbe Arendsii, forskellige Variationer.]

[Illustration: Fig. 45. Astilbe Arendsii Ceres.]

De Stauder, der helt forsvinder fra Jordens Overflade, som Lilier,
Incarvillea, Paeoner, Aconitum og mange flere, daekkes lettest ved et godt
tykt Lag gammel Godning over Stedet, hvor de hviler. Et Lag paa ca. 5-8
Ctm. vil vaere passende i de fleste Tilfaelde. Den store Maengde Planter,
der som Heuchera, Kniphofia, Yucca, Hypericum, beholder deres Lov i Live
om Vinteren, maa selvsagt kun daekkes med Godning paa Rodderne, medens
Toppen maa rage frit op. En Klasse Planter, der er saerdeles vanskelige
at daekke, er de "alpine", d.v.s. de lave Stenhojsplanter, der absolut
ikke maa daekkes med Godning eller lignende Materiale. Det bedste vilde
vaere Sne, men det kan man her til Lands ikke lobe an paa; det naest
bedste er et Lag Granris ikke tykkere, end at Luften har rigelig Adgang
til Planterne. Det drejer sig nemlig ikke om at holde Kulden ude,
Temperaturen over og under et saadant let Grandaekke er naturligvis
omtrent den samme, kun er den mere konstant under Risenes Skygge, idet
Virkningen af Sol og lettere Morgenfrost ikke naar ned til Planterne.
Naar det traeffer i med lange Tovejrsperioder ledsagede af lidt Sol, saa
kan man se mange af disse Bjergplanter "spidse Oren"; de tror det er
Foraar og begynder i det fattige Lys en ung spaed Vaekst, der til Skade
for hele Planten svides af, naar Frosten kommer igen. Grandaekket hindrer
ved sin Skygge Planterne i at faa saadanne utidige Foraarsfornemnmelser
med den deraf flydende Fortraed. Risene hindrer ogsaa ofte den faldne Sne
i straks at fyge bort.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 46. Bellis perennis.]

Planter, som ikke helt har afsluttet deres Vaekst, maa ikke daekkes,
navnlig ikke lige i Hjaertet, hvor Daekket i saa Tilfaelde let vil
foraarsage en Forraadnelse; det vil derfor vaere rigtigt at afvente en
alvorlig Frost, for Daekningen foretages. Om Foraaret maa man paase, at
Daekket fjaernes i Tide, saa Planterne ikke faar Lejlighed til at vokse
under Daekket, Skuddene vil nemlig saa blive "gejle" d.v.s. lyse og tynde
og lidet modstandsdygtige for de ublide Paavirkninger, der finder Sted,
naar Daekket tages af. Man maa af og til kradse lidt Godning vaek og
fjerne et Ris hist og her. Den fulde Afdaekning maa for Risenes
Vedkommende foretages i Graavejr; Godningen lader man gerne ligge, den
hjaelper til at holde paa Fugtigheden i vort torre Foraar.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 47. Campanula persicifolia
Moerheimii.]

Foruden Godning og Granris anvender man ogsaa Tang, Savsmuld, Torvesmuld
og lignende Stoffer, og i Stedet for Granris kan man anvende Lyngris.
Lov er et fortrinligt Daekkemateriale, der ikke let foraarsager
Raaddenskab, men da det er tilbojeligt til at flyve bort, maa der laegges
lidt Ris over det. Planter, der lider meget af Vinterfugtighed f. Eks.
Eremurus, kan daekkes med Sand.

Naar Vinterdaekket er fjernet, foregaar #Rensningen# mellem Stauderne, og
det er i de fleste Haver en Regel at grave mellem dem; at denne
fordommelige Skik er gammel, ses af nedenstaaende Citat af en Havebog
(Bentziens) fra Midten af forrige Aarhundrede.

"Efterat Haugeeieren om Foraaret har truffet Overenskomst med en eller
anden af de saakaldte Gartnere, der paatage sig Pasning af saadanne
mindre Hauger, blandt hvilke der vistnok findes flere dygtige og
samvittighedsfulde Maend, men ogsaa en Maengde, som paatage sig Noget,
hvortil de ikke have ringeste Kjendskab--og vor Erfaring synes desto
vaerre at vidne om, at Haugeeierne, til liden Baade for dem selv, ere
meest tilboielige til at vaelge imellem disse, fordi de kunne spare et
Par Rigsdaler aarlig--giver denne sig, saa saare Jorden er nogenlunde
tjenlig, i Faerd med at grave Rabatterne eller Bedene og det ret dybt og
med en Spade og lige taet ind til Planterne deri; thi han vil jo gjerne
gjore Eieren tilpas og skaffe ham hans Hauge i tilsyneladende pyntelig
Stand saa tidlig som mulig. Men i det tidlige Foraar ere mange af
Planterne endnu ikke komne frem over Jorden; hvor ofte seer Man derfor
ikke en saadan raa Arbejder med Spaden gjennemskjaere mange praegtige
Planter isaer af Logvaexterne og derved aldeles odelaegge dem; medens han
ved sin utidige Gravning berover andre Planter saa godt som alle de unge
kraftigste Rodder og Skud. Vi bor derfor paa det Indstaendigste anbefale
saadanne Haugeeiere aldeles at forbyde Brugen af Spade paa de Steder i
Haugen, hvor der staaer Stauder, og kun lade Greben anvende med
Forsigtighed og forst naar Planterne har viist sig tilstraekkelig over
Jorden, hvis de ikke ere forsynede med Navnepind, eller dog i det
Mindste en nedstukken Stok antyder deres Plads."

Vi slutter os til Bentzien, opgiver Gravningen og nojes med at luge
Ukrudtet vaek. Det er sjaeldent noget stort eller besvaerligt Arbejde og
almindelig Ordenssans kraever det jo ogsaa gjort. En laengere Forsommelse
paa dette Omraade kan blive vanskelig at genoprette, idet Kvikrodder,
Skvalderkaal og andet fleraarigt Ukrudt, der har filtret sig ind i en
Blok Stauder, kun vanskeligt lader sig pille ud igen.

Naar der #vandes#, skal der vandes saa det bloder igennem, det ved
enhver, der har haft lidt med Planter at gore. En lille Overbrusning kan
maaske nok gavne Planterne, men lader jo Jordens og Roddernes Tilstand
vaere uforandret og gor maaske den Skade, at der, hvor der ikke ligger
gammel Godning mellem Planterne, danner sig en Skorpe paa Jorden, der
fremmer Fordampningen. Naar det ikke netop drejer sig om ganske smaa
Forhold, bor man straebe efter at faa indrettet Trykvand, saaledes at man
kan vande med Slange. En 3/4" Rorledning, der ofte kan anlaegges
overjordisk, saaledes at den tappes af om Vinteren, er ikke dyr. Hertil
kommer saa Udgift til Haner, Slanger m.v. Det er naesten uoverkommeligt
at foretage Grundvanding af en storre Rabat uden dette Hjaelpemiddel. Men
det kan ikke naegtes, at denne Vanden med Slange er en lidt blandet
Velsignelse for Planterne. Naar det iskolde Vand med fuld Kraft slynges
mod Planterne en hed Sommerdag, er det naturligvis i nogen Maade til
Skade. Naar man passer at vande imellem Planterne, og med en oplost
Straale vil denne rigeligere Vanding alligevel Vaere langt at foretraekke
for en sparsom men hensynsfuld Vanding med Regnvand eller andet
tempereret Vand. Den Tid, der fordrer mest Vanding, er gerne Maj og
Juni. Den, for hvem Vanding er noget naer en Umulighed, maa daekke
rigeligt med Godning mellem Planterne og maa, saerlig hvis Jorden er af
let og tor Beskaffenhed, udskyde nogle af de torstigste Stauder af sit
Sortiment og i Stedet optage nogle af de mange Stauder, der med naesten
utrolig Energi formaar at klare sig i det torre lose Sand. Mange af de
nyere Haver i Berlins Omegn, i det tilsyneladende trosteslose
brandenburgske Sand, staar ofte i et forbavsende Flor af Blomster, fordi
disse med stort Kendskab er valgte blandt Planteverdenens Sulte-og
Torstekunstnere, der, naar de engang har faaet fat, trodser den
utroligste Torke og ser glade ud endda. Det er ojensynligt, at man paa
torre, sandede Steder her i Landet, for Eks. ved Skagen, hvor Luften dog
er langt mere fugtig end i Brandenburg, alt for ofte enten opgiver AEvred
eller ogsaa med overdrevne Bekostninger holder Liv i de konventionelle
Haveplanter uden at prove de mange torketaalende Planter, der dog
findes.

Nogle Stauder taaler naesten ikke animalsk #Godning,# saaledes mange
Alpeplanter, og Forfatteren har en Formodning om, at Grunden til at
Lilier saa ofte slaar fejl, skyldes, at disse Planter ofte ikke kan
taale navnlig frisk, animalsk Godning. Det store graadige Flertal af
Stauderne griber og konsumerer alt, hvad der bydes dem, og naar
Stauderne plantes taet, som de i Reglen bor, maa der laegges megen Godning
paa et forholdsvis lille Areal. Naar det ikke drejer sig om nyplantede
Stauder, kan man med stort Udbytte anvende Kunstgodning. De Stoffer, der
kan blive Tale om, er Kalk, 18 pCt. Superfosfat, 37 pCt. Kali og
Chilisalpeter.

De tre forstnaevnte virker ret langsomt og skal derfor udbringes om
Vinteren, Kalk og Superfosfat ikke samtidigt. Chilisalpeter virker i
Lobet af faa Dage og maa ikke udbringes, for man mener Planterne i Stand
til at optage det deri indeholdte Kvaelstof, idet det ellers meget
hurtigt vaskes ned i Undergrunden, saerlig paa sandet Jord. Evnen til at
optage Naering staar naturligvis i Forhold til Vaekstlivligheden. Den
Maengde, der skal anvendes, kan under almindelige Forhold saettes til 20
kg Kalk, 6 kg Superfosfat, 3 kg Chilisalpeter og 1 kg Kali, alt pr. 100
Kvadratmeter. De to forstnaevnte Stoffer er uskadelige, hvorimod de to
sidstnaevnte ved overdreven Brug kan virke skadeligt eller endog
draebende. Det er ofte ret omstaendeligt at skaffe og blande de enkelte
Dele Kunstgodning, og der findes derfor i Handelen en Del faerdige
blandede Kunstgodninger, der selvfolgelig er dyrere end de rene;
Kunstgodning er jo imidlertid saa billig, at en Prisforhojelse, eller
endog en Fordobling af Prisen, rigeligt vil opvejes af Fordelen ved den
mere bekvemme faerdigblandede Form,--dette gaelder naturligvis kun i
mindre Haver. Der findes en Del forskellige "Maerker" Blandingsgodninger,
og det har i mange Aar vaeret et yndet Emne for "Havebrugskonsulenter" at
analysere saadan Blandingsgodning og derpaa, uden Hensyn til at
Emballage, Reklame og Forhandlingsprovision ved Salg af saa billige
Stoffer som Kunstgodning selvfolgelig koster mere end selve Stoffet,
fore et naivt Bevis for, at Blandingsgodninger er meget dyrere end de
"rene" Godningsstoffer. Dette fortjenstfulde Arbejde for Folkeoplysning
har haft den uheldige Virkning, at det har skraemt mange Villaejere fra
at anvende Kunstgodning, og de vil naeppe komme til at gore det i storre
Udstraekning, for der kan anbefales en god almindelig Blandingsgodning.
Det danske Godningskompagni har foretaget det fornuftige Skridt under
eget Navn at udsende en saadan Blandingsgodning "Tyren" med en
Sammensaetning, der aabent meddeles, og som er af den Natur, at den kan
anbefales til alt almindeligt Brug. Falbydelsen af Blandingsgodning er
den eneste Vej til at faa Villaejerne til i storre Udstraekning at bruge
Kunstgodning.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 48. Centaurea ruthenica.]

Hvad enten man udstror Godningen tor eller udbringer den i oplost
Tilstand, maa man passe at fordele den jaevnt og maa knuse alle Klumper.
En egentlig Nedbringning i Jorden er ikke nodvendig, man kan blot med en
Rive blande Kunstgodningen med det overste Jordlag. Kompostjord, hvis
Tilberedning er omtalt ovenfor, er en aldeles fortrinlig og alsidig
Godning.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 49. Cerastium Bieberstemii.]

Blandt de Arbejder, der melder sig i Sommerens Lob ved Staudernes
Pasning, er #Opbindingen# et af dem der tager mest Tid, men som maa
gores, om man ellers skal have noget smukt ud af sine Planter. Hvis man
absolut vil befries for dette Arbejde, kan der ganske vist sammensaettes
en lang Liste af Stauder, der ikke kraever Opbinding; men saa maa man
rigtignok ogsaa give Afkald paa en hel Raekke af de aller smukkeste
Planter, navnlig af de sommer- og Efteraarsblomstrende. Der er faa
Havearbejder, der saa gennemgaaende ses elendigt udforte som Opbindingen
af store Stauder; store pragtfulde Asters ses ofte snorede sammen som et
Knippe Ris, der bogstaveligt er blottet for ethvert Spor af Plantens
naturlige og frie Skonhed, den, som Opbindingen burde stotte, men som
den oftest forstyrrer. Det vedfojede Fotografi (Fig. 28) viser tydeligt
hvorledes en Staude, i dette Tilfaelde en Solidago (Gyldenris), bor
opbindes frit og i Overensstemmelse med sin Vaekst; hvorledes en klodset
Opbinding odelaegger alt, ses paa det til Skraek og Advarsel vedfojede
"Gegenbeispiel" (Fig. 29).

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 50. Chrysanthemum maximum
hybridum Triumph.]

Af en god Opbinding kraeves tre Ting; den skal vaere staerk, lidet synlig
og vaere underordnet Plantens Vaekst.

For at Opbindingen kan blive staerk, kraeves,--foruden Anvendelsen af
passende Materiale, Granrafter, Enebaerstave, Hasselkaeppe, Bambusstokke
og lignende i Forbindelse med Bast eller Tjaeregarn, alt efter Planternes
Storrelse--at Stavene gaar langt ned i Jorden, ellers er hele
Foranstaltningen til ingen Nytte.

[Illustration: Fig. 51. Cimicifuga japonica]

At gore Opbindingen usynlig er der ingen Grund til; grontfarvet Bast og
Stokke, som af og til anbefales, ses naturligvis ikke meget, men naar de
endelig ses, gor det et ubehageligt, unaturligt Indtryk; det er jo en
aerlig Sag, at Planterne er opbundne. Noget andet er det, at Opbindingen
skal udfores, saa den ikke virker for fremtraedende, man bor saaledes
saette Stokkene bag Planterne og bor anvende de faerrest mulige. Ved selve
Opbindingsmaterialet er der ikke noget grimt; det haeslige Syn af
opbundne Stauder skyldes i Reglen, at Opbindingen ikke underordner sig
Planternes Vaekst, men paatvinger Planten en unaturlig Form. Den
naturlige Silhuet, Konturerne, eller hvad man vil kalde det, maa ikke
odelaegges; derfor maa Stokke aldrig naa mere end hojst to Trediedele op
ad Planten, saaledes at denne foroven spreder sig ganske frit. Mange
selv ret hoje Stauder som Kniphofia, Eremurus o.l. behove ingen
Opbinding, og alle fine lette Blomster som Heuchera, Aquilegia o.s.v.
maa naturligvis nodig skaemmes af Stokke og Bast. Man skal selv hvor
Opbinding er nodvendig, ofte lade nogle af de forreste Grene helt
uopbundne for at bevare det frie og lette saa meget som muligt.
Gaillardia, Potentilla og mange andre skal man lade flyde omkring, som
de lyster, det klaeder dem bedst. Planter af en saerlig Vaekst som Clematis
recta, Galega og Paeoner kan man "rise" ligesom AErter, naturligvis med
korte Ris.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 52. Colchicum autumnale.]

I hvilket Omfang, man af Skonhedshensyn skal foretage #Nedskaering# af
afblomstrede Stauder og bortfjerne visne Blomster, er en Smagssag og er
forskellig for de forskellige Plantningers Karakter; i en lille, sirlig
Have med fint holdte Plaener og smalle Rabatter er Forholdet noget andet
end i en stor Have med en anden Karakter og med vidtloftige Plantninger.
Forholdet er ogsaa meget forskelligt for de forskellige Planter; Valmuen
lader de sidste rode Blade dale sagte til Jorden, medens de endnu er i
deres fulde Pragt, og det dekorativt formede Frogemme afslores
pludseligt. Campanula persicifolia, navnlig de dobbelte, lader
Blomsterne sidde og gennemgaa en aekel Forraadnelsesproces lige for Naesen
af en; saa forskellige er de.

Hvormeget eller hvorlidt, der skal gores for Skonheden, maa bestemmes i
hvert enkelt Tilfaelde. Men denne Nedskaering af afblomstrede Stauder har
ogsaa et andet Formaal, nemlig at forynge og forny Planten. En af de
mange Aarsager, hvorfor Staudeplantninger mislykkes, er at dette
Beskaeringsarbejde, der ved Rosenkultur anses som selvfolgeligt,
forsommes ved Stauderne. Naar Nedskaeringen passes, forynges Planterne
fra Roden, og mange, som f. Eks. Pyrethrum, giver til Tak et Efterslet
af Blomster senere paa Aaret. Ligeledes modarbejder en dyb og rettidig
Nedskaering mange Stauders beklagelige "toaarige Tilbojeligheder",
Planter som Althaea, Anchusa, Aquilegia, Coreopsis, Digitalis, Eryngium,
Malva moschata, Verbascum og mange flere vilde let, om de fik Lov at
saette for meget Fro, do bort, dersom Frodannelsen ikke haemmedes ved en
Bortskaering af Toppen, inden Vaeksten helt er sluttet. Der gaar maaske
nok nogle Blomster i Lobet, men man opnaar en foroget Vivacitet ved
Roden, der viser sig ved Dannelsen af nye Bladrosetter, og Planten lever
videre, er i Virkeligheden bleven formeret ad vegetativ Vej. Saadan
Afpillen af visne Blomster og Nedskaering kan for de lave og pudedannede
Planters Vedkommende ske med en Faaresaks eller lignende Instrument.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 53. Coreopsis grandiflora.]

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 54. Delphinium hybridum,
enkeltblomstrende.]

Den med Kulturen af Stauder nodvendig forbundne periodiske #Omplantning#
foretages bl. andet for at holde Planterne, navnlig dem der er
tilbojelige til at brede sig, i Ave, saa de ikke ganske overvaelder
mindre kraftige Naboer. Solidago, Helianthus rigidus og andre, der
sender Skud vandret ud i betydelig Afstand fra Moderplanten er meget
vanskelige at have sammen med andre Planter, idet det netop er disse
Udlobere, der giver de bedste Blomster, og en regelmaessig Afstikning vil
altsaa direkte modarbejde Bestraebelserne for at faa den bedst mulige
Blomstring. Overfor saadanne Planter er en Omplantning hvert eller hvert
andet Aar naesten det eneste Middel til at holde dem paa Plads. Det
bruges at saette Skiferstykker vertikalt ned i Jorden for paa den Maade
at begraense Udlobernes Vagabonderen; det hjaelper dog kun delvist, og
saadanne Planter egner sig bedst til naturlig Plantning, hvor de kan faa
Lov til at brede sig, som de vil, og netop paa Grund af denne deres
Vaestejendommelighed hurtigt kan give Indtryk af at vaere vildtvoksende.

[Illustration: Fig. 55. Delphinium hybr., lys, fyldt Var. med morkt
Oje.]

Den periodiske Omplantning er for mange af vore bedste Planter ganske
uomgaaelig, for at de kan yde store og gode Blomster; saaledes kan
foruden de naevnte Phlox, Aster, Chrysanthemum, Delphinium, Helenium og
mange andre af de aller smukkeste Stauder kun blomstre ulasteligt nogle
ganske faa Aar uden Omplantning. Aarsagen til dette Forhold er omtalt
ovenfor: I Tilfaelde, hvor Stauder i Aarenes Lob skyder sig op over
Jorden, hvilket f. Eks. sker med Heuchera, Saxifraga cordifolia,
Aurikler o.s.v. kan Jorden hyppes lidt op om Planten til Erstatning for
en Omplantning. For Hyppigheden af disse Omplantninger spiller Jordens
Bonitet og Godningskraft en stor Rolle. Hvis Jorden er let og der ikke
gives Godningstilskud indtraeffer Tilbagegangen hurtigere end under
modsatte Forhold; til Gengaeld arbejder Udloberne naturligvis staerkere i
en naeringsholdig Rabat. Det er dog saerligt de enkelte Arters forskellige
Krav, der gor Tidsrummet mellem de periodiske Omplantninger vekslende.
Nogle Stauder, som Helleborus staar en Menneskealder eller mere, for de
synligt har kulmineret, andre som Asters gaar tilbage allerede andet
Aar, atter andre som Delphinium gaar forst synligt tilbage i det femte
eller sjette Aar. I Reglen vil Planter der er laenge, d.v.s. to a tre
Aar, om at naa den fulde Udvikling ogsaa vaere dem der holde laengst uden
Omplantning. Savnet af en Generalregel paa dette Omraade er ikke saa
stort, som man skulde tro, idet man jo let kan erkende Tilbagegangen ved
de talrigere og mindre anselige Blomster. Ved Omplantning af store
Rabatter er det en ualmindelig Fordel, hvis den er sammensat af Planter,
der blomstrer og afblomstrer nogenlunde samtidigt og ligeledes
kulminerer samtidigt.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 56. Hoje Delphinium langs
en Gang i Knuthenborg Have.]

[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 57. Delphinium semiplenum.]

Staudernes #Formering# kan ske baade ved Fro og ad vegetativ Vej; dette
sidste vil sige at smaa Stykker af Moderplanten fraskiltes og bringes
til at danne selvstaendige Planter.

Froformeringen giver ofte kraftige Planter, men er besvaerlig for
Amatoren. Hovedfordelen ved denne Formeringsmaade er at man paa en Gang
kan opnaa en staerk Formering, d.v.s. faa mange Planter af et Eksemplar,
men dette har jo i Reglen kun Interesse for Gartneren. De ofte
mangfoldige Afvigelser i Afkommet har kun Interesse for hvem der onsker
at tiltraekke nye Varieteter, men er en stor Ulempe for alle andre.

Froet saas bedst i Urtepotter eller Skaale og daekkes med et Lag fint
Jord "svarende til Froets Tykkelse", som det hedder i en aeldgammel
Gartnerformel, som selvfolgelig ingen i Praksis kan rette sig meget noje
efter. Man maa paase at Jorden i Froskaalen holder en jaevn Fugtighed, en
selv ganske kortvarig Udtorring kan odelaegge Spiringen. For lettere at
vedligeholde denne jaevne Fugtighed anbringes Potterne, Skaalene eller
Kasserne i en Karm med et skygget Mistbaenkvindue over. Efterhaanden som
Froet spirer, maa de forskellige Arter fjernes fra den sluttede Luft og
saettes i Skygge under lidt friskere Forhold. Musene anretter ofte
Fortraed paa Froet og dette forhindres bedst ved at laegge Glasskiver over
Potter og Skaale; saa snart det har spiret horer Musenes Odelaeggelser
op. Udsaeden finder bedst Sted om Foraaret fra April til Juni, kun meget
langsomt spirende Fro bor saas om Efteraaret eller i det ganske tidlige
Foraar. Fro af Iris, Dictamnus og adskilligt andet, der er tilbojeligt
til at miste Spireevnen hurtigt, skal saas saa saare det er hostet. Naar
de unge Planter er vel over Jorden maa de i Reglen udtyndes og senere
udprikles paa et vel praepareret Bed paa Friland. Mange Arter lader sig
iovrigt saa direkte i Jorden, naar man ellers kan finde en skygget Plads
i Haven med let, ukrudtfri og findelt Jord.

Den vegetative Formering har betydelig storre Interesse for Havevennerne
og for ovrigt ogsaa for Gartnerne, idet Sortsaegtheden sikres bedst paa
denne Maade. Den kan foregaa ved Rodstiklinger, ved Udlobere og ved
Rodskud og endelig ved almindelig Deling. Stiklingsformeringen, der i et
Gartneri er saerdeles let, er den vanskeligste for Amatoren, idet den
kraever Drivhus eller Mistbaenke, hvor Luften kan holdes "sluttet" et Par
Dage om de nystukne Stiklinger. Da de Planter, der som Phlox, Aster,
Chrysanthemum o.a., der bedst lader sig formere ved Stikning ogsaa i
Reglen udmaerket egner sig for Deling, vil man i Reglen vaelge denne, den
letteste Maade.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 58. Dicentra spectabilis.]

Formering ved Rodstiklinger har storre Interesse for Amatoren, idet
denne Fremgangsmaade kan anvendes med en hel Raekke Planter, der
vanskeligt lader sig underkaste en Deling. Planternes tykke
Rodder--Planter uden saadanne kan ikke formeres paa denne Maade--skaeres
i Stykker paa ca. tre Centimeter, saaledes som vist paa Billedet (Fig.
32). Stykkerne laegges vandret i en Rille ca. 12 cm under Jorden.
Delingen af Rodderne maa foretages straks om Foraaret, naar Frosten er
borte, og Jordstykket maa holdes fugtigt og let skygget. Hvis man
foretager Roddelingen om Efteraaret, maa Stykkerne laegges i Kasser, der
opbevares koldt, men frostfrit og beskyttes mod Udtorring.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 59. Digitalis purpurea
gloxiniaeflora.]

Formering ved Udlobere, underjordiske eller naesten overjordiske, og ved
Rodskud er i Princippet det samme, som den almindelige Deling og disse
Formeringsmaader har det til Faelles, at de i Modsaetning til de ovenfor
naevnte Formeringsmaader, der alle kraever nogen Ovelse, er saa ligetil at
intet fornuftigt Menneske kan vaere i Tvivl om Fremgangsmaaden. De
vedfojede Billeder (Fig. 33 og 34) oplyser Methoden fyldestgorende. Der
skal overfor mange Planter vises en Del Forsigtighed: man maa
naturligvis ikke med en Spade hugge en Paeon igennem, men man maa tvinge
den itu ved at drive to Grebe, eller for mindre Planters Vedkommende to
Haandgafler, ind taet ved hinanden og saa langsomt tvinge dem fra
hinanden igen. Paa denne Maade skilles Planten naturligt i sine
Sammenfojninger. Planterne skal deles saa meget som muligt, uden at det
gaar ud over Vaekstsikkerheden, idet de storre, endnu delelige Planter
har ringere Vaerdi end de mindre Eksemplarer; se ovenfor.

[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 60. Digitalis og
Hemerocallis.]

Enkelte Stauder, som Gypsophila paniculata fl. p. og flere, kan formeres
ved Foraedling paa Rodstykker, men saadanne komplicerede
Formeringsmethoder er uden Vaerdi for Havevenner.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 61. Echinops Ritro.]

De ovenstaaende Kulturanvisninger gaelder for de typiske Havestauder,
medens saerlige Staudesamfund som Vandplanter, Bregner, Stenhojsplanter
o.a. i mange Tilfaelde har saerlige Kulturregler, men Bogens Omfang og
Overholdelsen af den engang vedtagne Plan tillader ikke en saerlig Omtale
udover hvad der vil blive naevnt i den folgende specielle Del.

Hvor der ingen egentlig Plantekultur finder Sted, i de ofte naevnte
naturlige Plantninger, gaelder Reglerne om Staudernes Kultur naturligvis
i meget modificeret Form; ofte bestaar alt Kulturarbejde i at Toppen
aarligt slaas af med en Le, og maaske gives der med Aars Mellemrum lidt
Godning.

I naer Tilslutning til Kapitlet om Staudernes Kultur horer Behandlingen
af Staudernes #afskaarne Blomster#.

[Illustration: Fig. 62. Eremurus himalaicus.]

Naar blot Stilkene er lange nok egne de fleste Stauder sig til
Afskaering, og man bor da ogsaa dyrke et saerligt Bed for derfra at
forsyne Husets Vaser med friske Blomster.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 63. Erigeron speciosus.]

Vandet i Beholdere og Skaale bor forsynes hver Dag; dersom det er sket,
at Blomsterne haenge visne af en eller anden Grund for de naturligt har
tabt Friskheden, bor man saette dem i kogende Vand til dette er bleven
koldt, de vil da i de fleste Tilfaelde rette sig. Mange Blomster, f. Eks.
Asters, maa ikke straks saettes i et varmt Vaerelse, de falder nemlig saa
ofte med det samme. Asters, Chrysanthemum og mange andre Blomster med
lidt haarde Stilke kan man lettere faa til at suge Vandet, naar den
nederste Ende af Stilken forst er knust lidt. En anden Fremgangsmaade
til at faa Vandet til at gaa let op i Stilkene er at holde Stilkene
under Vand og med en Kniv afskaere den yderste Ende og forst derefter
haeve dem op over Vandet; paa den Maade forhindres, at der danner sig
smaa spaerrende Luft-propper i Staenglens Hulheder.

[Illustration: Fig. 64. Blomster af Eryngium alpinum.]




#Etiquetteringen# af Stauder (der passer i en Rabat og kun mindre godt i
en naturlig Plantning), er en Nodvendighed, naar man vil have nogenlunde
Orden i Sagerne. Man kan faa Etiquetter af Emaille eller Porcelain;
begge Stoffer kan faas i en graalig Tone, saaledes at de hvide Plader
ikke lyner altfor meget igennem; saerlig om Vinteren virker det
ubehageligt. Den Art Etiquetter maa bestilles paa en Fabrik med Skrift
og er dyre. Almindelige store Stikpinde, de saakaldte Thueringervarer,
som faas i Vaerktojshandler og hos Frohandlere, er billige, men holder
sjaeldent mere end en eller to Vintre. De skal overstryges med tynd
Maling, der hvor Skriften skal staa, og denne skrives med Blyant inden
Malingen endnu er hel tor. Her findes i Handelen aldeles udmaerkede
Zinketiquetter, der er kemisk praeparerede, saaledes at Skriften oxyderer
og holder sig. Disse Zinketiquetter er vel nok i Forhold til Prisen, det
bedste, der findes. For at undgaa at skrive alle de lange Navne, kan man
naturligvis bruge Numre eller Forkortelser og saa fore tilsvarende
Lister. Naar man forkorter, kan man betegne Slaegts-og Artsnavnet med
Begyndelsesbogstavet, hvorimod Varietetsnavnet helst maa skrives helt
ud; det vil nemlig altid vaere lettere at erkende Slaegt eller Art frem
for Varieteten.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 65. Gaillardia aristata
grandiflora.]

Paa Grund af den udpraegede Uvilje Havevenner i Reglen laegger for Dagen
overfor den latinske #Navngivning# var det en naerliggende Tanke at samle
saa mange danske Navne som muligt. Forholdet er jo det, at hvad der
kraeves i Havebruget er en Varebetegnelse og hertil er den videnskabelige
botaniske Nomenklatur kun lidet egnet. Den danske Flora er fuldt benaevnt
med et Saet danske videnskabeligt anerkendte Navne; anderledes med
Havebrugets Planter, der naesten alle stammer fra andre Steder; kun faa
af dem har danske folkelige Navne, der er saa udbredte, at de tor
anerkendes. En direkte Overforing af den danske Floras Slaegtsnavne til
de Slaegter af Haveplanter, der er repraesenteret i denne, er ofte
upraktisk som populaer Betegnelse, idet de danske Arter ofte kun i ringe
Grad minder om de udenlandske. Kunstigt at danne et Saet Havenavne er
naturligvis en ufremkommelig Vej. Det eneste rigtige er vist
efterhaanden som saadanne Havenavne dannes, da at faa dem og deres
Betydning slaaet fast. I England, hvor den store Befolkning er mere
interesseret i Blomsterdyrkning end her, og i Tyskland hvor Evnen og
Vilje til at erstatte fremmede Ord med tyske er stor, har man langt
flere Havenavne end vi har, og der skrives paa begge Sprog Amator Boger
med udelukkende Anvendelse af folkelige Navne, dog maerker man Ulemperne
og Usikkerheden, idet det latinske Navn gerne maa tilfojes. I Handelen
anvendes aldrig andet end den latinske Nomenklatur. Vi er herhjennne paa
Vej til at faa en Del Havenavne gerne afledet fra Latinen. Saaledes er
Reseda bedre kendt end Navnet Vav, der er den danske Floras Slaegtsnavn
for Reseda, ligeledes er Anemone bedre kendt end Simmer o.s.v. Det
forsoges ofte at indfore tyske Navne ved f. Eks. for Phlox at skrive
Flammeblomst (Flammenblume); saa er det latinske og snart danske Phlox
dog at foretraekke.

[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 66. Galega officinalis
Hartlandii.]

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 67. Gentiana acaulis.]

Naar Forholdene er saaledes, vil man forstaa, at Forf. helt har maattet
se bort fra Onsket om at yde et Bidrag til en foroget Anvendelse af
danske Havenavne, men har holdt sig paa det torre d.v.s. til den ikke
saerlig morsomme, men solide og velprovede latinske Nomenklatur, kun med
Tilfojelse af enkelte anvendelige danske Navne. Faatalligheden af danske
Haveboger foroger jo Ansvaret i hoj Grad ved at forsomme Lejligheden til
at slaa danske Navne fast, men ogsaa ved gennem mislykkede Forsog at oge
Forvirringen; og Forf. vil vaere tilfreds med at undgaa, at ogsaa denne
lille Bog skulde blive et Bidrag til den almindelige Konfusion i
Haveplanternes Benaevnelse.

For at en Plante skal vaere behorigt benaevnt kraeves Slaegtsnavn, Artsnavn,
mulig Varietetsnavn, mulige Synonymer (Dobbeltnavne) Autormaerke (d.v.s.
forkortet Navn paa den Botaniker, der har benaevnt Planten) og
Hjemstedsbetegnelse. Stauderne i denne Bog er efter almindelig Skik
ordnede alfabetisk efter Slaegtsnavnet, med Tilfojelse af Artsnavn og
Varietetsnavn, men med Udeladelse af Autormaerke og Hjemsted, der
almindeligvis ikke bruges i Handelen. I enkelte Tilfaelde er tilfojet
Synonymer, naar deres Anvendelse er gaengse i Havebruget.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 68. Gypsophila paniculata
fl. pi.]

De Varieteter og Krydsninger, der opstaar i Havebruget, forsynes gerne
af Tiltraekkeren med et Navn, der har Betydning som tillokkende
Varebetegnelse. Da disse Tiltraekninger naesten udelukkende finder Sted i
Frankrig, England, Holland og Tyskland, belaemres det danske Havepublikum
foruden med de latinske Navne med et helt Saet andre fremmede Navne. Der
er i de senere Aar endogsaa begyndt at dukke ungarske, slaviske og
japanske Navne op, saa Fremtiden ser jo lidt broget ud. Havebruget
traenger til en ny Linne til at ordne Benaevnelsen af det uhyre Antal
Haveplanter, der hvert Aar sendes paa Markedet. Forelobigt er der dog
ikke andet at gore, end at tage Forholdene, som de nu en Gang er, og
navnlig ikke lade den forstaaelige Uvilje gaa ud over Blomsterne.

[Illustration: Kgl. Danske Haveselskab. Fig. 69. Pudedannende Planter,
Aubrietia, langs en Gang.]




ALFABETISK LISTE OVER CA. 300 STAUDER.

Det er med velberaad Hu, at nedenstaaende Liste er gjort saa lille i
Forhold til Bogens almindelige Del om Staudernes Anvendelse og Kultur;
thi medens det specielle Stof, Planteudvalget, foraeldes i Lobet af faa
Aar, sker der kun langsomt AEndringer, der gor Angivelserne om
Anvendelsen utidssvarende, og Kulturanvisningerne skulde jo helst vaere
evige Sandheder, skont Moden saamaend ogsaa paa dette Omraade driver sit
Spil uden Respekt. En Behandling af Stauderne i leksikalsk Form, en
virkelig Haandbog vilde blive et Foretagende, som det danske Bogmarked
for Tiden absolut ikke kunde baere.

Ved Sammensaetningen af Listen har det i forste Raekke vaeret bestemmende,
at Forf. kun vilde naevne Planter han selv har eller har haft i Kultur,
hvilket naturligvis paa adskillige Punkter har medfort en Begraensning.
Dernaest har det vaeret magtpaaliggende at udskyde saavidt muligt alle
Planter, der er vanskelige at dyrke, og endelig er der udskudt mange
velkendte, men altfor uanseelige Stauder. Planter, der ikke har storre
Skonhedsvaerdi, men kun Interesse for Samlere, er naturligvis ikke
medtagne; Liebhavere og Samlere vilde jo alligevel ikke kunne
tilfredsstilles ved det Udvalg denne Bog kunde byde.

Selvfolgelig indeholder denne Liste, der i Overensstemmelse med Bogens
Plan, kun omfatter de egentlige Have-og Rabatstauder, og kun enkelte
Repraesentanter for Vandplanter, Bregner, Logvaekster o.s.v., ikke de 300
smukkeste Stauder, disse findes nemlig indenfor nogle faa Slaegter som
Delphinium, Phlox o.s.v., af hvilke der kunde vaere medtaget et Utal af
Former, der staar fuldt Maal med Listens hele Standard, men i saa
Henseende kan Laeseren henvises til Handels Kataloger.

[Illustration: Fig. 70. Helenium autumnale Gartensonne.]

Beskrivelserne er indskraenkede til et Minimum, nemlig i Reglen kun
Angivelse af Hojde, Blomstringstid og Blomsterfarve, de tre Forhold, som
det er nodvendigt at kende ved Tilplantningen af en Rabat e.l. Egentlige
botaniske Beskrivelser, saa nojagtigt af Blade, Frugt o.s.v., at man kan
erkende eller bestemme Planten vilde der af gode Grunde alligevel ikke
kunne blive Tale om. Derfor har man nojedes med de naevnte tre
Angivelser, og saa til Gengaeld navnlig ved Bistand af det Kgl. Danske
Haveselskab skaffet saa mange Billeder af Stauder som muligt, og det er
Laeserne sikkert i Almindelighed bedst tjent med. Det maa erindres, at
baade Hojde, Blomstringstid og endogsaa Farve er saa varierende efter de
forskellige Forhold, at disse Angivelser ikke kan tages som absolute.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 71. Helenium pumilum
magnificum.]

_Achillea, Rollike._

_A. Eupatorium_ (A. filipendulina) _Parker's Variety_, m 1,0-1,5. Gule
Blomsterskaerme i Juli-August. Findelt graaligt Lov og hvaelvede
Blomsterstande. Egnet til storre Rabatter, til naturlig Plantning og til
Afskaering.

_A. Millefolium Cerise Queen_, m 0,4-0,6. Morkrosa Blomster i Juni til
Frosten. Findelt, morkt Lov. Smukkest sammen med sin Stamart, vor
almindelige Rollike. Taaler utrolig Torke. De visne Blomster skal skaeres
ned, for at den kan remontere.

_A. Ptarmica flore pleno Boule de Neige_, m 0,5-0,8. Hvide Blomster i
Juli, remonterer lidt. Smuk i Rabat og sammen med Monarda didyma, meget
holdbar til Afskaering. Taaler ikke saa megen Torke som de to
foregaaende. De naevnte A. formeres ved Deling og ynder alle Sol og let
Jord.

_Aconitum_, _Stormhat_ eller _Venusvogn_.

_A. Napellus bicolor_ (Fig. 35) en gammel Have-og Laegeplante, m 1,0-1,5.
Blaa og hvide Blomster i Juli og August; udpraeget Rabatplante. Smuk med
Anthemis t. E. C. Buxton foran, ofte lidt nogen forneden.

_A. pyramidale_, som den forrige, men morke blaaviolette Blomster med
stor, Skinnende Hjelm.

_A. Wilsonii_, m 1,0-1,8. Lysviolette, store Blomster i
September-Oktober. Den smukkeste af de tre. Alle A. er giftige. Formeres
ved Deling og ynder kraftig, let Jord; taaler nogen Skygge og kan
flyttes med Klump, er derfor anvendelige paa mange Maader.

_Actaea_, se Cimicifuga.

_Adonis amurensis_ m 0,25. Guldgule Blomster i Februar eller Marts
ligesom Vejret er.

_A. vernalis_, som den forrige, men med enkelte Blomster i April eller
Maj. De naevnte Adonis egner sig, da Toppen helt visner vaek, bedst til
Stenhoj. Skal have Sol og fri Plads i ikke for tor Jord. Skal staa
urorte en laengere Aarraekke. Formeres ved Fro eller Deling. Egner sig til
Drivning i Stue, naar Planterne tages op allerede i August.

_Aetheopappus pulcherrimus_ (Centaurea pulcherrima). Under dette
uhyrlige Navn gaar en nydelig og taknemmelig Staude med rosalilla,
kornblomstlignende Blomster i Juli. M 0,7. Egnet til Rabat og Afskaering.
Formeres ved Fro og Deling og ynder snarest lidt tor Jord.

_Aethionema grandiflorum_ (Fig. 37), m O,25. Rosa Blomster i Juni-Juli.
Stenplante, lave Rabatter. Lidt traeagtig ved Roden.

Trives bedst i Sol og taaler ikke fugtig Jord. Formeres ved Stikning
eller ved forsigtig, ikke for sen Deling; fuldstaendig haardfor, skont
den ikke altid anses som saadan.

[Illustration: Fig. 72. Helenium autumnale.]

_Agapanthus umbellatus_, m O,6. Klare, blaa Blomster i August-September.
Anvendes mest som Koldhusplante, men er haardfor, naar Daekning
iagttages. Skal staa urort flere Aar for at blive smuk. Til store
Stenpartier og navnlig til Dekorationsplante i Baljer; graadig. Formeres
ved Fro og Deling.

_Agrostemma_, se Lychnis.

_Ajuga reptans atropurpurea_ (Fig. 36), en Form af krybende Laebelos, m
O,15. Blaa Blomster i Maj-Juni. Krybende Staude med dyb purpur,
metalglinsende Blade; vokser som Ukrudt. Formeres ved Udlobere, der selv
slaar Rod. Trives under alle Forhold og kan anvendes overalt, hvor der
er Brug for lave Planter.

_Althaea rosea_, Stokrose, m 2,O-2,5. Alle Farver undtagen blaalige.
Juli-August. God Jord og megen Vanding. Skal skaeres tidligt ned. De
enkeltblomstrende er de lettest at dyrke--de fine, fyldte lider saerlig
meget af en Rustsvamp--i Rabatter og navnlig op ad Mure. Formeres bedst
ved Fro. Kan flyttes med Klump.

_Alyssum saxatile_ (Fig. 38), Krognaal, m O,2. Gule Blomster i Maj-Juni.
Pudedannende Vaekst. Den fyldtblomstrende Varietet er den bedste. Ynder
en tor, solrig Plads. Formeres ved Deling og Stikning. Anvendes i
Foraarsrabatter, brede Kanter og navnlig til Grupper, da Bladene er paene
hele Aaret.

_Anchusa italica Dronmore Variety_ (Fig. 39), en Art Oksetunge, m
1,0-1,5. Himmelblaa Blomster i Juni og Juli. Remonterer lidt, naar den
nedskaeres. Hyppig Omplantning i god Jord, da den har toaarige
Tilbojeligheder. Paa sin Aarstid enestaaende i sin Farve. Vinterdaekning.

[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 73. Helianthus rigidus
Ligeri.]

_Anemone japonica_ (Fig. 40), m 0,5-0,8. Aug. til Frosten. Taaler let
Skygge og ynder Fugtighed. Deles om Foraaret. Naturlig Plantning og
saerlig Afskaering; kan staa urorte en halv Snes Aar. Egner sig til at
dele Plads i en Gruppe med foraarsblomstrende Stauder: _A. j. Geante des
Blanches_, den storste hvide, _Honorine Jobert_, den mest
rigtblomstrende hvide og _Koenigin Charlotte_, solvagtig rosa.

_A. silvestris grandiflora_ (Fig. 41), m O,20-O,30. Baade enkelte og
fyldte hvide Blomster i Maj. Nojsom. Deling. Egnet til naturlig
Plantning, Foraarsrabat og Afskaering.

_Antennaria dioeca tomentosa_, taeppedannende, graabladet Plante.
Blomsterne vaerdilose eller skadelige for "Taeppets" Udseende. Fuld Sol og
tor Jord. Erstatning for Graes (dog Frosthuller), og som Bunddaekke.
Rigelig Formering ved Deling. Taaler ikke Dryp fra Traeer om Vinteren.

_Anthemis tinctoria, E. C. Buxton_ og _Kelwayi_, m O,5. Henholdsvis
bleggule og staerkgule Blomster Juni til Frosten. Fuld Sol og let Jord.
Deles. Meget anvendelige, da Lovet er smukt hele Aaret. Danner maegtige
Puder, der dog se bedst ud paa Afstand, da de enkelte Blomster er lidet
anselige. Maa aldrig anvendes enkeltvis.

[Illustration: Fig. 74. Hemerocallis citrina.]

_Anthericum liliastrum_, hvide, lilieagtige Blomster i Klase. Juli.
Deling.

_Aquilegia_, Akeleje. Velkendt Haveplante, ynder Skygge. Fro og ogsaa
Deling, men i Reglen med mindre godt Resultat. Fortrinlig til Afskaering.
Gor samlet ringe Effekt, de yndefulde Blomster skal ses naerved. _A.
chrysantha_, m O,8-1,20, i Reglen guldgule Blomster, Juni og Juli, _A.
coerulea_ (Fig. 43), m O,4-O,5, i Reglen blaa og hvid, Juni og Juli, _A.
vulgaris_, m O,4-O,8, i Reglen rosa, violette eller hvide Blomster i
Juni.

_Arabis_ (Gaasemad), m O,15. Hvide Blomster i April. Pudedannende.
torketaalende Stauder til Stenhoj og Foraarsrabat. Alle Arter naturlig
Plantning. Taaler lidt Skygge. Fortrinlig til Udplantning mellem
Tulipaner o. l., taaler at flyttes i Knop. _A. albida flore pleno_,
fyldte Blomster, der egner sig til Kranse o.s.v. _A. alpina grandiflora
superba_, enkelte Blomster, lidt hvidere end foregaaende.

[Illustration: Fig. 75. Heracleum Mantegazzianum.]

_Armeria maritima Laucheana_, Engelskgraes, m 0,2. Staerkrosa Blomster,
Juni til September. Danner Graespuder og er anvendelige i lave Rabatter
og som Kantplanter. Sol og let Jord. Kan flyttes i Blomst.

_Artemisia lactiflora_ (Fig. 42), en Bynkeart fra Kina, m 1,5.
Cremehvide Blomster i September. 1ste Klasses Rabatstaude, naesten
selvlysende om Aftenen. Udmaerket til Afskaering. Smuk grupperet med
tidlige Efteraarsasters og Solidago Shortii. Deling eller Fro, ynder
kraftig, leret, ikke for tor Jord. Skal formentlig omplantes hvert
tredie eller fjerde Aar.

_Aspidium Filix mas_, almindelig Mangelov Bregne m 0,4-1,0. I Skygge,
men ogsaa i Sol, naar der blot er Lae, der er en Hovedbetingelse for
Trivsel. Naturlig Plantning eller Grupper. Under gode Forhold holder den
sig frisk det meste af Sommeren, men taber sig ofte paa Grund af Blaest
og Torke tidligt.

[Illustration: Fig. 76. Hypericum calycinum.]

_Aster alpinus superbus_, m 0,2-0,3. Lyslilla Blomster i Maj-Juni.
Trives under alle Forhold, men bedst i Sol og tor Jord. Deling. Lader
sig flytte i Knop og lader sig indpotte. Smuk i Foraarsrabat og som
Kant.

_A. subcoeruleus_. Minder om den forrige, men er hojere, sildigere og
morkere. Egner sig til Afskaering.

_A. Amellus_, m 0,5-0,6. Blomstrer Slutningen af August til Oktober.
Baerer i Modsaetning til de fleste andre Arter Blomsterne i samme Hojde.
Ynder Sol og kraftig Jord. Omplantes hvert 3die Aar. Sammen med tidlige
Chrysanthemum horer de til Efteraarsrabattens pragtfuldeste Planter. Kan
i fuld Flor flyttes. Formeres ved Deling. _A. A. Perry's Favourite_ er
lys rodlilla, _A. A. Schoene von Ronsdorf_ meget storblomstret lillarosa,
_A. A. Ultramarin_, dyb blaa, Gruppenkoenigin, ren lavendelblaa, horer
til de bedste Sorter.

_A. cordifolius Bluetenregen_, m 1,0. Sartlilla, smaa Blomster i store,
slorede stande. Oktober. Smuk, men ikke saerlig holdbar til afskaering.

_A. ericoides_ minder om den foregaaende, men Blomsterne er hvide.
Lyngagtig Vaekst.

[Illustration: Kelway & Son. Langport. Fig. 77. Helianthus rigidus
semiplenus.]

_A. hybridus_, omfatter en Del Krydsninger og Variationer, hvoraf
naevnes: _A. H. Bluetenwolke_ m O,7, lyseblaa, Sept.-Okt. _Climax_. m 1,5,
lilla, Okt. _Lavendel_, m 1,2, lavendelblaa, Sept.-Okt. _Md. Cocheux_, m
O,3, lys, lillarosa, Sept., egnet til Flytning og Indpotning.
_Rosalinde_, m O,7, renrosa, Sept. _St. Egwinn_, m 1,O, rosa, Sept.-Okt.
Ingen af disse stille store Krav til Opbinding. Mange Varieteter er lige
saa smukke, men behaeftede med forskellige fejl.

_A. laevis Robert Parker_, m 1,5. Lavendelblaa Blomster i September.

_A. novae-angliae Lill Fardell_, m 1,5. Staerk karminrosa.
September-Oktober.

[Illustration: Kelway& Son, Langport. Fig. 78. Helleborus niger.]

De ovennaevnte Efteraarsblomstrende Asters, Englaendernes Michaelmas
Daisies, skal alle omplantes hvert eller hvert andet Aar. Formeres ved
Deling. Kulturen er let, Opbindingen er det eneste, der volder
Vanskeligheder, Egner sig til Rabat og til naturlig Plantning, altid
flere sammen. De kan gro overalt, men de sildigste Sorter maa her i
Landet helst staa i Solen. Topstiklinger satte i Juni, kan give smaa
Udplantningsplanter. De egner sig udmaerket til Afskaering, men visne
ofte, naar de pludseligt saettes i en varm Stue. Der findes vidt og bredt
udbredt en Maengde daarlige Varieteter af disse Planter, der ofte
fejlagtigt kaldes "Strandasters".

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Flg. 79. Hemerocallis fulva
Kwanso.]

_Astilbe (Hoteia) chinensis_ m 0,5. Creme-rosa. Juli-August.

_A. Davidii_, m 1,O-1,2. Lyngfarvet. Juli-August.

_A. hybrida Arendsii_ (Fig. 44), m O,8-1,O. Juli-August. Det var en
Begivenhed i Staudeverdenen, da denne Serie Hybrider i 1907 sendtes i
Handelen. _Ceres_ (Fig. 45) lysende lillarosa. _Lachskoengin, laksrosa
_Moerheimi_, cremhvid er blandt de bedste.

[Illustration: Kelway & son. Langport. Fig. 80. Hepatica triloba]

_A. hybrida Lemoinei Gerbe d'Argent_, m O,8. Cremhvid. Juli August.

_A. hybrida Queen Alexandra_, m 0,5. Lys rosa. Juli. Egnet til
Indpotning og Drivning.

De naevnte Astilbeformer ynde alle rig Naering og meget Vand i Forsommeren
og trives bedst paa fugtig Jord og i let Skygge. Formeres ved Deling. Da
Lovet er smukt hele Sommeren, egner de sig udmaerket til Gruppe, men
kommer bedst til deres Ret ved Bredden af en Dam.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 81. Iberis sempervirens
grandiflora.]

_Astrantia major, Stjerneskaerm,_ m O,4-O,7. Graalige Stjerneblomster i
Juli og August. Trives overalt, helst i Skygge. Naturlig Plantning og
Afskaering. Gammel Plante i Bondehaver og forvildet; Deling. Smuk i Vaser
sammen med lyserode Maanedsroser.

_Aubrietia deltoidea graeca._ m O,15. lavendelblaa. April-Maj.

_A. d. Fire King_ og _A. hybrida Dr. Mules_, som forrige, men
henholdsvis staerkrosa og violet. Formeres ved Deling og Stikning. Blandt
de allerbedste pudedannende Foraarsplanter anvendes paa Sten og i
Forgrunden af Rabatter (Fig. 69). Sol og tor sandet Jord, helst mange
sammen. Taaler ikke frisk Godning, daekkes let med Granris. Visne
Blomster afklippes.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 82. Inula glandulosa.]

_Bellis perennis_ (Fig. 46), Tusindfryd, m 0,1-0,15 Blomstrer ved
Remontering hele Sommeren. _B. p. Delicatissima_, fin rosa, _Riese von
Stuttgart_, meget store hvide og _Ruhm von Frankfurt_, meget store rode
Blomster. Trives overalt, omplantes ofte, da de ellers ved Selvsaaning
degenererer. De finere Sorter daekkes med Granris. Til Foraarsrabat og
til Kant. Kan flyttes i Blomst og indpottes.

[Illustration: Fig. 83. Incarvillea Delavayi.]

_Bergenia_, se Saxifraga.

_Betonica_, se Stachys.

_Bocconia cordata_[Transcriber's note: Changed to italics], m 1,5-2,5.
Cremefarvede, ret uanselige Blomster i Juli-August; dyrkes for de
smukke, blaagronne Blades Skyld. Udpraeget Solitaerplante, graadig. Skal
lades urort flere Aar og fodres staerkt for at blive imponerende. Under
gode forhold en for os ukendt, naesten tropisk Yppighed i Vegetationen.

_Buphthalmum salicifolium_ m 0,25-0,50. Guldgule Margueritblomster i
Juli-August. Kan ikke maale sig med Anthemis i Rabat, men kan sammen med
Veronica longifolium paa ganske torre, sandede Steder danne smukke
Partier.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 84. Inula Royleana.]

_Campanula_, Klokke.

_C. carpathica_, m 0,30. Juli-August. Lyslilla. Varieteten _C. c. alba_
har hvide Blomster. Anvendes som Stenplante, helst mange sammen og begge
blandede. Formeres ved Deling; helst fuld Sol, men trives ogsaa i let
Skygge.

_C. hybrida G. F. Wilson_, minder om de forrige to, men er dybblaa.
Anvendelse og Kultur er den samme.

_C. glomerata dahurica superba_, m 0,5. Dyb violette Blomster i taet
sammentraengte Stande. Fortrinlig til Gruppe.

_C.lactiflora_, m 1,0. Hvid eller lysblaa, ret smaa Blomster i store
Stande. Juli-Aug. Fordringslos og villig Rabatstaude. Trives under alle
Forhold. Formeres sikrest ved saaning.

_C. latifolia_, bredbladet klokke, en dansk Plante, m 0,75 Hvide eller
blaa Blomster i Juli. Trives godt i Skygge og egner sig til at lade
"forvilde". Deling. Formen _C. l. macrantha_ er storre og har en dybere
blaa Farve. Egner sig paa Grund af sin storre Anselighed til
Rabatplante.

_C. persicifolia grandiflora_, m 0,6-1,0. Blaa og hvide Blomster i Juni
og August. Blandt de bedste Former er _C. p.g. alba_ enkelt, hvid;
_Coupe d'Azur_, lav, halvfyldt, blaa; _lilacina_, enkelt, blaa, staar i
alle Forhold;

_Moerheimii_ (Fig. 47), dobbelt, hvid. Disse Campanula trives alle i
enhver Havejord og udmaerkede til naesten al Staudeanvendelse. Grundet
paa, at Planten er en Rosetpude, hvorfra de lange Stilke rager op, kan
den plantes i forgrunden og mellem lavere Planter. Der skal helst
plantes blaa og hvide mellem hinanden, og kun nogle af de midterste
stilke skal opbindes. De enkelte, hvis Blomster rorer sig selv af den
svageste Luftning, er de konneste, de dobbelte er som de mest holdbare
bedst til Afskaering.

_Centanrea_, Knopurt.

_C. montana rosea_, m O,5. Staerk rosa, Maj-Juni. Rabat. Den smukkeste af
Knopurterne. Ynder let Jord og Sol. Holdbar til Afskaering. Deling.

_C. pulcherrima_, se Aetheopappus.

_C. ruthenica_ (Fig. 48), m 1,O. Svovlgule, store Blomster i Juli. Lovet
smukt hele Tiden, derfor saerlig anvendelig. Holdbar til Afskaering.

_Cephalaria tatarica_ (Seabiosa t.), m 2,O-2,5. Gule Skabioscblomster,
Juni-Juli. Anvendes bedst i naturlig Plantning, Da den i Rabatter paa
Grund af sit Omfang efterlader et aabent Gab der ikke let daekkes. Trives
i al Jord, men er graadig. Deling.

_Cerastium Biebersteinii_ (Fig. 49), en Art Honsetarm, m O,2. Hvide
Blomster i Juni. Paa Grund af de blaahvide Blade anvendelig under mange
Forhold, men er f. Eks. mellem Sten uberegnlig fordi dens Vaekst og
Optraeden er som det vaerste Ukrudt. Taaler ikke Vinterfugtighed. Formeres
utroligt let ved Deling.

_Chelone barbuta_, se Pentstemon b.

_Chrysanthemum indicum_, Vinterasters. Folgende Varieteter er blandt de
bedste: _Altgold_, m O,4. Septbr., rodlig-gylden: _Darkie_, m. 0,4.
Oktober, enkelt, morkbrun; _Gartendirektor Encke_, m O,5,
rodlig-chamois, enkelt, August-September; _Goldkoepfchen,_ m O,7,
gylden-brun, Oktober, ualmindelig haardfor, endogsaa Blomsterne taaler
nogen Frost, lange Stilke til Afskaering; _Miss Selley_, m O,30, sart
rosa, August-September, pomponblomstret, ganske lav til smalle Bede og
Gravsteder. _Plume d'Or,_ m O,5, klar gul, September, en aeldre
ualmindelig god Sort, lange Stilke; _Primrose League_, m O,3, lys gul,
September, i Vaekst som Miss Selley; _Toulousaine_, m O,4, rodbrun,
September, naermest pomponblomstret. Det er forst i de senere Aar, at man
er begyndt at behandle _C. indicum_ som Stauder, og mange Sorters
Haardforhed er heller ikke ganske paalidelig under fugtige Forhold.
Deres Anvendelse er mangesidig: til Rabat, Gruppe, Supplementsplanter,
Udplantningsplanter, Optagning i Potte o.s.v.; navnlig deres Evne til i
Blomst at taale Flytning (i umoden Tilstand taaler de den ikke godt) gor
dem brugbare. Formeres ved Deling eller Stikning. Skal omplantes med ca.
3 Aars Mellemrum for at opretholde Blomsternes Storrelse og Fylde.

Dersom Planterne paa Reservebed skal bruges til Indpotning eller
Udplantningsplanter, bor mange Sorter knibes en Gang; dette gaelder ikke
for den blandede Rabat. Kraever rigelig Naering og Vanding under Vaeksten.

_Chrysantemum maximum_ (Leucanthemum m.), Staudemargueritter.
Haveformerne _Mrs. Tersteeg_, m 1,O maegtige hvide Blomster i Slutningen
af Juni og i Juli og _Triumph_ (Fig. 50), m O,5, saerlig rigtblomstrende,
men ellers som foregaaende, er gode. Der er lidt Forskel paa Formernes
Vaekstbetingelser, saaledes er den forste mere omtaalelig for Frost og
den sidste for Torke. Nyhedstiltraekkerne har med _C. m._ fejret smukke
Triumfer, idet den aedle Form er bibeholdt, samtidig med at Storrelsen og
Skonheden er vokset. 1ste Klasses Rabat-stauder, der trives i al god
Jord, Deling. Ogsaa til Afskaering og plantet i Baljer er de blandt de
bedste. De skal omplantes omtrent hvert 3die Aar.

_Chrysantemum uliginosum/i> (Leucanthemum u) m 1,5. Hvide
Margueritblomster i September og Oktober. Smukke i Efteraarsrabatter
sammen med Asters n. Lill. Fardell o.a. Det er en af de faa Stauder, der
kan Klare sig naer Buskads, og den egner sig i det Hele paa Grund af sine
Udlobere til naturlig Plantning. Er meget graadig og maa i Rabat
omplantes hvert eller hvert andet Aar. Deling.

[Illustration: Fig. 85. Iris Germanica. Hybrida.]

_Cimicifuga (Actaea)_. Cremehvide Blomster, August til Frosten. _C.
japonica_ (Fig. 51), m 1,5. Kortere Blomsterstande og sildigere end _C.
racemosa_, m 1,8, der er mere rigtblomstrende. Dekorative Stauder med
ahornagtige Blade. Ynder fugtig Jord og let Skygge. Ikke smuk de forste
Aar; skal staa urort en laengere Aarraekke. Til skygget Rabat, naturlig
Plantning og Afskaering. Forsigtig Deling i April, eller Fro.

_Clematis recta_, m O,8-1.2. Hvide Blomster i Juni og Juli. Egner sig
mindre godt til Rabat, da den er vanskelig at opbinde paent. I stort
Antal haengende ned ad en Skraent er den vidunderlig. Taaler en Del Torke.
Deling. Gode Blomster til Afskaering, naar Stilkene ikke er for krumme.

[Illustration: Fig. 86 Iris germanica.]

_Colchicum autumnale_, Tidlos, (Fig. 52). Ligner en stor lillarosa
Crocus. Blomstrer i Oktober, medens Bladene kommer om Foraaret. Planten
er giftig. Egner sig til Stenhoj og anden naturlig Plantning. Formeres
ved Knoldyngel. Er i Reglen kun en Liebhaverplante, vilde dog i storre
Maengde kunne tage sig pragtfuld ud.

_Convallaria majalis_, Lilieconval. Velkendt Plante, kun egnet til
Afskaering og til i Maengder at danne "Skovbund" under Traeer. Skal have
dyb Jord. Kan staa laenge urorte.

_Coreopsis grandeflora_ (Fig. 53), m 0,6 Guldgul, Juli til frosten.
Udmaerket Rabatstande, og giver fine, lette Blomster til Vaser. Trives
overalt, ogsaa i let Skygge. Dens kedelige toaarige Tilbojelighed gor,
at man i Tide maa nedskaere Blomsterne og at Delingen undertiden slaar
fejl; den kommer dog ret aegte af Fro. Den taaler Flytning, naar det sker
med Forsigtighed.

[Illustration: Axel Olsen, Kolding. Fig. 87. Iris pallida.]

_Crocus aureus_ og _vernus_, m 0,15. Henholdsvis gule og blaa eller
hvide blomster i Marts eller April efter som Foraaret kommer. Anvendes i
Buskadser og strot ud i Plaener, der i saa Fald ikke maa maskinslaas for
i Maj. Kan ogsaa laegges i Bede og Rabatter og som bekendt drives. Naar
de laegges ud i Plaener, maa der laegges rigelige "Kolonier" af hver Farve
for sig. Saadanne Grupper maa oplose sig i sine Udkanter paa en naturlig
Maade.

_Cypripedium spectabile_, Fruesko, en haardfor Orchide, m O,40. Hvide og
rode Blomster i Juli. Halvskygge, poros Jord. En meget smuk
Liebhaverplante, der dog er vanskelig indtil den faar fat; skal vist
staa urort i mange Aar. Formeres ved i August at losne Dele fra Planten
uden at flytte Moderplanten. Anvendes selvfolgelig kun i naturlig
Plantning.

[Illustration: Fig. 88. Iris laevigata. (Kaempferi).]

_Delphinium_, Ridderspore, er Staudernes Kongeslaegt, de pragtfuldeste og
fordringsfuldeste af dem alle. Forskellige Arter har bidraget til at
skabe en lang Raekke Krydsninger, Hybrider, der efter deres Habitus kan
deles i to Typer, de lavere med mere spredte Blomsterstande, ofte
benaevnte Belladonna-hybrider, og de hojere med i Reglen mere taette og
akseagtige Blomsterstande, (se Fig. 54, 55 og 56).

Blandt de bedste af de lavere kan naevnes: _D. hybridium Capri,_ lysblaa;
_Lamartine_. dybblaa; _Moerheimii,_ hvid; _Mrs. J. S. Brunton_, lysblaa;
_semiplenum_ (Fig. 57), lysblaa med gronlig Midte, fyldt. Alle ca. m
1,0, alle med Hovedflor i Juli og August og alle, saerlig Brunton,
remonterende.

[Illustration: Fig. 89. Iris laevigata i en japansk Have.]

Af den hojere Type kan fremhaeves af Maengden, _Rev. E. Lascelles_, fyldt,
violet med hvidt Oje; _Lize van Veen_, himmellilla Blaa med hvidt Oje;
_Mrs. Creighton_, dybeste, morke, metalglinsende Ultramarin, desvaerre
svag i Stilkene; _Queen Wilhelmina_, lysblaa, enkelt; _The Aluke_,
morkblaa og violet, meget storblomstret og hoj; _Turquise_, Himmelblaa
med lilla Nuance. De naar med nogen Variation en Hojde af mellem m 1,20
og 2,O. Blomstrer i Juli og August og remonterer kun sparsomt. Anvendes
i Grupper og Rabatter, hvor de forskellige Nuancer Blaat kan blandes til
et fortryllende Hele. Egner sig paa Grund af Farven ikke til naturlig
Plantning. De klare, blaa Farver odelaegger det mindre klare Blaa i
Lupin, Campanula Veronica o.s.v., hvorfor de mere violetblaa _D_. er
bedre sammen med andre blaa Blomster. Kulturen er forsaavidt let, deres
Krav er simple, men store; Sol, en Meter dyb, ualmindelig naeringsholdig
Jord, rigelig Vanding, ogsaa med Godningvand og en omhyggelig Opbinding,
Omplantning hvert fjerde Aar omtrent. Formeres ved Deling, maaske helst
i det tidligere Foraar.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 90. Kniphoffa Uvaria.]

[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 91. Kniphofia quartiniana.]

_Delphinium grandiflorum_ (D. chinense), m 0,8-1,0. Himmelblaa, lette
Blomsterstande, Juni til September. Anvendes som de ovrige, men ogsaa
til Udplantning, da de taaler at flyttes. Formeres baade ved Deling og
Fro, der dog ikke altid giver lige aegte Afkom. Frokapslerne maa stadig
afpilles.

_Delphinium sulphureum (Delphinium Zalil)_, m 1,0. Gul, i Juli og
August. Anvendes i Rabat og til Afskaering. Mere vanskelig end de ovrige
Delphinium; taaler ikke Torke om Sommeren, eller fugtig Plads om
Vinteren.

_Dianthus_, Nellike.

_D. caesius_, m 0,20. Rosa. Juni. Stenbede, lave Rabatter og i naturlig
Plantning med tor Karakter. Uhyre rigtblomstrende. Formeres ved Deling
og Fro, skal have Sol og tor, let Jord.

_D. Caryophyllus, Komtesse Knuth_, en varm, gul Havenellike af dansk
Oprindelse, m 0,4. Juli-september. Til Afskaering og da den lader sig
flytte, til Tilplantning af Bede. Kraever opbinding, og er paa fugtige
Steder forfulgt af Sneglene. Formeres ved Stikning og Aflaeggere.

[Illustration: Fig. 92. Leontopodium alpinum.]

_D. plumarius_, Fjedernelliken. Denne Art, der er pudedannende med
smukke graa Blade, er en af de mest anvendelige Stauder, der findes.
Varieteterne _Delicata_, _Gloriosa_ og _Diamant_ er henholdsvis sart
rosa, rosa og hvid. Alle er ca. m 0,30 og blomstrer i Slutningen af Maj
og Juni, men remonterer ofte. Finder Anvendelse paa alle Maader, ikke
mindst til Kanter. Kan flyttes, naar dette sker i Tide. Formeres ved
Stikning og Deling, og kan trives naesten alle Steder, idet de dog
foretraekker Sol og let Jord. De naevnte Nelliker dufter.

_Dicentra_ (Diclytra) _spectabilis_ (Fig. 58), m 0,7. Lyserode Blomster
i Maj. Bekendt Staude til almindeligt Brug, dog paa Grund af sit
haveagtige Udseende ikke til naturlig Plantning. Lader sig drive tidlig
i Blomst.

_Dictamnus giganteus_ (caucasicus), m 1,0. Rosa. Juli. God Rabatstaude
ogsaa til naturlig Plantning, da den taaler Skygge og helst skal staa
urort i en Del Aar. Forsigtig Deling om Foraaret; foretraekker svaer Jord.

_Digitalis purpurea gloxiniaeflora_, Fingerbol, (Fig. 59), m 2,0. Hvide
og rode Blomster fra St. Hans til August. Digitalis, Hojsommerblomsten,
som den kaldes i Norge, er en af de taknemmeligste Stauder, der findes,
dens Form er blandt de mest dekorative, og dens beskedne Farver smelter,
som faa andre sammen med forskellige Lokaliteters Natur. Den er
anvendelig i Rabatten, men det er dog ved "the wild gardening", at den
rigtig er paa sin Plads, saerlig, da den, engang plantet, formerer sig
selv ved Fro. Deling er vanskelig, da den har toaarige Tilbojeligheder,
Den foretraekker let Skygge og Lae. Kan flyttes som ung.

_Doronicum plantagineum excelsum_, Gemserod, m 0,60. Gul. Maj. Smuk med
Viola cornuta og Darwin Tulipaner. Gror som Ukrudt, kan drives.

_Dracocephalum virginicum_, se Physostegia.

_Echinacea purpurea_ (Rudbeckia p.), m 1,5. Morkrosa. Juli-August. God
Rabatstaude, fordringslos. Deling.

[Illustration: Fig. 93. Liatris elegans.]

_Echinops Ritro_, Tidselkugle (Fig. 61), m 1,0. Graablaa. Ret
fordringslos, men foretraekker ikke for svaer, kalkholdig Jord og Sol. Til
Rabat og navnlig til Plantning med tor Karakter. Skal staa urort i nogle
Aar. Bladene lider ofte af Sygdomme. Naar Staenglerne afskaeres for
Blomsterne er udfoldede, kan de torres og anvendes til indendors
Dekoration om Vinteren. Fro. Deling eller Rodstiklinger.

_Eranthis hiemalis_, Vinterblomme, velkendt Logvaekst, der bor plantes
flokkevis under Buskadser. Fro og Deling. Kun mange sammen er de af
Virkning. Kan tages op og drives.

_Eremurus himalaicus_ (Fig. 62), m 1,5. Maj-Juni. Hvid.

_E. robustus superbus_, m 2,5. Rosa. Maj-Juni. Anvendes ikke saa let
sammen med andre Stauder, egner sig derimod godt til Solitaergruppe paa 5
a 10 Stk. Stiller store Fordringer til dyb, veldraenet, ikke for svaer
Jord. Taaler ikke Fugtighed om Vinteren; maa derfor ikke daekkes med
Godning, hellere Lov. Kraever trods Hojden ikke Opbinding. Plantes i
August godt dybt. Deling og Udsaed; Rodstiklinger i Juli skal ogsaa kunne
lykkes.

[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 94. Ligularia macrophylla.]

_Erigeron grandiflorus elatior_, en Form af Bakkestjerne, m 0,6.
Lyslilla. Juni. Ved Nedskaering remonterende til Frost. _E. speciosus_
(Fig. 63), m 0,70. Violet. Juli. Remonterende. Fordringslose Stauder,
der omplantes hvert tredie Aar. Rabat, naturlig Plantning og Afskaering.
Kan flyttes i Knop. Sammen med andre taknemmelige Stauder som
Buphthalmum, Helenium pum. mag. og Geum cocc. kan de paa vanskelige, dog
ikke for skyggede Steder danne et pragtfuldt Flor, hvor for end ikke
Graes kunde trives. Deling.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 95. Lilium testaceum]

[Illustration: Kelway & son, Langport. Fig. 96. Lupinus polyphyllus.]

_Eryngium_, tidsellignende, blaagraa Stauder, hvoraf bor naevnes _E.
alpinum_ (Fig. 64), m 0,5. Juli-september. _E. Oliverianum_, m 0,7.
Juli-september. _E. planum_, Mandstro, m 1,0. Juli-oktober. Rabat og
naturlig Plantning, tor Karakter. Formering, se Echinops. Deling af unge
Planter lidt vanskelig paa Grund af udpraeget Paelerod. Skal staa urorte 5
a 6 Aar. Trods det "torre" Udseende, ynder de svaer og kraftig Jord, men
stiller dog ikke store eller absolute Fordringer. De to forstnaevnte, der
er de smukkeste, har toaarige Tilbojeligheder og maa nedskaeres i Tide.
De naevnte Arter kommer aegte af Fro. E. planum er lettest at formere.

[Illustration: Lange, Frederikssund, Fig. 97. Lupinus polyphyllus
Moerheimii.]

_Erythronium grandiflorum giganteum_, m 0,15. April-juni rosarode.
Plantens Habitus minder om Cyclamen. Let med Bladjord blandet Jord og
Skygge. Naturlig Plantning helst en Del sammen. Plantes dybt. Skal staa
urort og laenge. Formeres ved Fraskillen af Lovyngel fra gamle Planter.

_Eulalia_, se Miscanthus.

_Euphorbia polychroma_. Vortemaelk, m 0,40. Gulgron. Maj. Rabat og
naturlig Plantning; taaler tor Plads. Deling om Eftersommeren. De
enkelte Blomster er uanseelige, men hele Blomsterstanden er meget
virkningsfuld.

_Fritillaria imperialis_. Kejserkrone, m 0,8-1,0. Orangerode Blomster.
Maj. En aeldgammel Havestaude, der findes meget i Bonderhaver.
Rabatplante. Giftig og ildelugtende, derfor ikke lige udenfor Vinduerne.
Miskendt, men i Virkeligheden pragtfuld Staude. Taaler ikke Fugtighed om
Vinteren, men vil dog have meget Vand i Vaekstperioden og er iovrigt ret
graadig; omplantes hvert fjerde a femte Aar. Logene laegges dybt og med
Sandjord under.

[Illustration: Fig. 98. Monarda didyma Cambridge Scarlet.]

_Funkia, F. lancifolia undulata_ og _F. Sieboldiana_, den forste er lav,
m 0,25 og brogetbladet. Blomsterne ubetydelige, kan flyttes og drives
let. Anvendes i lave Rabatter og til Kant for de livlige, hvidbrogede
Blades Skyld. Den anden er storre, m 0,75. Lilla Blomster i Juni-Juli.
Dyrkes vaesentligt for de yppige Blades Skyld. Egnet til Grupper i Skygge
og til Plantning langs Vand. En Gruppe af store F. med Kant af smaa
brogede F. danner en holdbar Gruppe under Traeer. Skal dog ikke anvendes
for meget i smaa Haver, hvor den ofte virker kedeligt. Ualmindelig
taalmodig Plante, ses ofte i Vaser paa Mure o.l. Deling.

_Gaillardia aristata grandiflora_, (Fig. 65), m 0,5. Gul og orange, i
Juli til Frosten. Rabatter, Grupper og Afskaering. Staerk Farve, som kan
virke endnu staerkere ved Plantning foran blaagraa Graner, Eryngium eller
andet af den Farve. Planten skal ikke opbindes, da det er haablost, det
klaeder den ogsaa bedst at flyde om. Stilken krummer sig saaledes, at
Blomsten baeres smukt frem, selv om Planten er vaeltet helt. Findes i et
Utal af Varieteter fra lyst gult lige til brunt og skarlagen, stiller
ikke saerlige Fordringer, dog helst Sol. Toaarige Tilbojeligheder, derfor
Nedskaering til Grunden i Aug. Deling. Varieteterne kommer ikke aegte, men
dog ofte smukt af Fro.

_Galanthus nivalis_, Vintergaek, mere end velkendt, anvendes som
Eranthis; men dog ikke af samme Virkning i Maengder.

[Illustration: Fig. 99. Oenothera glauca Fraseri.]

_Galega officinalis Hartlandii_ (Fig. 66), m 1,0. Lilla og hvide.
Juli-August. Anvendes i store Rabatter, men vanskelig at opbinde,
stottes bedst med Ris. Udmaerket til naturlige Plantninger, navnlig paa
Skraaninger. Ynder god svaer Jord og Sol, men kan trives under mange
Forhold. Deles og omplantes hvert 4de Aar.

_Gentiana acaulis_ (Fig. 67), Entian, m 0,15. Dyb blaa. Maj-Juni.
Foraarsrabat og Kanter. Dens Farve er naesten enestaaende i Planteriget.
Er ret lunefuld, vantrives et Sted og vokser som Ukrudt et andet under
tilsyneladende ens Forhold. Heraf stor Uenighed mellem de Laerde.
Foretraekker stiv Jord og skal ikke omplantes for tit. Taaler rimeligvis
ikke frisk Godning. Kan drives, naar den tages op ved Midsommertid i
Potter med leret Jord.

_Geranium_, Storkenaeb, _G. pratense_, m 0,5. Lysviolette Blomster i
Juli. _G. grandiflorum_, m 0,4. Storre blaaviolette Blomster i Juni.
Fordringslose Stauder til Rabat og naturlig Plantning. Afblomstrer ret
hurtig, men da meget rigtblomstrende, ofte pragtfulde saa laenge det
varer. Trives i al Havejord og taaler nogen Torke, navnlig Arten G.
pratense. Deling.

[Illustration: Fig. 100. Papaver orientale.]

_Geum, Nellikerod, G. coccineum_, m 0,3. Rode Blomster hele Sommeren,
_G. Heldreichii splendens_ orange Blomster i Maj og Juni. Begge Former
danner smukke Tuer, hvis Lov holder sig kont lang Tid, er derfor meget
anvendelige; isaer er de staerke orangerode Farver velkomne som sjaeldne i
Foraarets Flora. Da G. ikke er saerlig blomsterrig, egne de sig ikke for
Masseudplantning. Fordringslos Kultur i almindelig Havejord. Deling
eller Udsaed.

_Glyceria aquatica (G. spectabilis)_, Sodgraes. Den hvidbrogede Varietet
er den bedste, m 0,1. Blomsterne uden Betydning, men de lyse graesagtige
Blade liver op udmaerket, hvor de staar. Anvendes til Afskaering og i
Rabat. Til naturlig Plantning er Bladenes Farve for skinnende. Horer
hjemme paa fugtige Steder, men trives overalt. Deling.

_Gunnera manicata_ m 1,5. Anvendes for Bladenes Skyld som Solitaerplante
paa en Plaene. Er en i alle Retninger fordringsfuld Plante, man ikke faar
Glaede af, medmindre den forkaeles baade med dyb Jord, Naering, Vanding, Lae
og absolut Daekning for Frost. Skal staa urort i mange Aar.

_Gypsophila paniculata flore pleno_ (Fig. 68), "Brudeslor", m 0,7. Hvide
Blomster i Juli-August. I Rabatter kan den gore Virkning, hvis den for
Eks. plantes ved Siden af en Papaver; naar denne da er afblomstret, vil
G. brede sit Slor over de nedskaarne Stubbe. Holdbar til Afskaering.
Skonheden kan man diskutere om. Plantens Apparition er gracios, men
Farven er uren hvid, og man savner det gronne; "tort Udseende" og
foretraekker ogsaa tor og solet Plads; hvor Forholdene er anderledes,
aeder Sneglene ofte Planterne. Formering ved Podning paa Rodderne af den
enkelte Form, der saas eller ved Stikning.

[Illustration: Fig. 101. Paeonia albiflora, enkelt japansk Hybrid.]

_Harpalium_ se Helianthus.

_Helenium autumnale_ (Fig. 72), en af de smukkeste og mest taknemlige
Haveplanter man har. Blandt de smukkeste Former er _Gartensonne_ (Fig.
70), m 2,0. Gule Blomster i August-September.

_H. Pumilum magnificum_ (Fig. 71), m 0,6. Gul, Juli til Frost. _Striatum
Riverton Gem._, m 1,5. Brun som en Gyldenlak, August-September.
Udpraegede Rabatstauder, der klaeder hverandre indbyrdes. Formen _p.
magnificum_ er egnet til Gruppeplantning paa Grund af lang Blomstring.
Formeres ved Deling. Er graadige og skal hyppig omplantes. Smukkest i
Sol og svaer, ikke for tor Jord.

[Illustration: Aksel Olsen, Kolding Fig. 102. Japanske Paeoner.]

_Helianthus_, Solsikke. _H. multiflorus grandiplenus_, m 1,5. Fyldte
gule Blomster i September. _H. ridigus Ligeri_ (Fig. 73), m 1,5. Gule,
September-Oktober. _H. ridigus semiplenus_ (Fig. 77). Gule, samme Tid.
Paa Grund af Udloben ikke lette at have i en mindre Rabat. _H.
rigidus_-Formerne fortrinlig til naturlig Plantning eller til i Juli at
nedkroge over afblomstrede Foraarsstauder; naar Spidsen knibes af
samtidigt, vil der bryde Blomsterknopper frem langs Staenglerne.
Fortrinlige Planter til Afskaering.

Fordringslos Kultur. Deling. _H. orgyalis (salicifolius)_, m 1,2. Dyrkes
for de ejendommelige Blades Skyld. Staenglerne minder om en stor, let
Strudsfjer. Afskaering; pragtfuld i store Vaser med Lilium tigrinum o. l.
Samme Kultur som de ovrige.

_Helleborus, Nyserod. H. foetidus_, m 0,3. Gronne Blomster om Vinteren.
_H. hybridus, m_ 0,2-0,4, omfatter en Maengde Former i Reglen med
rodlilla Blomster i det tidlige Foraar. _H. niger_, (Fig. 78), Julerose,
hvide i Slutningen af Vinteren, efter Vejret.

[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 103. Japanske Paeoner, let
fyldte.]

Anvendes alle forst og fremmest til Afskaering og ellers paa egnede
Pladser i Haven. _H. niger_ kan tages op til Stuekultur. De trives alle
i let Skygge. _H. niger_ er lunefuld og befaengt med Sygdomme. Skal staa
urort i mange Aar. _H. hybridus_ er den letteste at dyrke; dens Blomster
skal i Vand straks og forst i et koldt Vaerelse. Deling.

_Hemerocallis citrina_, (Fig. 74), m 0,7. Citrongul, i Juli. _H. fulva
Kwanso_ (Fig. 79), m 0,8. Orangerode Blomster i Juli-August; _H. hybrida
Sovereign_. Guldgul med brun Bagside, m 1,0. Smukke Planter, der dog er
for lidet rigtblomstrende til at vaere udpraegede Rabatplanter. De kan
taale meget ublide Paavirkninger af enhver Art. Denne Sejlivethed bor
dog ikke foranledige, at de altid skal pines langs et Buskads. De er
yderlig taknemmelige for lidt god Pleje. Skal staa urorte en Del Aar.
Deling.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 104. Paeonia albiflora,
enkelt, en af Kelways Hybrider.]

_Hepatica angulosa_ (Anemone a.) og #H. triloba#(Fig. 80), (Anemone
Hepatica). Begge Arter er m O,15 hoje. Forefindes i blaa, rode og hvide
enkelte og fyldte Former og blomstrer i Marts og April. Den sidstnaevnte
har mere Bladfylde. En Skovbundsplante, der trives bedst i Skygge. Naar
Jorden er naeringsholdig, kan de anbragte i Kanter yde et aldeles
pragtfuldt Syn om Foraaret; da Lovet holder sig om Vinteren, er de meget
anvendelige. Deling og ikke for hyppig Omplantning. Lader sig drive i
Stue.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 105. Paeonia officinalis.]

_Heracleum Mantegazzianum_, (Fig. 75), Bjorneklo, m 2,O. Dekorative
Planter med store hvidlige Blomsterskaerme i August-September. Anvendes
som Gunnera, dog at H. skal nedskaeres ofte, og er maaske naermest en
toaarig Plante, der ved Nedskaering i Tide holdes fleraarig. Formeres
bedst ved Fro. Trives under alle Forhold, men er taknemmelig for rigelig
Naering og Vand i Vaekstperioden.

_Hesperis matronalis_, Aftenstjerne, m O,7. rodlilla Blomster i Juli.
_H. m. nana candidissima_, en lavere hvid Form. Den staerke Vellugt er
disse Planters bedste Egenskab; men de er lidt for beskedne for
Rabatter, og saerlig anvendelige i naturlig Plantning. Trives overalt,
ikke mindst i Skygge. Kan flyttes med Klump, naar dette sker, inden
Knopperne udvikles. Anvendelig til Afskaering, Deling.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 106. Paeonia Wittmanniana.]

_Heucliera brizoides, m 0,3-0,5._ Blomstrer i Juli og August. _H. b.
gracillima,_ sart rosa. _H. b. Flambeau_, mork rod og _H. b. Pluie de
Feu,_ ildrod. Er blandt de bedste af de mange eksisterende Former. H.
bevarer Lovet smukt i brunlig-gronne Farver og baere her op over de fine
Blomsterstaengler. Brugbare til saa at sige alt. Kanter, Grupper,
Rabatter, Stenhoje, Afskaering m.m. Nydelige, blandede med Spiraea
Filipendula. Trives maaske bedst i lidt Skygge, er ellers ikke
vanskelige, kun at de ikke naar deres fulde Skonhed for det tredje Aar.
Deling helst i Eftersommeren.

_Hypericum calycinum_ (Fig. 76), m O,4. Gule Blomster i Juli-september.
Egentlig en Busk, men behandles som Staude. Saerlig god til Grupper og
Enartsrabatter, da den holder Lovet smukt naesten hele Aaret. Formeres
ved Udlobere. Sol og ikke for fugtig Plads. Maa mange Steder daekkes.

[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 107. Phlox Arendsi.]

_Iberis sempervirens grandiflora_ (Fig. 81), m O,25, kridhvide Blomster
i Maj. Foraarsrabat, Stenhoj o.s.v. Bevarer Lovet smukt. Kan bruges som
Udplantningsplante, d.v.s. om Efteraaret plantes paa Blomstringsstedet,
smuk Bund for Tulipaner o.l. Let Jord og Sol. Stikning og Deling dog
ikke for sent paa Aaret.

_Incarvillea Delavayi_ (Fig. 83) og _J. grandiflora_, henholdsvis i
Slutningen af Juni og Maj. Foraarsrabat og i Grupper, men ikke alene, da
de helt svinde bort allerede i Juli-August. Ynder aaben, men lun Plads
og dyb snarest let Jord. Deling og Fro.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 108. Phlox paniculata.]

_Inula glandulosa_ (Fig. 82) og _l. Royleana_ (Fig. 84), m 0,35 og 0,7.
Henholdsvis guldgule og orangegule Blomster i Juni. Den forste maaske
bedst paa Rabat, den anden til Afskaering. Skal staa frit, saa Regn
straks torrer bort af Blomsterne, der lider af Vaede, stiller ellers
ingen saerlige Fordringer. Deling.

[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 109. Phlox pan. storbl.]

_Iris_, Svaerdlilie. Denne aeldgamle Slaegt af Haveplanter rummer en Del af
vore aller smukkeste og mest villige Stauder, og den har i saerlig Grad i
de senere Aar vaeret Genstand for Forbedring. _l. germanica_ (Fig. 85 og
86), hvis aedeltformede Blomst og fine Farver enhver kender, bliver i
Reglen ca. m O,7 hoj og blomstrer i Juni. Blandt de bedste Krydsninger
og Varieteter skal fremhaeves _l. g. atroviolacea_, dyb violet, _Md.
Chereau,_ hvid med ganske lyslilla Kanter; _Mrs. Neubronner_, ren gul;
_Queen of May_, rosa lilla; _l. g. spectabilis_, morkeblaaviolet. Naer
germanica staar _l. florentina (l. g. Gambetta),_ hvide med blaaligt
Skaer. Dette er den i Middelhavslandene hjemmehorende Iris, der menes at
vaere Frankrigs "Fleur de Lys", Bourbonnernes "Lillie". Ligeledes
naerstaaende er den smukke _Iris pallida_ (Fig. 87), lysblaa-violet,
blomstrer lidt senere, og er lidt storre i alle Forhold.

_Iris pumila_, m O,20. Maj. Morkeblaa. Formerne _lutea_ og _caerulea_
henholdsvis gule og lysblaa. Disse ligner aldeles smaa _Iris g_. En
Krydsning mellem disse og hine er de saakaldte _l. interregna_, der i
Hojde og Blomstringstid danner en Mellemform. _l. i. Halfdan_, lys
cremegul, _Helge_, staerkgul, og _Ingeborg_, ren hvid, er blandt de
bedste. Alle de naevnte Iris formeres ved Deling og er ualmindelig lette
i Kultur. _l. pumila_ taaler af dem alle mest Torke. Sivagtige Blade og
det, at vore hjemlige Irisarter gro ved Vand, har bevirket, at mange
tro, at Iris saetter Pris paa fugtig Jord; det forholder sig omvendt,
saaledes at de ynde tor Jord og Sol; de skal omplantes af og til, idet
der ellers dannes en grim Aabning midt i Planten. Hvis det gaelder at
formere staerkt, kan Rodstokken skaeres i smaa Skiver og anvendes som
Stiklinger. Det smukke Lov gor l. anvendelig til naesten alt Brug. Som
afskaarne er de jo velkendte, som noget af det smukkeste og holdbareste,
idet Knopperne efterhaanden springer ud; den enkelte Blomst holder ikke
laenge.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 110. Primula acaulis,
dobbeltblomstrende.]

[Illustration: Kelway & Son, Langport, Fig. 111. Primula denticulata
cashmiriana.]

Blandt de mange andre Irisarter naevner vi _l. laevigata (l. Kaempferi)_
(Fig. 89 og 88) fra Japan, m O,7. Juli, i mange Farver og baade enkelte
og dobbelte, de sidste er de smukkeste. Holder af at staa fugtigt, men
kan ogsaa trives i al god Jord, naar de bare faa ofte daglig Vanding og
fuld Sol. Knoldene importeres fra Japan. Formering ved Deling. De skal
helst staa adskillige Aar paa samme Plads.

_Iris orientalis gigantea (l. ochroleuca g.)_, m 1,2. Lysgule Blomster i
Juli. Fordringslos Plante, der skont ikke rigtblomstrende dog er smuk,
og da alle Iris i Reglen er forbi, er dens Blomster velkomne. Deling.
Skal staa urort en Del Aar.

_l. sibirica orientalis_, m O,6. Blaa Blomster i Juni. I. s. o. Snow
Queen er en udmaerket hvid Varietet. Trives bedst paa fugtig, moseagtig
Jord. Skal staa urort laenge.

_Kniphofia (Tritoma),_ (Fig. 90). Englaendernes Red Hot Poker Plante,
ofte kaldet "Raketblomst". _K. Uvaria_ (M. 1,O) Rod-gule Blomster i
Aug.-Sept. og _K. hybrida Express,_ m O,7, _quartiniana_ meget hoj (Fig.
91). I Blomst allerede i Juni. Anvendes som Solitaerplante i Rabatter og
Grupper. Disse karakteristiske Planter er altid af stor Effekt, men
passer bedst til at staa sammen med lavere Stauder, saaledes at deres
Habitus ikke skjules. De er naesten haardfore, naar de vokse paa let
Jord, og daekkes med et godt Daekkemateriale. Formeres ved Deling, men
naar forst den fulde Udvikling andet eller tredje Aar. Fordrer god
Naering, dyb Jord og Vanding.

[Illustration: Fig. 112. Primula Sieboldii.]

_Lathyrus latifoliu White Pearl_ (Fladbaelg), 1,5 eller mere. Hvide
AErteblomster, naesten uden Vellugt i Juli-September. Anvendes til
Spalier, og ad Traeer, paa Balustrer, eller hvor der ellers er Plads for
en klatrende Staude. Den, der paa denne Plante kunde overfore de
etaarige L.s Duft og Farve, vilde let blive Millionaer. Stikling og solet
Plads eller Halvskygge.

_Lavandula vera_, Lavendel, m O,5. Som Kantplante kendt smuk Staude, i
Blomst i Juli. Efter Blomstringen nedskaeres Planterne temmelig dybt,
omplantes med 5 a 6 Aars Mellemrum. Deling. Kan ogsaa anvendes som
Rabatstaude mange Planter sammen. De hvide Sommerfugle spiller altid
smukt over Blomsterne. Foretraekker let Jord og Sol.

_Leontopodium alpinum, Edelweiss_ (Fig. 92), m O,05. Hvide Blomster
Juni-september. Ser i Have ikke ud, som det var vaerd at vove Livet for
den. Formentlig konne paa sit Hjemsted. Fro, Deling vanskelig. Sol og
mager Jord.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 113. Pyrethrum roseum, fyldt
Varietet.]

_Leucantheum_, se _Chrysanthemum_.

_Liatris elegans_ (Fig. 93) m O,5. Rosa-lilla Blomster i Juli-Oktober.
Anvendes til Rabat og i naturlig Plantning, ynder fugtig Jord. Forsigtig
Deling.

_Ligularia macrophylla (Senecio Ledebourii_) (Fig. 94), m 2,O. Gul.
August. Imponerende Plante til Rabat, men navnlig mere fritstillet saa
de smukke Graablaa "Kaalblade" komme til deres Ret. Fordrer fugtig Plads
eller megen Vanding, skal staa urort adskillige Aar.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 114. Pyrethrum roseum, fyldt
Varietet.]

_Lilium candidum_. Hvid Lilje, "Madonnalillie", m 1,O. Hvid. Juli. En af
Havens aeldste, fornemste Indvaanere. Sammen med Roser og Nelliker og
nogle ganske faa andre danner den Havens Aristokrati; alle de andre
Planter er Parvenner ved Siden af Lilierne. Den hvide Lilje har et let
ecclesiastisk Skaer, der naesten fremkalder en Folelse af AErbodighed.
Fortrinlig paa Gravsteder foran morke Taks og iovrigt i Grupper og
Rabatter. Bliver som alle Lilier let nogen forneden. Som alle Lilier
maaske L. tigrinum undtagen, er den lidt lunefuld og vil enkelte Steder
uden paaviselig Grund ikke makke ret. Skal staa urort laenge og helst i
Lae og Sol. Deling af gamle Klumper som vist (Fig. 26 og 27). _L.
croceum_, m O,6. Safranfarvet, Juni-Juli. _L. testaceum_ (Fig. 95).
Isabellafarvet, m 1,2. Juli. En af de smukkeste, _L. tigrinum
splendens_, m O,6. Orange Blomster i August, smuk og mindre kaelen end
andre Lilier, blomstrer for Eksempel umiddelbart efter en Flytning.
Iovrigt forholde de naevnte sig som L. candidum. Lilier trives modsat f.
Eks. Iris bedst i gamle Haver og naa her ofte uden saerlig Kultur en
pragtfuld Udvikling.

[Illustration: Fig. 115. Pyrethrum. Empress Queen.]

_Linum_ (Hor) _perenne Lewisii_, m O,4. Blaa. Juli-August. Smuk i Rabat
og i Maengder sammen. Formeres bedst af Fro og skal have Sol.

[Illustration: Fig. 116. Pyrethrum, enkelt Var.]

_Lithospernum prostatum Heavenly Blue_, m O,05. Klar blaa. Maj-Juni. Kun
for Stenbede eller Stenhoj. Forsigtig Deling og maaske Stikning. Ikke
rigtblomstrende, men meget smuk.

_Lupinus polyphyllus_ (Fig. 96), m 1,0. Blaa. Juni. Remonterende.

_L. p. albus_, hvid Varietet og _L. p. Moerheimii_ (Fig. 97), lavere,
rosa med hvidt. Lupiner bruges til enhver Staudeanvendelse som deres
betydelige Storrelse tillader, ualmindelig taknemmelige og haardfore,
taaler baade Skygge og Torke. Formeres ved Deling.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 117. Romneya Coulteri.]

_Lychnis chalcedonica flore pleno_, "Braendende Kaerlighed", m 0,8.Hojrod.
Juli. Rabat. Gruppe og Udplantning, da de kan flyttes med Klump.
Fordringslos. Deling.

_L. Haageana_, m O,3. Mest hojrode store Blomster. Rabat. Sneglene
skader dem, naar de staa skygget eller fugtigt. Deling.

_L. Viscaria splendens_. Tjaerenellike, m O,35. Magentarode Blomster i
Juni, til lave Rabatplanter, til Kant og Udplantning, kan flyttes i
Blomst. Deling, fordringslos.

_Lysimachia Nummularia_. Pengebladet Fredlos. Krybende med gule Blomster
i Maj-Juli. Lidt ukrudtagtig, men i mange Tilfaelde anvendelig til at
daekke Jorden med, navnlig ved naturlig Plantning. Trives overalt.
Blomstrer paa de overvintrede Staengler.

_L. punctata_ opretstaaende, m O,6. Gule Blomster Juni-Juli for skyggede
Rabatter og naturlig Plantning, ynder Fugtighed, ellers fordringslos.
Begge Arter deles.

_Malva moschata_, Moskus-katost, m O,5. Rosa Blomster Juli-September.
Smuk sammen med den hvide Form, _M. m. alba_ i Rabat. Ynder let Jord.
Toaarige Tilbojeligheder, maa derfor nedskaeres i Tide. Formeres bedst af
Fro.

_Megasea_, se Saxifraga.

_Miscanthus japonicus zebrinus_ (Eulalia j.z.), m 2,5. Blomsten uden
Betydning. Sirgraes med lyse Tvaerstriber, Solitaerplante. Kun smuk, naar
Lae og megen Naering gor den frodig.

_Monarda didyma Cambridge Scarlet_ (Fig. 98), m O,5. Rod Juli-August.
Rabat og paa Grund af Villighed naturlig Plantning. Kan flyttes i Knop,
bliver smukkest i Solen.

_Montbretia_, se Tritonia.

_Myosotis alpestris_ og _palustris_, Forglemmigej, henholdsvis m O,15 og
O,30. Blaa Blomster i Maj. Til Afskaering, Udplantning og M. palustris
ogsaa for naturlig Plantning paa fugtige Steder. Toaarig Tilbojelighed,
saerlig hos M. alpestris. Deling og Fro.

_Narcissus_, navnlig de gule Paaskelilier kan anvendes til
Masseplantning. De mange fine Sorter danner et saerligt taknemmeligt
Objekt for Plantesamleren. Egner sig ogsaa til Rabat, men altid en Del
sammen.

_Nuphar Inteum_, gul Aakande. og _Nymphaea alba_ (Fig. 25), hvid
Nokkerose, kan foruden i Damme godt dyrkes i smaa Bassiner, eller endog
i Baljer, Egner sig; dog mest til naturlig Plantning. Deling af
Rodstokken. Nokkeroserne findes i mangefarvede og rigtblomstrende
Varieteter.

[Illustration: Kelway & Son, Langport Fig. 118. Saxifraga umbrosa.]

_Oenothera_, Natlys. _O. glabra,_ m 0,3 Juli-September. Staerk-gule
Blomster og brunligt Lov. _O. glattea Fraseri_ (Fig. 99), m O,5.
Lysegule Blomster og brune Knopper. Juni-september. _O. missouriensis_.
Krybende, meget store lysgule Blomster. Juli-September. De naevnte
Natlysarter er alsidig anvendelige Stauder, den sidste navnlig til
Stenbede o.l. Trives under alle almindelige Forhold, dog at O.
missouriensis er udpraeget Solplante. Deling, der for den sidstes
Vedkommende ofte bedst erstattes med Froformering. O. g. Fraseri kan
flyttes i Knop.

_Onoclea Struthiopteris,_ se _Struthiopteris germanica._

_Opuntia_. Figenkaktus fra Amerika, der har vist sig nogenlunde haardfor
her i Landet. Trives kun paa de aller torreste, solbagte Skraenter. Arten
_O. Ratinesquei_, gul, skal vaere en af de mest haardfore; mere
ejendommelige end konne i en dansk Have.

_Ornithogalum nutans_, nikkende Fuglemaelk, m O,5. Graa-hvide Blomster i
Maj. (Anvendes som vist paa Billedet, Fig. 21). Deling.

_Osmunda regalis_, Kongebregne, m 1,O. Anvendes, naar der findes god,
let Jord under let Skygge og navnlig Lae, og paa Nordsiden af storre
Stenpartier. Deling.

[Illustration: Fig. 120. Scolopendrium vulgare undulatum.]

_Paeonia,_ Paeon.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 121. Senecia Clivorum.]

_P. albiflora_ (chinensis), (Fig. 101, 102, 103 og 104), m 1,O.
Maj-Juni. Af den aarlig ogede Vrimmel af Sorter kan fremhaeves: _Duchesse
de Nemours_, gullighvid, og _Mme Clarles Leveque,_ rosa. I de senere Aar
er de enkelte Varieteter af japansk og europaeisk Oprindelse traengt
staerkt i Forgrunden _P. officinalis_ (Fig. 105), Bonderose, ligner de
forrige, men tungere, Morkrosa. Formen _alba plena_ er hvid med
sartrosa. _P. tennifolia,_ m 0,4-5. karmin, enkeltblomstrende, i Maj.
_P. t. rosea_ er smuk lysrosa. _P. Wittmanniana_ (Fig. 106), enkelt,
hvidgul, m O,7. Efter Blomstringen danner det holdbare morke Lov stadig
en smuk Kontrast til det lyse Graes. Alle Paeoner formeres ved Deling i
August-September og skal staa urorte i mange Aar. De er ikke vanskelige
med Hensyn til Jordbund eller Skyggeforhold, men kraever megen Naering.
Opbindingen erstattes ved, at der saettes korte, staerke Ris om Planterne.

_Papaver nudicaule_, gronlandsk Valmue, m 0,25. Hvide, gule eller orange
Blomster i Maj. Horer hjemme paa Foraarsrabatter eller Stenbedet.
Formering ved Fro. Saar ofte sig selv. (Fig. 100). Tilbojelighed til
Toaarighed. _P. orientale_, m 0,5-1,0, Juni-Juli. Af de mange Varieteter
kan fremhaeves: _Goliath_, stor, blodrod; _Lady Roscoe_, ganske sart
laksrosa; _Mrs. Perry_, lys orange; Rabat, Gruppe, men helst sammen med
sensommerblomstrende Planter. Trives overalt; afskaeres i Knop. Saa snart
man har nydt Skuet af de dekorative Frokapsler, bor Planten skaeres af
til Roden, danner da i det sildige Efteraar konne, friskgronne Tuer.
Deling og Rodstiklinger.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 122. Senecio Veithianus.]

_Pentstemon_. Denne Slaegts smukkeste Arter er desvaerre ikke haardfore i
Danmark, der mangler dog ikke meget. _P. barbatus_ (Chelone b.) er dog
absolut haardfor, m 1,0. Skarlagenrod, Juli-September. En efter deres
Hojde fremskudt Plads i Rabatten. Smuk sammen med Veronica longifolia.
Opbinding desvaerre ofte nodvendig, maa bestaa af lette Kviste eller smaa
Stokke, der ikke saettes mere end m 0,2 opad Stilkene. Deling og Udsaed.
Gran-eller Lovdaekke. Er forst fuldt udviklede andet Aar.

_Phlox_. Slaegten falder naturligt i to Dele, de lave foraarsblomstrende
og de hoje sommerblomstrende. Af forste Gruppe kan naevnes _P. amoena_,
magenta rosa, pudedannende, Maj; _P. subulata nivalis Lenzschnee_, m
0,2, hvid, Maj; _P. s. setacea, G. F. Wilson_, m 0,2, lysblaa, Maj; _P.
divaricata canadensis Laphami_, m 0,3, Maj, lysblaa, laengeblomstrende.
Anvendes som Foraarsrabattens bedste Pryd og ogsaa til Udplantning, da
de taaler at flyttes. Kan drives i Potte. Den sidste ogsaa til
Afskaering. Fri, solet Plads uden Vinterfugtighed. Deling eller Stikning.

Som en Mellemting, baade i Hojde og Blomstringstid, mellem disse og de
hoje Phlox, findes nogle Grupper af Krydsninger, hvoraf naevnes _P.
suffruticosa_, rode og hvide Varieteter, m 0,4, i Juni, samt en Serie
tyske Nytiltraekninger kaldet _Phlox

Arendsii_ (Fig. 107), der er Krydsninger mellem de lave og hoje Phlox,
der er vaerdifulde paa Grund af den tidlige Blomstring.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 123. Spiraea camtschalica]

_Phlox paniculata_ (decussata) (Fig. 108 og 109). Denne Plante har
Varieteter saa pragtfulde, at man i Virkeligheden er ganske uforstaaende
overfor, at en saadan Plante har kunnet tilsidesaettes, for Hamp, Majs,
Ricinus og hvad andet Kram Folk fylder deres Haver med. Skont Kulturen
er den simplest mulige, ser man naesten aldrig velbehandlede P. Den
to-eller treaarige Omplantning, der er nodvendig, forsommes naesten
altid. Nedenfor skal naevnes en Raekke af de aller bedste Varieteter.
Deres Hojde varierer fra m O,5-1,2 og Blomstringstiden er med
Variationer Juli-August eller August-September. _Antonin Mercie/i>,
lilla med hvid Midte; _Dr. Koenigshoefer_, staerk rod; _Elisabeth
Campbell,_ rosa med hvidt; _Frau Anton Buchner_, hvid; _Gefion_, lav,
sartrosa; _General van Heutz_, rod med hvidt; _Le Mahdi_, smuk lilla, om
Aftenen violet; _Loki_, laksrod; _Mme Paul Dutrie_, ganske hvidlig rosa;
_Rijnstroom_, rosa: _Wanadis_, lys violet med hvidt Oje.

Anvendelsen af disse Phlox er omtalt foran, her skal kun tilfojes, at de
egner sig udmaerket til Udplantning og at man, hvor de fornodne
gartneriske Hjaelpemidler er til Stede, kan stikke unge Skud i Marts
eller April og beholde dem i Potte for derpaa med de lave, brede af en
Staengel bestaaende Planter, at danne en ualmindelig Gruppetilplantning.
Kulturen af Phlox kraever dyb, naeringsholdig Jord og megen Vanding, men
fremfor alt hyppige Omplantninger; ellers stiller de ingen storre Krav.
Ved en Knibning i Juni kan Floren forlaenges betydeligt. Deling eller
Stikning.

_Physalis Alkekengi_ og _Franchettii_, Jodekirsebaer, henholdsvis m O,5
og 1,O. Orangerode Baerhy1stre i September til Frost. Trives overalt og
anvendes saerlig til Afskaering. Torres.

_Physostegia virginiana alba_ (Dracocephalum v.a.), m 1,O. Hvid.
Juli-August. Taknemmelig Staude til Rabat, mange samlede. Ingen saerlige
Fordringer. Deling.

_Platycodon grandiflorum_ (Campanula g., Wahlenbergia g.), m O,5. Blaa.
Juli-August. Rabatter, Stenbede o.s.v. Ingen saerlige Fordringer.
Forsigtig Deling i April.

_Polypodium vulgare_. Alm. Engelsod Bregne, m O,25. Delte Blade.
Nordsiden af Stenhoje, Stendiger. Helst Skygge. Deling.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab Fig. 121. Spiraea lobata vennsta.]

_Potentilla atrosanguinea Gibson's Scarlet_, krybende, m O,6, hojrode
Blomster i Juli-August og _P. nepalensis Wilmottiae_, m O,3, krybende,
rosa Blomster, Juli. Potentil er af god Familie, Rosaceernes, men
opforer sig daarligt, idet de ligger og flyder omkring paa en uskon
Maade. De enkelte, ikke saerlig talrige Blomster, er imidlertid saerlig i
Krydsningerne _P. hybrida_ af en Farve saa dejlig, at det berettiger
dens Plads i Haven. Ynder en varm Plads. Deling.

_Primula_. Af den artsrige Kodriverslaegt skal fremhaeves: _P. Autriculu,_
Aurikel, m O,1, i en ejendommelig Skala af Farvenuancer, der minder om
aegte persiske Taeppers fine Farver. April-Maj; _P. acaulis_ (Fig. 110)
(vulgaris), m O,1-O,15, alle Farver undtagen ren rodt og blaat, enkelte
og fyldte Blomster April-Maj.

[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 125. Stachys grandiflora.]

_P. denticulata cashmiriana_ (Fig. 111), m O,3, lilla, Maj;
_P.japonica_, m O,3, April-Maj, hvide til purpur Nuancer; _P.
pulverulenta_, ligner japonica, sildig, brunligrod og kaelen, ligesom
gulligt Pulver paa Staenglerne; _P. Sieboldii_ (Fig. 112), m O,25 hvide,
lilla og violette Toner, Maj-Juni. Se i ovrigt "Vand-og Stenhojsplanter.
Kbhvn. 1917.

Medens naesten alle Foraarets lave pudedannede Stauder elsker fri og
solet Beliggenhed, har Primulaerne Tilbojelighed for det halvskyggede,
lidt indelukkede og danner derved for Haver med saadan Karakter en
Erstatning for hine Planter. Deres Anvendelse er foruden Kanter og
Rabatter ogsaa for nogles Vedkommende (P. Sieboldii og acaulis)
Udplantning; disse sidste kan tages op og drives. Til naturlig
Masseplantning egner den almindelige Haveprimula, almindeligvis, men
mindre korrekt kaldes _Primula veris_, sig bedst. Formering ved Deling
og Fro, der giver de kraftigste Planter, men naturligvis ikke aegte
Sorter. De fyldte saetter ikke Fro. Naar Auriklerne "kryber op", skal de
hyppes med god Jord. Torke og Sol taaler naesten ingen Primula undtagen
de almindeligste Haveprimula.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 126. Statice latifolia.]

_Pulsatilla vulgaris_. Anemone Pulsatilla, m. O,2. Lyslilla. Maj.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 127. Thalictrum.]

_Pyrethrum roseum_ (Fig. 113 og 114, 115 og 116), m O,5. Hovedflor i
Juni, men remonterer i September, naar de nedskaeres i Tide. Hvide, rosa
og rode, enkelte og fyldte Blomster i et ligefrem haablost stort
Sortiment, hvoraf ingen saerlig naevnes, da de bedste i Virkeligheden ikke
er stort bedre end de ovrige, P. egner sig mindre godt til Rabatplante
sammen med andre, men paa Grund af Remontering og smukt Lov er de
udmaerkede til smalle Enartsrabatter og til Gruppe, men forst og fremmest
er de Snitblomster. Sneglene er slemme ved dem i Skygge, ellers er de
ikke vanskelige. Deling efter forste Hovedflor, altsaa i Juni-Juli;
Omplantning om Vinteren taaler de ikke godt. Kan staa adskillige Aar
uden Omplantning.

_Pyrethrum uliginosum_, se Chrysanthemum u.

_Ranunculus aconitifolius flore pleno_, m O,5. Hvide Pomponblomster i
Maj-Juni. Afskaering og fugtige Rabatter. Deling.

[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 128. Trillium grandiflorum.]

_Ranunculus amplexicaulis_, m O,25, hvid. Juni, Stenbede og lignende
Steder. Deling. Taaler Halvskygge.

_Romneya Coulteri_ (Fig. 117), m O,8. Duftende, hvide, store Blomster,
Juli. Rabat. Fordrer lun og solet, ret tor Plads, helst en Sydskraaning
og Vinterdaekke. Rodstiklinger. (Se Fig. 32).

_Rudbeckia laciniata flore pleno Golden Glow_ m 2,O. Gule
August-September. For store Rabatter, Grupper i store Anlaeg eller
naturlig Plantning. Vokser som Ukrudt, men skal have Solflimmer over
Blomsterne, for at Farven kan komme frem. Opbindes til staerke
Granrafter. _R. speciosa_ (Newmanni) m O,6, gul. Juli-oktober.

_Rudbeckia purpurca_, se Echinacea p.

_Salvia silvestris_, m 1,O. Lilla. Juli-August. Rabatstaude og naturlig
Plantning i Halvskygge. Mange samlede. Deling.

_Santolina Chamaecyparissus_, m O,4. Fine, graa, duftende Blade, danner
en rund Busk, der kan klippes, men som ofte fryser ned. Rabat med
graabladede Ting: tort udseende Rabat eller naturlig Plantning. Deling.
Anvendes til Udplantning.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 129 Trollius hybridus]

_Saponaria officinalis flore pleno_. Saebeurt, m O,7. Rosa. Juli-August.
Lidt for beskeden til Rabat, til Gengaeld uovertruffen til naturlig
Plantning, hvor den selv paa meget torre Steder trives og breder sig.
Deling.

[Illustration: Fig. 130. Trollius, forskl. Var., overst Goldquelle.]

_Saxifraga, Stenbraek._ Af denne artsrige Slaegt (ca. 200 Arter) skal
naevnes: _S. caespitosa_, almindelig udbredt, robust Pudeplante, hvide
Blomster i Juni; _S. exarata pulchella_, storre, hvide Blomster; _S.
granulata flore pleno_, m O,25, hvide Blomster; _S. hypnoides purpurea_
rode Blomster paa lave Puder i Juni; _S. muscoides Rhei kermesina_,
storre, rode Blomster; _S. umbrosa_ (Fig. 118), Porcelainsblomst,
kedelig, men utrolig modstandsdygtig overfor alle Paavirkninger, deraf
Englaendernes lidt ironiske Navn "London Pride". Se iovrigt "Vand-og
Stenhojsplanter. Kbhvn. 1917.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 131. Tulipa,
Papegojevarieteter.]

Saxifraga horer saa at sige alle hjemme paa Stenbede og i
Foraarsrabatter, og der kan af de mere villige Arter som S. hypnoides
purpurea o. a. dannes naturlige Plantninger, som af faa andre Planter.
Deling.

_Scabiosa caucasica_ (Fig. 119), m O,8. Lilla. Juli-September. Rabat og
Afskaering. Det er saerlig den enkelte Blomsts store Skonhed, der gor
denne Staude til en af de mest yndede; til samlet Virkning egner den sig
mindre godt. Deling i April og solet Plads.

[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 132. Verbaseum Olympienin.]

_Scabiosa tatarica_, se Cephalaria t.

_Scolopendrium_ vulgare (Fig. 120). Hjortetungebregne, m 0.30. Den
oprindelige Form er konnere, end den med bolgede Blade benaevnte, _S. v.
undulatum_. Skyggede Pladser paa Nordsiden af Stenhoje, Stendiger og
andre Steder. Deling.

_Sedum_, Stenurt. _S. spectabile atropurpureum_, m O,4. Morkrosa
Blomster i August-September; _S. spurium splendens_, krybende, staerk
rode Blomster i Juli-September. S. spectabile til tor udseende Rabat,
ogsaa til Grupper, idet de lyse Knopper gor Planten naesten lige saa kon
i Forsommeren, som under Blomstringen. Egner sig i hoj Grad til
Udplantning, da de absolut ikke lider af Flytninger. S. spurium egner
sig til at erstatte Graesvaekst paa torre Steder og er maaske den mest
torketaalende Plante i Kultur. Anvendelsen folger af dette Forhold, se
iovrigt "Vand-og Stenhojsplanter". Kbhvn. 1917.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 133. Viola cornuta]

_Senecio Clivorum_ (Fig. 121), m 1,2. Orangegule, meget smukke, store
Blade. August.

_S. Ledebourii_, se Ligularia macrophylla.

_S. Veithianus_ (Fig. 122), m 1,20. Gule. August. Under visse Forhold
Rabat, men navnlig Bredder af en Baek eller Dam. Disse imponerende
Stauder trives bedst i fugtig Jord og har ogsaa Praeg af et fugtigt
Hjemland. Rigelig Naering. Deling.

[Illustration: Fig. 131. Viola cornuta.]

_Solidago_, Gyldenris. _S. aspera_, m 1,O, August-September, gul; _S.
Shortii_, m 1,5, September-Oktober, gul; _S. Virgaurea cambrica_ (S.
Virgaurea nana), m O,5, gul, August. S. egner sig for store Rabatter og
i ualmindelig Grad for naturlig Plantning, idet de breder sig og trives
uden Pleje. Smukkest i Solen. Deling.

_Spiraea Aruncus_, m 1,5. Cremehvide Blomster, Juni-Juli; _S.
camtschatica_ (Fig. 123) (S. gigantea) m 2,O. hvid, Juli-September; _S.
Filipendula flore pleno_, m O,3, hvid. Juni-Juli; _S. lobata vemista_
(Fig. 124), rod. Juli-August; _S. Ulmaria_, m 1,O, cremhvid, Juni. De
kan alle anvendes som Rabatplante og til Grupper, men med den
Begraensning, at kun S. Aruncus og S. Filipendula taaler Torke; de ovrige
ynder i saa hoj Grad Fugtighed. at de bedst trives ved en Vandbred; her
egner de sig i allerhojeste Grad til naturlig Plantning. Kulturen er
iovrigt fordringslos. Deling.

_Stachys grandiflora_ (Fig. 125), (Betonia gr.), m O,4. Rodviolette
Blomster i Juli-August. Rabat. Deling. Solet Plads.

_Statice latifolia_ (Fig. 126), m O,5. Juli-September. Lys violette
Blomster i tort Udseende. Rabatplante og store Stenbede; de afskaarne
Blomster torres som Echinops. Deling i Foraaret.

_Struthiopteris germanica_ (Onoclea S.), Strudsvingebregne, m O,8. Mere
end andre Bregner anvendelig i den formelle Have. Kraever god, dyb Jord,
men fremfor alt Lae. Smuk til Grupper iblandet med Lilier eller Darwin
Tulipaner. Taaler fuld Sol. Dersom Forholdene er gode, visner den sent,
d.v.s. forst i September, ellers tidligere. Deling.

_Thalictrum_ (Fig. 127), _T. dipterocarpum_, m 1,O. Morklilla Blomster.
Juli-August. Smukke Rabatstauder. Deling. Trives i god ikke for tor
Jord.

_Trillium grandiflorum_ (Fig. 128), m O,25. Hvide Blomster. Maj. Kultur
og Anvendelse som Erythronium og Cypripedium.

_Tritoma_, se Kniphofia.

_Tritonia crocosmaeflora_ (Montbretia c.), m O,75. Gule, orange og rode i
September. Behandles ofte som Gladiolus og overvintres i Kaelder, dog kan
de udmaerket overvintre ude, naar Jordbunden ikke er for vaad og naar de
daekkes. Rabat, Gruppe og store Kanter; fortrinlig til Afskaering. Deling.
Der findes mange smukke, storblomstrede Navnesorter, som dog er mere
kaelne end Stamformen.

_Trollius hybridus_, Engblomme (Fig. 129). Dersom man skulde naevne en
Staude, der i saerlig Grad repraesenterede "Forbedringen", skulde det vaere
Trollius. Den er nemlig bleven sig selv lig, har bevaret al sin
naturlige Ynde under sin nye Pragtskikkelse, som en af de mest
imponerende foraarsblomstrende Stauder. _T. h. Goldquelle_ (Fig. 130), m
0,4, gul, Maj-Juni og _Orange Globe_, orange Blomster, kan naevnes som to
af de bedste. Fugtige Rabatter. Bredder af en Dam med let Skygge er de
bedste Pladser for T. Deling. Kan staa laenge urort. Kan flyttes i Knop,
derfor egnet til Gruppe. Taaler god tor Jord, naar Rederne er daekket med
et isolerende Lag gammel Godning, og der ellers sorges for Vanding i
torre Perioder.

_Tulipa_, Tulipan. Her skal kun naevnes l Darwintulipaner, hoje, sildige
og Papegojetulipaner (Fig. 131), lidt tidligere og lidt lavere. Begge
egner sig til at live op i en Rabat, eller Gruppe af sommer-og
efteraarsblomstrende Stauder.

_Veratrum nigrum_, Foldblad, m O,8. Sortpurpur Blomster i August.
Bladene er ejendommeligt foldede. Egner sig til mindre Solitaerplante,
eller til store Stenpartier. Liebhaverplante. Deling. Skal staa mange
Aar urort.

_Verbascum olympicum_, (Fig. 132), Kongelys, m 1,2. Gul. Juni-Juli.
Solitaer-og Gruppeplante, ogsaa i Rabat og naturlig Plantning, dog altid
fritstillet. Ynder let Jord og Sol. Nedskaering i Tide, ellers ofte kun
to-aarig. Fro og Deling.

_Verbascum phoeniccum_, m O,4. Forskellige lilla og violette Toner.
Juni. Anvendes mange samlede i Rabat, men navnlig i naturlig Plantning.
Taaler Skygge. Formeres bedst af Fro. Staerk toaarig Tilbojelighed.

_Veronica longifolia_, AErepris, m O,8. Blaa. Juni-Juli. En af de
taknemmeligste og mest yndefulde Stauder, der findes. Anvendelig til
ethvert Brug, ikke mindst til naturlig Plantning i Maengder. _V.
sabsessilis_ (V. Hendersonii), m O,6. Dybblaa Blomster. Juli-September.
Mere pragtfuld, men ikke saa smuk, som den forrige; bedst egnet for
Rabat. Deling; ikke Vinterfugtighed. De lave Sorter se "Vand-og
Stenhojsplanter", Kbhvn. 1917.

_Vinca major_ og _minor_. Stor og liden Singron, krybende, blaa.
April-Maj. Disse stedsegronne Planter anvendes som Erstatning for Graes i
Skygge og som Kanter langs Alleer, eller andre Steder, hvor intet andet
kan gro. Deling.

_Viola cornuta_ (Fig. 133 og 134), m O,2. I Blomst hele Sommeren. Blandt
de bedste kan naevnes: _Alpha_, morkblaa; _G. Wermig_, smaablomstret
blaa: _Ardvell Gem,_ gul; _Sylvia Creme_, hvid; _Kitty Bell_ lys lilla.
V. e. skal omplantes ofte, helst hvert Aar. Egner sig saerlig til
Gruppe-og til Udplantningsplante, som Bund for hojere Planter, som
Tulipan eller Montbretia o.s.v. Deling og Stiklinger. Sol.

_Viola gracilis_ Dyb violet. pudedannende for Stenbede og
Foraarsrabatter, ynder Sol og veldraenet Jord. Deling eller Stikning.

_Viola odorata_, alm. Martsviol. Uden Virkning i Maengde, undtagen gennem
sin Duft; nydelig, naar den titter frem under Haekke og ellers optraeder
som Ukrudt. Formeres ved Udlobere.

_Wahlenbergia grandiflora_, se Platycodon g.
_Yucca filamentosa_, m 1,O. Hvide. August. Egentlig en Busk, men paa
Grund af sin Karakter saerlig velegnet til at pryde Stenbede og
Stenpartier, ogsaa til Gruppe, men altid fritstillet, saa de
karakteristiske Blade kommer til deres Ret. Skal staa i Sol og paa tor
Plads og kan staa en lang Aarraekke urort. Deling.








End of the Project Gutenberg EBook of Stauder, by G.N. Brandt

*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK STAUDER ***

***** This file should be named 10218.txt or 10218.zip *****
This and all associated files of various formats will be found in:
        https://www.gutenberg.org/1/0/2/1/10218/

Miranda van de Heijning, Steen Christensen and the PG Online Distributed
Proofreaders.

Updated editions will replace the previous one--the old editions
will be renamed.

Creating the works from public domain print editions means that no
one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
(and you!) can copy and distribute it in the United States without
permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
such as creation of derivative works, reports, performances and
research.  They may be modified and printed and given away--you may do
practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
subject to the trademark license, especially commercial
redistribution.



*** START: FULL LICENSE ***

THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK

To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
distribution of electronic works, by using or distributing this work
(or any other work associated in any way with the phrase "Project
Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
Gutenberg-tm License (available with this file or online at
https://gutenberg.org/license).


Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
electronic works

1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
and accept all the terms of this license and intellectual property
(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.

1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
used on or associated in any way with an electronic work by people who
agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
even without complying with the full terms of this agreement.  See
paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
works.  See paragraph 1.E below.

1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
collection are in the public domain in the United States.  If an
individual work is in the public domain in the United States and you are
located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
keeping this work in the same format with its attached full Project
Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.

1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
a constant state of change.  If you are outside the United States, check
the laws of your country in addition to the terms of this agreement
before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
creating derivative works based on this work or any other Project
Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
the copyright status of any work in any country outside the United
States.

1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:

1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
copied or distributed:

This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.org

1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
and distributed to anyone in the United States without paying any fees
or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
1.E.9.

1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
with the permission of the copyright holder, your use and distribution
must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
permission of the copyright holder found at the beginning of this work.

1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
License terms from this work, or any files containing a part of this
work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.

1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
electronic work, or any part of this electronic work, without
prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
active links or immediate access to the full terms of the Project
Gutenberg-tm License.

1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
License as specified in paragraph 1.E.1.

1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.

1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
that

- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
     must be paid within 60 days following each date on which you
     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
     address specified in Section 4, "Information about donations to
     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."

- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
     License.  You must require such a user to return or
     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
     and discontinue all use of and all access to other copies of
     Project Gutenberg-tm works.

- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
     of receipt of the work.

- You comply with all other terms of this agreement for free
     distribution of Project Gutenberg-tm works.

1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
electronic work or group of works on different terms than are set
forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
Foundation as set forth in Section 3 below.

1.F.

1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
works, and the medium on which they may be stored, may contain
"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
your equipment.

1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
liability to you for damages, costs and expenses, including legal
fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
PROVIDED IN PARAGRAPH F3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
DAMAGE.

1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
written explanation to the person you received the work from.  If you
received the work on a physical medium, you must return the medium with
your written explanation.  The person or entity that provided you with
the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
refund.  If you received the work electronically, the person or entity
providing it to you may choose to give you a second opportunity to
receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
is also defective, you may demand a refund in writing without further
opportunities to fix the problem.

1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS," WITH NO OTHER
WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.

1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
provision of this agreement shall not void the remaining provisions.

1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
with this agreement, and any volunteers associated with the production,
promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
that arise directly or indirectly from any of the following which you do
or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.


Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm

Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
electronic works in formats readable by the widest variety of computers
including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
people in all walks of life.

Volunteers and financial support to provide volunteers with the
assistance they need, is critical to reaching Project Gutenberg-tm's
goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
and the Foundation web page at https://www.pglaf.org.


Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
Foundation

The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
https://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
permitted by U.S. federal laws and your state's laws.

The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
throughout numerous locations.  Its business office is located at
809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
[email protected].  Email contact links and up to date contact
information can be found at the Foundation's web site and official
page at https://pglaf.org

For additional contact information:
     Dr. Gregory B. Newby
     Chief Executive and Director
     [email protected]

Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
Literary Archive Foundation

Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
spread public support and donations to carry out its mission of
increasing the number of public domain and licensed works that can be
freely distributed in machine readable form accessible by the widest
array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
status with the IRS.

The Foundation is committed to complying with the laws regulating
charities and charitable donations in all 50 states of the United
States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
with these requirements.  We do not solicit donations in locations
where we have not received written confirmation of compliance.  To
SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
particular state visit https://pglaf.org

While we cannot and do not solicit contributions from states where we
have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
against accepting unsolicited donations from donors in such states who
approach us with offers to donate.

International donations are gratefully accepted, but we cannot make
any statements concerning tax treatment of donations received from
outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.

Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
ways including including checks, online payments and credit card
donations.  To donate, please visit: https://pglaf.org/donate


Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
works.

Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
concept of a library of electronic works that could be freely shared
with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.

Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
keep eBooks in compliance with any particular paper edition.

Each eBook is in a subdirectory of the same number as the eBook's
eBook number, often in several formats including plain vanilla ASCII,
compressed (zipped), HTML and others.

Corrected EDITIONS of our eBooks replace the old file and take over
the old filename and etext number.  The replaced older file is renamed.
VERSIONS based on separate sources are treated as new eBooks receiving
new filenames and etext numbers.

Most people start at our Web site which has the main PG search facility:

     https://www.gutenberg.org

This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.

EBooks posted prior to November 2003, with eBook numbers BELOW #10000,
are filed in directories based on their release date.  If you want to
download any of these eBooks directly, rather than using the regular
search system you may utilize the following addresses and just
download by the etext year.

     http://www.ibiblio.org/gutenberg/etext06

    (Or /etext 05, 04, 03, 02, 01, 00, 99,
     98, 97, 96, 95, 94, 93, 92, 92, 91 or 90)

EBooks posted since November 2003, with etext numbers OVER #10000, are
filed in a different way.  The year of a release date is no longer part
of the directory path.  The path is based on the etext number (which is
identical to the filename).  The path to the file is made up of single
digits corresponding to all but the last digit in the filename.  For
example an eBook of filename 10234 would be found at:

     https://www.gutenberg.org/1/0/2/3/10234

or filename 24689 would be found at:
     https://www.gutenberg.org/2/4/6/8/24689

An alternative method of locating eBooks:
     https://www.gutenberg.org/GUTINDEX.ALL